Spillepotte. Eksperter frygter, at produkter som babyvenlige iPad covers og iPotties (se billede) forstærker problemet med digitalt afhængige småbørn.

Spillepotte. Eksperter frygter, at produkter som babyvenlige iPad covers og iPotties (se billede) forstærker problemet med digitalt afhængige småbørn.

Digitalt

Små børn bliver så afhængige af iPads, at de må i terapi

Børn får abstinenser som heroinmisbrugere, når deres digitale legetøj fjernes.

Digitalt

Børn ned til fire år er ved at blive så afhængige af smartphones og iPads, at de kræver psykologisk behandling.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Eksperter advarer om, at babyer og småbørn, der har adgang til tablets flere timer dagligt, er i fare for at få »farlige« langtidsvirkninger.

LÆS OGSÅ

Den yngste patient, man har kendskab til, der er i behandling, er en fire-årig pige fra det sydøstlige Storbritannien.

Hendes forældre meldte hende til adfærdsterapi, fordi hun blev mere og mere bedrøvet og utrøstelig, når iPaden blev taget fra hende.

Hendes iPad-forbrug var eskaleret i løbet af et år, og hun var blevet afhængig af at bruge den op til fire timer om dagen.

Symptomer som en narkoman
Ifølge Dr. Richard Graham, der lancerede Storbritanniens første teknologiafhængighedsprogram for tre år siden, ringede pigens mor ringede og beskrev sin datters symptomer således:

»Hun fortalte mig, at hun havde udviklet en besættelse af iPaden og ville have den hele tiden. Hun brugte den tre til fire timer hver dag og viste øget irritation, hvis det blev fjernet«, siger Dr. Richard Graham til The Telegraph.

Og hun er langt fra den eneste, mener Dr. Richard Graham - der er mange flere misbrugere på hendes alder.

Unge teknologimisbrugere oplever de samme abstinenssymptomer som alkoholikere eller heroinmisbrugere, når det de er afhængige af bliver taget fra dem, forklarer Dr. Graham og advarer om, at det kan forhindre unge i at danne normale sociale relationer, fordi de drænes af den kontante digitale interaktion.

»De ser deres forældre spille på deres smartphones, og så vil de også. Det er svært, fordi det ogå kan være meget nyttigt at bruge tablets og smartphones, for eksempel som belønning i stedet for en sut. Men hvis man ikke afvejer det, kan det være meget farligt«, siger han.

Digital detox

Han forklarer, at når de bliver ældre, bliver problemet kun værre. Selv de mest generte børn ønsker at indgå i en socialt fællesskab og være omgængelige og populære.

Forældre, der har været ude af stand til at afvænne deres børn med computerspil og mobiltelefoner, betaler op til 16.000 britiske pund, cirka 140.000 danske kroner, for et 28-dages »digital detox«-program, som Dr. Graham har designet på Capio Nightingale klinik i London.

Psykiatere anslår, at antallet af mennesker, der er blevet digitalt afhængige er steget med 30 procent over de seneste tre år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce