LANGSOMT. Medarbejdere i Facebooks hovedkvarter i Silicon Valley må i denne tid skifte fra iPhones til Android og skrue ned for de mobile hastigheder for at opleve, hvordan verden uden for techboblen oplever Facebook på mobilen.
Foto: Jeff Chiu/AP

LANGSOMT. Medarbejdere i Facebooks hovedkvarter i Silicon Valley må i denne tid skifte fra iPhones til Android og skrue ned for de mobile hastigheder for at opleve, hvordan verden uden for techboblen oplever Facebook på mobilen.

Digitalt

Facebooks ansatte bliver tvunget på langsomt netværk

For at leve sig ind i brugernes vilkår skal de på 2G-tirsdage leve med 3. verdens internethastighed.

Digitalt

Hvis man arbejder hos Facebook i Silicon Valley syd for San Francisco, er man næppe særlig fattig. Derovre er lønningerne høje, og Facebook er kendt som et firma med gode arbejdsforhold. Af samme årsag har Mark Zuckerberg og hans ledelseshold sat en del af medarbejderne på pinebænken.

De skal på egen krop mærke, hvordan det er at bruge Facebook i den tredje verden.

Facebook har en erklæret strategi om at komme først med at erobre udviklingslandene, efterhånden som disse får bedre internet- og teknologiadgang. De kører et parallelforløb med velgørenhedsprojektet Internet.org, der giver gratis eller billig adgang til nettet i lande med behov for det – og så en mere kommercielt rettet indsats, der kører under Facebooks egen hat.

LÆS ARTIKEL

Men de velhavende nørder i Silicon Valley lever altså lidt i en boble. Ud over at de fleste bruger iPhones, der fremstilles hos Facebooks nabo Apple, er Silicon Valley et område med rigtig god mobildatadækning og ganske høje bredbåndshastigheder.

Frem til fortiden

Kigger man derimod på resten af verden, ser det anderledes ud. I resten af verden er fire ud af fem smartphones baseret på Android, og i store områder af f.eks. Afrika og Indien er der ikke noget, der hedder 4G-mobildata. Eller 3G, for den sags skyld. Tværtimod køres der mange steder med mobile datahastigheder, vi skal tilbage til det forrige århundrede for at finde i Danmark.

For at give Facebooks udviklingsmedarbejdere forståelse for disse forhold har produktchefen Chris Cox bedt dem om at droppe deres iPhones og gå over til Android. Samtidig har firmaet indført, hvad de kalder ’2G-tirsdage’.

Hver tirsdag bliver facebookmedarbejderne tvunget til at køre med mobildatahastigheder a la 1999, sådan at de kan mærke, hvordan facebookoplevelsen er i mere øde dele af verden.

Det har f.eks. foreløbig resulteret i nye typer videoreklamer, der fungerer som slideshows i stedet for video, sådan at de ikke tager så længe at downloade. At Facebook er motiveret for at få resten af verden med, fremgår også af det droneprojekt, som firmaet har gang i. De vil sætte droner op i atmosfæren, der skal levere trådløst internet til hele verden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce