Glidebane. Med den nye digitale postkasse kan myndighederne ændre navnet i headeren på post afsendt for år siden.
Foto: Jens Dresling(Arkiv)

Glidebane. Med den nye digitale postkasse kan myndighederne ændre navnet i headeren på post afsendt for år siden.

Myndigheder kan ændre i e-breve i din indbakke

Adressefeltet kan ændres i beskeder afsendt år tilbage. Et problem, mener jurister.

Digitalt

For de fleste er det oplagt, at de danske myndigheder hverken kan eller må pille ved elektronisk post til borgere og virksomheder, efter at posten er ankommet til ens indbakke.

Men med overgangen til digital post, der skal finde sted i år, er det blevet muligt at rette i mail, flere år efter de er blevet sendt.

LÆS OGSÅ

Funktionen er stærkt begrænset, for myndighederne kan kun rette i selve det felt, hvor navnet på myndigheden står. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen, der står for arbejdet med at indføre de digitale postkasser, sker det kun for at hjælpe borgere og virksomheder med at finde rundt, hvis en myndighed skifter navn.

Alligevel beskriver flere jurister det som »problematisk« og »bekymrende«, fordi det piller ved hele opfattelsen af, at post skal være urørlig – for eksempel hvis der senere kommer tvivl om en sag, og den skal for retten.

Krænker retssikkerheden
»Hvis man kan ændre i modtagernavnet, hvad kan man så også ændre i? Hvordan kan man for eksempel være sikker på, om der også kan være ændret ved tidsstemplet eller indholdet?«, siger Kim Normann Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og har lavet flere undersøgelser af danske myndigheders overgang til ny teknologi.

I rapporten ’Digital Kommunikation med den offentlige sektor’, som Kim Normann Andersen udgav i november sammen med Jesper Juul Berger fra RUC, konkluderede de to forfattere:

»At borgeren ikke kan dokumentere sine meddelelser til underliggende institutioner og ikke kan være sikker på, at oplysningerne om afsender og modtager af borgerens personlige meddelelser er statiske og forbliver uændrede, krænker borgerens retssikkerhed«.

I Digitaliseringsstyrelsen siger kontorchef Lone Berglykke, at bekymringen er grundløs. Det er rigtig nok, at man med tilbagevirkende kraft kan ændre navnet på den myndighed, der er afsender eller modtager. Men det er helt bevidst og kun for at hjælpe borgere og virksomheder. For eksempel når to styrelser eller kommuner lægges sammen, eller et ministerium deles i to. I så fald ændres alle navnene på den gamle post, der ligger på websiderne borger.dk og virk.dk, på én gang, så man nu ser det nye navn i adressefeltet.

»Man behøver slet ikke at være nervøs for det. Vi er meget opmærksomme på det, og vi vil ikke gå ud og krænke retssikkerheden for borgerne. Det er blot et forsøg på at hjælpe folk«, siger Lone Berglykke. Hun understreger, at informationer som datostempel eller indhold ikke kan ændres. De er låst fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indbygget problem
Flere eksperter i forvaltningsret og it-ret undrer sig dog over, at man har valgt en løsning, der åbner for usikkerhed om, hvor urørlig posten i ens indbakke er.

»Der ligger et problem indbygget i det her«, siger Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ

Han understreger, at myndigheder som udgangspunkt aldrig må ændre i kommunikation, der allerede er sendt. I dette tilfælde holder man sig dog formentlig inden for lovens rammer.

»Hvis det er rigtigt, at det kun er selve navnet på myndigheden, der kan ændres, så er det formentlig ikke det store problem rent juridisk. Det vigtige er, at de ikke kan ændre på vitale oplysninger som indhold og datoer. Omvendt vil jeg også helt stilfærdigt sige, at jeg har svært ved at se, hvor stor en hjælp til borgerne der er tale om«, siger han.

Må ikke herske tvivl

Også Henrik Udsen, professor i it-ret på Københavns Universitet, undrer sig. »Jeg håber, at de procedurer, der er sat op for at hindre, at systemet kan bruges til at rette i andre ting, er i orden. Det lyder sådan set fornuftigt nok, at man kan ændre i headeren, men som hovedregel bør man ikke kunne ændre i dokumentationen mellem borger og myndighed«. LÆS OGSÅ Jan Trzaskowski, lektor i it-ret på CBS, mener, at det burde være teknisk muligt at lave et system, der kunne det samme, uden at man skulle ind på det, der kan blive en juridisk glidebane. »Udgangspunktet må være, at borgeren ikke har nogen som helst tvivl om, hvem man har været i kommunikation med. Ideen i digital post er, at det skal erstatte den fysiske, og det kan man kun, hvis hele processen minder så meget som muligt om fysisk post«. Ombudsmandens kontor har tidligere i en række afgørelser slået fast, at der ikke må opstå den mindste tvivl om, at alle informationer i en meddelelse til eller fra myndigheder er låst.









Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce