Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik

Du kan sige nej tak til Microsoft og få penge tilbage

Din nye computer kan med et lidt teknisk snuptag blive 850 kroner billigere.

5 gode spørgsmål...

...der er gode at stille, når du køber computer

1. Hvilket styresystem er installeret?
Undersøg hvilket styresystem, der følger med computeren. Vil du gerne fortsætte med at bruge det, du er vant til, vil du have den nyeste version eller et andet styresystem?

2. Er det et styresystem med begrænsede funktioner?
Små bærbare – de såkaldte netbooks – er ofte installeret med et styresystem med grundlæggende funktioner. Hvis du ønsker mere avancerede muligheder, skal du købe dem.

3. Medfølger der installationscd?
Med nyere computere følger der oftest ikke en installationscd med. Husk derfor at tage backup af softwaren, så du kan geninstallere den, hvis det bliver nødvendigt.

4. Er der installeret prøveprogrammer, og hvor længe fungerer de?
Når du køber en computer, følger der i nogle tilfælde prøveprogrammer med, fx virusprogram eller tekstbehandlingsprogram. Når prøvetiden er udløbet, skal du enten betale for at bruge programmet, eller du kan finde noget tilsvarende gratis på nettet.

5. Er computeren købt på nettet?
Normalt har du 14 dages fortrydelsesret, når du køber på nettet, men hvis du vil bevare den ret, må du ikke aktivere styresystemet på computeren.

Kilde: Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

En ny principiel kendelse fra Forbrugerklagenævnet slår fast, du kræve at få penge tilbage fra computerforhandleren, hvis du ikke vil bruge det medfølgende styresystem som computeren er født med.

Og det vil i stort set alle PC'ere sige et styresystem fra Microsoft.

Betaler sig at læse det med små
I den konkrete klagesag var det Asger Jørgensen, der købte en computer i et supermarked. Han ville ikke betale for det medfølgende Windows Vista og forlangte derfor at få 1.489 kroner tilbage, som på det tidspunkt var købsprisen for styresystemet.

Det skriver 24timer.

Asger Jørgensen henviste til vilkårene for det medfølgende styresystem. Her står der sort på hvidt, at man kan få pengene tilbage, hvis man ikke ønsker at bruge systemet.

»Mit gratis styreprogram fungerer rigtig godt, og jeg har fået et ikke uvæsentligt beløb tilbage. Mange andre forbrugere må også kunne få glæde af denne afgørelse,« siger Asger Jørgensen til 24timer.

Supermarkedet og computerproducenten tilbød, at lade handlen gå tilbage. Sådan tolkede butikken nemlig formuleringen i vilkårene. Men det afviste den ihærdige computerkøber. Han ville have nedslag i prisen og klagede derfor til Forbrugerklagenævnet. Og det gav Asger Jørgensen ret.

Microsoft bekræfter muligheden
Klagenævnet fastsatte dog nedslaget til 850 kroner, som ifølge en sagkyndig er den pris, som computerproducenten har betalt for styresystemet fra Microsoft.

»Denne afgørelse slår fast, at der er mulighed for at slippe for at betale for det medfølgende styresystem. Hvis det står i licensbetingelserne, at man kan blive refunderet for værdien - ja, så kan man det også,« siger Torben B. Olesen, der er jurist hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Microsoft Danmark er enig. I en mail til 24timer bekræfter direktør i Microsoft Danmark, Kim Enrum, at »vores licensbetingelser gives der mulighed for, at pc-producenten kan refundere styresystemet.«

Ikke ligetil for den ukyndige
Sagen er dog kun relevant for de computerkøbere, der har mod på og viden til selv at installere et andet og måske gratis styresystem. Det vil typisk være et Linux-baseret program, der for den almindelige computerbruger kan være ganske vanskeligt at installere uden hjælp. Programmet Ubuntu er et eksempel på et sådant Linux-program.

Hvis du vil spare de 850 kroner, skal du samtidig være opmærksom på, at du ikke må aktivere det medfølgende styresystem, når du tænder for computeren første gang. Gør du det, kan du ikke få penge tilbage.

Endelig skal du huske, at du ikke kan komme på internettet med en computer uden aktivt styresystem. Derfor skal du adgang til det alternative styresystem på en fysisk enhed. Det kan være en USB-nøgle eller en data-CD.

I næste uge vil Politiken Tjek bringe en guide, der fortæller hvor let (eller hvor svært) det er, at installere et gratis styresystem selv.

***

Rettelse: I den første version af denne artikel, skrev vi med baggrund i et råd fr Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at folk bør tage backup af deres nuværende styresystem for at bruge det på en ny computer.

En lang række læsere har imidlertid gjort os opmærksom på, at det vil være et brud på licensreglerne, idet licensen til styresystemet ofte hører med til den maskine, den oprindelig er installeret på.

Men det er et noget kringlet snuptag.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce