Annonce
Annonce
Digitalt

Dårligt nyt for filmproducenter: Kontroversiel streamingtjeneste er tilbage

Den populære - og ulovlige - streamingtjeneste Popcorn Time er igen klar til at vise gratis film og tv.

Annonce

Så kan man igen sætte sig til rette med popcorn og starte en helt ny film.

Hvad er Popcorn Time?

  • Popcorn Time er det man kalder en bittorrentklient med en indbygget medieafspiller.
  • Det er en teknologi, hvor alle brugere hjælper hinanden med at streame ulovlige film ved at dele de torrents, man henter ned.
  • På mange måder minder tjenesten om det, nogle vil kende som Pirate Bay, men med Popcorn Time er det utrolig nemt at hente og afspille piratkopierede film, da programmet er 'pakket ind', så det minder om Netflix.

Selv om den har været lukket siden sidste efterår, er streamingtjenesten Popcorn Time nemlig tilbage for folk, der ganske gratis - men også i strid med loven - vil se premierefilm og -tv. Det meddelte en gruppe anonyme udviklere i går på Popcorn Times blog.

Tjenesten er blevet døbt det ulovlige svar på Netflix og var sidste år en af de mest brugte streamingtjenester overhovedet. På samme tid var det en af film- og tv-verdenens absolut største hovedpiner.

PORTRÆT: Popcorn Time er danskernes foretrukne ulovlige streamingtjeneste

Blogindlægget med overskriften »We are officially back« kommer i kølvandet på flere dages spekulationer, efter Popcorn Times app for et par uger siden modtog en opdatering med navnet 'Hail Hydra'. En opdatering, der gjorde programmet funktionsdygtigt for første gang i flere måneder.

Udviklerne bag Popcorn Times' genfødsel er anonyme, men skriver på bloggen, at de er en del af det oprindelige hold bag tjenesten.

Tilbage efter massivt pres

Popcorn Time ligner på mange måder Netflix visuelt. I modsætning til Netflix er tjenesten dog helt gratis. Det er heller ikke nødvendigt at registrere sig som bruger, og der er ingen kodeord. Man henter bare et program til sin pc eller Mac, hvorefter man har adgang til så godt som al film og tv - også en del, der endnu ikke findes på de lovlige tjenester.

Programmet blev i efteråret lagt under massivt juridisk pres fra den såkaldte Motion Picture Association of America - en sammenslutning af seks af Hollywoods største filmstudier. Et pres, der til sidst fik folkene bag Popcorn Time til helt at nedlægge tjenesten.

LÆS ARTIKEL: Piratfilmtjenesten Popcorn Time lukker

Selv om de ukendte udviklere af det nye Popcorn Time skriver, at holdet bag tjenesten nu er »en smule decimeret«, så melder de fleste brugere, at tjenesten fungerer så godt som fejlfrit og stort set som den gjorde inden lukningen tilbage i november.

De nye bagmænd antyder også, at de har i sinde at være mere anonyme og forsigtige i deres arbejde med tjenesten, modsat de tidligere udviklere, der var langt mere åbne omkring måden, de udviklede tjenesten på.

Gamle udviklere starter nyt

En del af holdet bag det oprindelige Popcorn Time er gået i gang med en ny version af tjenesten, der går under navnet 'Butter'. Det skal være en lovlig streamingtjeneste på lige fod med blandt andet Netflix.

Det mindre lovlydige hold bag Popcorn Time's nye version skriver dog, at deres gratis tjeneste kommer til at drage fordel af arbejdet med Butter.

LÆS OGSÅ: Flere streamer ulovligt tv og film

»De fleste af vores gamle holdkammerater har forladt skuden og fokuserer på den nye teknologi, de kalder Butter. Men vi kommer til at bruge deres platform som udgangspunkt for, hvordan vi laver det nye Popcorn Time«, skriver folkene bag den genopstande streamingtjeneste på bloggen.

»Fordelen ved det er, at vi indirekte vil profitere på alle de opdateringer og ændringer, der bliver lavet på Butter«.

Redaktionen anbefaler

Det er blevet farligere at være piratkopist i Danmark

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce