Annonce
Annonce
Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Nyt 007-spil er hjernedød action uden sjæl og charme

Der er intet legendarisk over det nye katastrofalt ringe James Bond-spil »007 Legends«.

Gem til liste

007 LEGENDS

Politiken synes
Format: PS3, XBOX360 (TESTET), PC, Wii U (til december)
Pris: 499 kr.
PEGI: +16
Udvikler: EUROCOM
Udgiver: ACTIVISION
Website:www.007legends.com

Kære James, du kan i år fejre halvtredsårsjubilæum på det hvide lærred med dit treogtyvende filmeventyr, 'Skyfall', en imponerende bedrift, der tæller blandt dine bedste. Sikke en fest, men hør, dit treogtyvende spil er sørme også ude i dette herrens år.

LÆS OGSÅSkuffede fans får producent til at ændre populært computerspil

Sikke et sammentræf! Slet ikke kalkuleret? Spørgsmålet er blot, om dine dugfriske digitale eskapader kan måle sig med 'Skyfalls'? Kan alverdens Bondfans være så heldige, at de glade og tilfredse hjemme fra biografen kan nyde mere legendarisk Bond med '007 Legends'? Svaret er nej. Simpelt og sandt.

En majestætsfornærmelse
»007 Legends« er det værste Bond spil i nyere tid, hvilket ikke siger så lidt, da vi skal helt tilbage til det originale Pierce Brosnan actionbrag 'Everything or Nothing' fra 2004, før vi sidst stiftede bekendtskab med en digital Bond, der var 007 titlen værdig.

Sidenhen er det kun gået ned af bakke, og efter EA mistede Bond-spilrettighederne til den konkurrende spilgigant Activision, er 007 spillene ikke blevet anset som andet end blodfattige »Call of Duty«-kloner. Og Activision begik nærmest helligbrøde, da de i 2010 valgte at remake Bond-klassikeren »GoldenEye 007« fra Nintendo 64 æraen.

LÆS OGSÅSpiltest: James Bond-spil fanger farten, men mangler charmen

Remaket var dog ikke helt så vederstyggeligt, som ventet, omend stadig komplet unødvendigt, men med »007 Legends« er der ingen tvivl, spillet er ikke blot helligbrøde, det tangerer en majestætsfornærmelse, taget i betragtning, at Bond rent faktisk er i »Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste«.

Hvem husker ikke laserkampvognen fra Goldfinger?!
Hvorfor er »007 Legends« så Bond blasfemi? Svaret er simpelt. Det går på rovdrift i 007-arkiverne og presser uelegant en digital Daniel Craig ned i fem klassiske Bond film med det eneste mål at feje alt det, de gamle film står for og det, der definerer Bond, af bordet og erstatte ALT med hjernedød action uden sjæl og charme.

LÆS OGSÅTjek: Her er tre billige spil, der vover pelsen

Jo jo, tænker du måske, lidt krudt og kugler er da også en del af Bond, bevares, det er det, men husker du måske Bond rette bazookaen mod laserskydende tanks foran Fort Knox i »Goldfinger«?

En mission, der minder mere om D-dag end Sean Connerys legendariske charmeoffensiv fra 1964. Eller Bond sprænge hele Blofelds base til atomer med en rygende varm minigun i »Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste«?

Eller uddele ligegyldige lammetæv til blandt andet Blofeld, Jaws og Odd Job som en skeløjet fordrukken bokser, når Bond endelig står ansigt til ansigt med skurkene, der har plaget ham igennem hans halvtredsår lange karriere?

En fejlcastet Chuck Norris
Eller generelt bare smadre, skyde, sprænge og skrige skråt op til alt, hvad Bond står for af elegance, kvindetække, charme, selvtillid, spiontricks og britiske gentleman manerer?

LÆS OGSÅFans tager magten over spilmarkedet

Bond er ikke Bond i »007 Legends«, han er en fejlcastet Chuck Norris, der pløjer sig igennem uinspirerende og decideret grimme baner 'baseret' på »Goldfinger«, »I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste«, »License to Kill«, »Die Another Day« og »Moonraker«, der kun er med af den simple årsag, at udviklerne har tænkt, at en rummission, hvor alt sprænger i luften, er da den rette og mest klichefyldte måde at afslutte dette talentløse makværk på.

For hey, det virker jo i »Halo« eller »Call of Duty«, og det er jo præcis, de samme universer som James Bonds. Nej, nej og atter nej.

LÆS OGSÅDanske Hitman gør comeback til november

Skyfall skal ikke besudles
Nå ja, du har som sagt også muligheden for at downloade en »Skyfall« mission senere på efteråret, men min anbefaling er, at du lader være og overhovedet ikke nærmer dig denne spiltitel, ikke kun for din egen fornøjelses skyld, men også for Skyfalls.

Bonds mest sjælefulde bedrift skal ikke besudles af et på alle måde mislykket spil.

»Forventer De, at jeg skal tale?«.

»Nej, Mr. Bond, jeg forventer, at De skal kede dem ihjel!«.

Mission fuldført.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb