Hjemmet

Arkitektkøkken byder på snedige løsninger

Vægge blev revet ned, skunkrum fjernet og naturligt lys blev ledt ind.

Hjemmet

Når man studerer før- og efterbilleder af villalejligheden på Frederiksberg, er det svært at se, at der er tale om den samme bolig.

’Før’ er præget af en masse mindre og halvmørke rum, hvor en del af kvadratmeterne er gemt væk bag skunkvægge. ’Efter’ er en moderne bolig fuld af lys, store rum og funktionelle løsninger, hvor også skunkene udnyttes til reel beboelse.

LÆS ARTIKEL

En af de første og væsentligste ændringer efter indflytningen for 3 år siden er realiseringen af en gammel drøm om at lave et køkken, hvor familie og venner naturligt havde lyst til at opholde sig meget af tiden, og som altså skulle være boligens knudepunkt. Dels fordi familien elsker at lave mad og bruger meget tid på det, dels fordi de godt kan lide at dyrke det sociale aspekt, der er forbundet med at samles om at lave og spise mad.

Tidløs egefinér

Trods de nedrevne vægge og åbning af lukkede skunkrum var køkkenet stadig noget af en udfordring at indrette. Villalejligheden ligger nemlig på første sal, og det betyder blandt andet, at der i køkkenet er en langside med en skråvæg. Det fik familien til at kontakte arkitektfirmaet Primus, der hurtigt fik udformet nogle arbejdsskitser med løsninger, som vendte udfordringerne til aktiver.

Blandt andet blev håndvasken og et af rummets mest brugte arbejdssteder placeret ved et stort vinduesparti i skråvæggen, hvor der er fuld ståhøjde. En anden idé var at designe en køkkenø, som ud over at levere bordplads fungerer som et smukt møbel i rummet, der både kan bruges af børn og voksne. Netop fordi der er indhak til en sidde- og ståbænk, en barstol og hylder til kogebøger virker øen ikke som en stor klods midt i rummet, men syner let og skulpturel.

Og så er bordplade og skuffer under skråvæggen gjort ekstra dybe for netop at give mere arbejdsplads, hvor familien ikke støder hovedet mod loftet.

Overskabe er valgt fra for at skabe et let og enkelt udtryk. I stedet er der implementeret utrolig mange skuffemoduler langs væggene og i køkkenøen kombineret med en højskabsvæg med hylder fra gulv til loft.

»Det er rart ikke at skulle stable sit køkkengrej eller skulle grave potter og pander ud fra fjerne kroge, og det er rart, at alle ting har deres helt egen plads og derfor er til at finde lynhurtigt«, fortæller parret.

Egetræ i fokus

Familien har valgt at male vægge og gulve hvide for visuelt at trække køkkenmodulerne helt frem. De er udført i egetræsfinér af Københavns Møbelsnedkeri.

»Nogle synes, at egetræet næsten er sådan lidt 70‘er-agtigt på grund af den gyldne lød, men vi bilder os ind, at træsorten er tidløs. Vi holder i hvert fald meget af strukturen i træets årer og har opdaget, at det er en træsort, som passer til de mange farver, der daglig dukker frem i køkkenet i form af køkkenting, legetøj og vaser«, siger parret.

Gæster kommer sjældent videre end køkkenet. Ikke fordi de lader sig bænke om det runde spisebord i rummet, men fordi de bliver en del af madlavningen, når de sidder, står eller slænger sig på køkkenøen med integrerede sidde- og liggestationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grundig research

Da familien i sin tid stod med arkitektfirmaets skitser over deres nye køkken i hånden, var næste skridt at besøge en masse køkkenfirmaer.

»Du kan godt researche dig frem til hvidevarer, vask og armatur på nettet, men køkkenfronter og skuffer, dem ville vi altså godt se og røre ved i virkeligheden«, fortæller ejeren. Familien indhentede tilbud fra tre firmaer, og valget faldt på Københavns Møbelsnedkeri, der undervejs tilføjede detaljer og ændrede lidt i de oprindelige tegninger. F.eks. fandt de på at implementere hylder i køkkenøen for at få plads til kogebøger.

»Når du står for at skulle realisere så dyrt et projekt, som et nyt køkken er, handler det om at lave en grundig research og vælge det firma, som rammer din stil og dine behov bedst. Det var også en proces for os. Vi troede til at starte med, at vi skulle have et helt hvidt køkken«, siger ejeren og tilføjer, at de også spurgte venner og bekendte til råds.

»Vi overvejede at få vores vask udformet i samme corianlignende materiale som vores bordplader, men vi fik at vide, at den hvide farve bliver nusset at se på med årene efterhånden som vasken tager imod te- og rødvinssjatter. Misfarvningerne kan skures væk, men vi ville gerne have noget, der krævede mindre vedligeholdelse, så vi endte med en mere traditionel stålvask«.

En vask, der i øvrigt er så dyb og bred, at der snildt kan ligge en hel bageplade i den. Praktisk hos en familie, der elsker at bage og lave mad i ovnen. Og som i det hele taget elsker at være i deres køkken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce