Stop! Pladebranchens organisation IFPI mener, at man skal sænke hastigheden piraternes netforbindelse, hvis man ikke helt kan lukke den, hvad de helst vil. (Arkivfoto)
Foto: Martin Zakora

Stop! Pladebranchens organisation IFPI mener, at man skal sænke hastigheden piraternes netforbindelse, hvis man ikke helt kan lukke den, hvad de helst vil. (Arkivfoto)

Digitalt

Pladebranchen vil kappe piraters netforbindelse

Vi giver ikke op, bedyrer rettighedshaverne til musik, film og computerspil.

Digitalt

Folk, der ulovligt downloader musik, film og computerspil fra internettet, skal straks på skærmen kunne læse en advarsel de to første gange, de forbryder sig.

Tredje gang skal der så falde en straf – enten en midlertidig afbrydelse af internetforbindelsen eller en nedsættelse af hastigheden.

Det mener rettighedshaverne til den musik, de film og computerspil, som ulovligt hales ned på computere over hele landet.

Og det er deres svar på, at Antipiratgruppen, hvor flere af organisationerne selv sidder, har opgivet at retsforfølge et stort antal danskere, der ulovligt kopierer fra internettet, efter en række tabte sager.

LÆS ARTIKEL

»Problemet i nogle af retssagerne har været, at der var tvivl om, hvem i husstanden der havde kopieret ulovligt. Der må vi sikre bedre beviser. Eksempelvis ved fogedrettens hjælp at beslaglægge computere«, siger Jesper Bay, direktør i IFPI Danmark, pladebranchens organisation for producenter og distributører.

Tidligere forsøg er slået fejl
Han erkender, at forsøg på teknisk at spærre brugernes mulighed for at kopiere er slået fejl. Vejen frem er i stedet et samarbejde med internetudbyderne, som på skærmen skal advare brugerne, når de er i færd med at kopiere ulovligt, mener han.

»Man skal sige: Du er i gang med at foretage dig noget ulovligt, og i gentagelsestilfælde risikerer du, at der bliver anlagt sag mod dig. Det har vi set forsøg med i England, og i Frankrig tænkes den model praktiseret, at man får afbrudt sin forbindelse i en periode, hvis man har kopieret ulovligt tre gange. Det er en langt mere simpel, billig og tilsyneladende også effektiv måde end at føre retssager«, siger Jesper Bay.

Forslaget kommer samtidig med, at EU lægger op til at gøre det ulovligt at kappe netpiraters internetadgang, uden at de har haft mulighed for at forsvare sig selv på retfærdig vis.

LÆS ARTIKEL

Problemet i flere af de tabte retssager har været, at forældre har forklaret, at de ikke var klar over, hvad deres børn foretog sig på familiens computer. Det vil et advarselssystem hjælpe på, mener han.

»Så er de i hvert fald ikke i tvivl om, at der er foregået noget, og det kunne måske give anledning til en snak i hjemmet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ny strategi Hvordan en afbrydelse af internetforbindelsen praktisk skal kunne gennemføres i store antal står hen i det uvisse.

I hvert fald står der i en rapport fra Kulturministeriet om piratkopiering, at det »indebærer en særlig ressourcemæssig udfordring såvel økonomisk som tidsmæssigt«, hvis man vil stoppe fildeling i et netværk og må henvende sig enkeltvis til samtlige brugere af netværket.

Men tanken støttes bl.a. af direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske film- og tv-producenter og producenter af computerspil.

»Det er helt naturligt at sige: Okay, nu kommer vi ikke længere ad den vej med retssager, så må vi lægge en ny strategi«.

Helt så begejstrede har politikere og internetudbyderne imidlertid ikke vist sig. Tanken har løbende været drøftet i et udvalg under Kulturministeriet.

Slowmotion til snydere

»Internetudbyderne har udtrykt en vis skepsis overfor, hvilke sanktioner der skulle på tale. De har jo et kundeforhold til forbrugerne. Politikerne har udtrykt skepsis, fordi de føler, at det er et drastisk anslag mod borgerne at tage deres internetforbindelse, men man kunne måske også nøjes med at gøre forbindelsen langsommere. Så kan man stadigvæk sende sine e-mail og gå på sin netbank, men måske ikke downloade musik og videoer«, siger Jesper Bay fra IFPI.

LÆS ARTIKEL

Når han vejrer morgenluft for modellen, skyldes det, at internetudbyderne for få år siden havde travlt med at kæmpe om, hvem der skulle skaffe danskerne adgang til internettet og ville derfor ikke risikere at skræmme kunder væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag har næsten alle danskere en bredbåndsforbindelse, og flere af internetudbyderne tjener selv penge på at sælge musik.

»Det sjove er, at i alle mulige andre sammenhænge har de ikke noget problem med at afbryde forbindelsen til deres kunder. F.eks. hvis de ikke betaler. Nogle ting vil man altså gerne acceptere, at folk ikke betaler, andet ikke. Men hvis folk ikke betaler for den musik, de køber, kan vi heller ikke levere den«, siger Jesper Bay, der allerhelst så, at den lovlige kopiering blev så attraktiv, at folk foretrak den.

»I stigende grad er folk også ved at blive trætte af de ulemper, der følger med ulovlig kopiering af musik. F.eks. virus og spyware«, siger han.

For filmbranchen blev problemets omfang først for alvor klart i 2004, da Anders Matthesens film ’Terkel i knibe’ blev flittigt kopieret, forklarer direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen.

»Da så vi, hvor hurtigt det kan gå. For nogle år siden var det en helaftensforestilling at kopiere en film. Nu kan man gøre det uden videre«, siger han.

I fjor viste en undersøgelse, at der foregik en massiv ulovlig kopiering af filmen ’Blå mænd’ med milliontab til følge, og år for år bliver film mere og mere udsat for ulovlig kopiering, fordi branchen befinder sig i en overgangsfase til elektronisk distribution, men endnu ikke har lovlige portaler til kopiering som på musikområdet, forklarer han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce