Før. Efter en skilsmisse hobede flyttekasser og andet inventar sig op hos Mie Kjeldgaard. Privatfoto

Før. Efter en skilsmisse hobede flyttekasser og andet inventar sig op hos Mie Kjeldgaard. Privatfoto

Hjemmet

Køb en oprydningsekspert - eller få nogle gratis fif her

Man kan købe sig til hjælp af professionelle til at holde orden i hjemmet.

Hjemmet

Fem minutter efter at Mie Kjeldgaard havde sat en seng til salg på DBA, meldte en køber sig. Herligt. Problemet var bare, at sengen stod inderst i et værelse, der var proppet med flyttekasser og løse genstande. Efter en skilsmisse var den 30-årige ingeniør flyttet ind i et nyt hus i Jyderup, hvor hun og hendes nye ægtefælle var i gang med at etablere sig.

»Vi havde en masse ting, som vi regnede med at bruge, men meget af det passede bare ikke sammen, så det var blevet sat til side, og nu skulle det hele ryddes ud, så vi kunne komme ind til den der seng. Det blev så bare sat et andet sted«, fortæller Mie Kjeldgaard.

LÆS ARTIKEL

Eksemplet gjorde det klart for hende, at der skulle ske noget, hvis det ørkesløse mønster med at flytte ting fra sted til sted skulle brydes.

Og det skulle der, for ophobningen generede Mie, der som type er meget organiseret. Men tid og overskud er en mangelvare, når man har to børn på under tre år i en familie, der også rummer to bonusbørn på seks og ni, og man generelt er stresset, fordi der er sket meget nyt i ens liv.

»Jeg ryddede lidt op her og der, men følte, at jeg aldrig ville komme igennem det. Det virkede så uoverskueligt, at jeg gik på biblioteket og nettet for at finde oplysninger om, hvordan man kan få hjælp til at rydde op«.

Lang historie kort: Efter et år med rod, kasser og stor frustration slog Mie til på et tilbud fra oprydningskonsulent Kamille Sommer, som hører til den i Danmark lille, men voksende skare, der udbyder professionel oprydningshjælp i form af individuelle konsultationer eller store pakkeløsninger til mange tusinde kroner og desuden sætter fokus på deres speciale via workshops, bøger, blogs, nyhedsbreve og sociale medier.

Politiken har talt med en håndfuld, der typisk kombinerer deres virke med indretningshjælp og/eller salg af udstyr til boligindretning.

Ved at vinde fodfæste

»Jeg mærker afgjort en øget efterspørgsel. Måske er finanskrisen kommet så meget på afstand, at behovet for at sortere og få overblik afløser trangen til at gemme til hårdere tider«, siger oprydningsekspert Lena Bentsen, der siden 2005 har beskæftiget sig med at skabe orden og skrevet ’Farvel rod – hej frihed’ og andre bøger om emnet.

Også optimeringsekspert Kenneth Malev, kendt fra programrækken ’Helt på plads’ på DR 1, oplever i sit firma Smart Rooms øget fokus på oprydning.

»Sådan var det ikke, da vi begyndte for fire år siden, men sådan er det blevet, for i vores overflods-samfund hænger oprydning og indretning sindssygt meget sammen. Det er simpelthen nødvendigt, at kunderne får ryddet op og skilt sig af med ting, de ikke bruger længere, før vi kan gå til næste step og skabe en æstetisk og funktionel indretning«, siger han.

Feng shui-rådgiver og medforfatter til bogen ’Sæt dit rod på plads’ Stine Marie Nielsen er enig:

»Modsat tidligere generationer bliver vi bombarderet med fristelser og billige tilbud, så det ikke kun er velstillede, der har mulighed for at samle masser af ting. De hober sig op, hvilket fjerner overblik og sluger energi. Man bliver jo stresset og irriteret, når man ikke kan finde ting«, siger hun.

Det genkender autodidakte Christine Larseng Bang fra Oprydningsspecialisten.dk. Hun etablerede firmaet for to et halvt år siden efter at have læst en masse om oprydning, fordi hun ikke kunne holde ud at bo i et hus proppet fra kælder til kvist.

»Folk får i stigende grad øjnene op for muligheden. Jeg kan endnu ikke leve af det på fuld tid, men jeg er da ude at hjælpe nogen hver uge«, siger hun og forudser, at Danmark også på det punkt med forsinkelse vil afspejle udviklingen i USA, hvor professional organizers er en stor industri.

Årsager til ophobning

Der er flere grunde til, at mange hjem plages af materiel forstoppelse. Tidnød er en. Har man job, børn og gennemgående en travl hverdag, bliver det bare let sådan. Manglende evne til at rydde op og organisere er en anden.

»Måske har man aldrig lært det hjemmefra. Det er frustrerende at bruge oceaner af tid på lede efter ting og – hvis det ikke lykkes – bruge penge på at anskaffe nyt«, siger Kamille Sommer, der driver firmaet Oprydningskonsulenten.dk på tredje år.

En tredje forklaring er de bindinger, mennesker kan have til ting. De kan være følelsesmæssige, koblet op på, at man ikke bare vil skippe noget, man har brugt mange penge på, eller at man ud fra et ressourcemæssigt synspunkt finder det forkert at kassere.

Hvad får nogle til at gå det ekstra skridt og bruge penge på oprydningshjælp?

»Mine kunder er typisk endt i en situation, hvor de er enormt frustrerede, fordi tingene kører i ring. Jeg har oplevet folk, der græder. De har forsøgt, men kan ikke komme rodet til livs, og de skammer sig over det, for det er pinligt, at man ikke kan invitere nogen til en kop kaffe«, siger Kamille Sommer.

Lena Bentsen har også iagttaget en del tabu omkring denne form for service.

»Det er mere legalt, at man ikke kan lave mad, gøre rent eller har sans for indretning, end at man ikke kan rydde op. Folk undskylder per automatik rod, og mange er decideret flove over det«, siger hun og har af samme grund ikke logo på sin bil, så kunder ikke afsløres.

Metodik gør forskellen

Præcis sådan havde Mie Kjeldgaard det i det år, hun tilbragte i huset i Jyderup, inden hun i november sidste år fik hjælp. Hun følte, hun løb rundt som en høne uden hoved for at gøre huset nogenlunde præsentabelt, når der kom gæster – og frygtede uventede af slagsen. Godt nok havde hun som barn lært at holde orden og passe på sine ting, men hun havde aldrig lært at skille sig af med dem igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gradvis større boliger gav plads til mere og mere, og da hun for fire år siden blev skilt, sendte hendes eksmand en masse af sine kasserede ting med flyttelæsset. Mie tænkte, at de var for gode til storskrald. Det føltes forkert at smide noget brugbart ud, så da hun og hendes nye mand efter en mellemstation rykkede ind i deres nuværende hjem, blev en masse ting midlertidigt placeret med tanke på senere sortering. Familien maste sig rundt og levede med flyttekasser i stuen i cirka et år, før Mie kontaktede Kamille Sommer.

»Det var skidesvært i starten. Jeg ville helst tage den ting, det drejede sig om, og lægge den hen, hvor den skulle være, men hun stoppede mig, for når der ikke er ryddet op det pågældende sted, fører det netop til, at man bare flytter ting fra sted til sted uden at komme til bunds i noget«, fortæller Mie.

Et stort antal navngivne kasser til sortering blev det magiske middel. En til ting, der skal smides ud. En til ting til genbrug. En til ting, der skal sælges. En til ting, der skal gives til navngivne personer. En til hver af familiemedlemmernes ting. En til ting, der skal repareres, så det effektivt kan fikses på én gang. Og en til ting, man er i tvivl om, men gennemgår tre måneder senere.

Følelsesmæssige bindinger

At have svært ved at skille sig af med ting er et tema, Stine Marie Nielsen beskæftiger sig meget med. I den bog, hun er medforfatter til, og når hun er ude hos kunder, tages der udgangspunkt i forskellige typer, for ordensgeneraler, samlere og rodehoveder har forskellige udfordringer (se boks).

Når samlere ønsker hjælp, er det tit, fordi de ikke kun akkumulerer ting, de sander også til i en følelse af at miste overblik, forsvinde i mængden, blive handlingslammede og gå glip af det vigtigste. Samlere er ofte hjælpsomme mennesker, der også huser andres flyttekasser.

»De skal styrke deres ret til selv at bestemme og ikke lade sig styre af følelsesmæssige bindinger eller automathandlinger, der modarbejder dem selv«, siger Stine Marie Nielsen.

Hun understreger, at det er op til den enkelte at afgøre, om en ejendel har positiv betydning – andre skal ikke tage over. Til gengæld frigøres der typisk så megen mental energi, når man lærer at forholde sig til tingene og endelig får ryddet op, »at man rent fysisk føler sig 10 kilo lettere«. Sådan har hun det i hvert fald selv.

Oprydningsspecialisternes spørgeteknik lærer kunderne metoder, de siden kan bruge selv. Har kunden aldrig lært at rydde op, lægges hovedvægten på praktik og organisering. Er problemet bindinger, lægges der mere vægt på metode til afklaring og fif til at sige farvel.

Fylder gode minder for meget, kan man tage et billede eller minimere mængden ved at vælge den smukkeste skål fra oldemors kaffestel i stedet for at gemme det hele. Er de gemte sager forbundet med forliste drømme eller dårlig samvittighed, vil en øget bevidsthed om følelserne gøre det lettere at skille sig af med bøger fra et uafsluttet studium, ubrugt motionsudstyr eller gaver, man ikke brød sig om.

Ifølge Kenneth Malev er øget udvælgelse ekstra presserende, hvis man tilhører den flok af storbymennesker, der også efter børn foretrækker en mindre, men central lejlighed.

»Har man ting liggende, man ikke bruger, kan man ikke finde de ting, man skal bruge, og rodet sluger energi. Derfor skal der ryddes ud og tænkes funktionalitet«, sige han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Himmelvid forskel

Tilbage i Jyderup skete der for alvor noget, da Mie lærte, at alle ting skulle have en defineret plads, så alt i samme kategori blev samlet ét sted. Desuden satte hun mængdegrænser for sig selv.

»Når man samler alt tøj, alle bøger, alle køkkenmaskiner og så videre sammen ét sted, bliver det synligt, at man har mere, end man regnede med. På den måde fandt jeg ud af, at jeg ikke har brug for fem vandkogere eller tyve mere eller mindre ens sorte bluser«, fortæller hun. Pludselig blev det muligt at rydde op i stedet for bare at flytte rundt på ting. Ikke nok med det – pludselig blev det også sjovt.

»Jeg ved ikke, hvor energien kom fra, men da Kamille kom igen efter 14 dage, var jeg nået så langt, at hun var ved at falde ned af stolen. Det var bare så nemt med de der kasser«, siger Mie og tilføjer, at hun har holdt fast i metodikken, så ryddeligheden er kommet for at blive.

»Jeg har fået meget lettere ved at sige farvel til ting, efter at vi fik snakket om, hvorfor det var svært for mig. At jeg kan åbne døren for uventede gæster er en total lettelse, og jeg har generelt fået mere overskud«, konkluderer Mie Kjeldgaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce