Annonce
Annonce
Digitalt

Politiken åbner for de danske blogs

Politiken.dk lancerer i dag blogsøgetjenesten Twingly, der binder netavis og det danske blogunivers sammen.

Annonce

Hvordan fungerer det?

De fleste blogsystemer sender en besked til blogsøgemaskiner, når der er blevet publiceret nyt på bloggen.

Det kaldes, at bloggen ‘pinger’ søgetjenesterne.

Har du en blog – som du vil have Twingly til at registrere – så skal du sætte følgende link: http://rpc.twingly.com/ ind i listen over blogsøgemaskiner, som bloggen ‘pinger’.Se også Twingly .

Twingly indekserer dog en gang i døgnet automatisk de fleste større blogtjenester.

Debat og videndeling foregår i det 21. århundrede i høj grad på nettet – og i særdeleshed på de tusindvis af blogs, hvor skribenterne kommenterer og diskuterer alle mulige emner fra politik over religion til privatliv.

Emnerne er ofte de samme, som nyhedsmedier som Politiken.dk dækker. Derfor lancerer Politiken.dk i dag den svenske blogsøgetjeneste Twingly , der kobler netartiklerne sammen med de danske blogs.

Når du som blogger linker til en artikel på Politiken.dk, vil der under artiklen folde sig en boks ud med et link tilbage til din blog og dit blogindlæg.

Det giver Politiken.dk's læsere mulighed for at følge debatter og andre vinkler om artiklens emne videre ud på de danske blogs.

»Med Twingly håber vi, at bloggerne kan tilføje interessante kommentarer til vores redaktionelle indhold. Det er en del af vores langsigtede satsning på nye medier«, siger Michael Arreboe, digital mediechef på Politiken.

Twingly er i det seneste år blevet lanceret på en række svenske medier, som Dagens Nyheter, Svenska Dagbladet og Sydsvenskan .

I øjeblikket har Twingly indekseret 55.000 danske blogs i sin database - og danskere kan tilmelde deres blogs på Twingly.com

Politiken.dk har åbnet for den nye blogsøgetjeneste i kølvandet af et redesign af vores blogunivers på blog.politiken.dk.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce