Annonce
Annonce
Annonce
Forbrugerelektronik

Isenkræmmer solgte fup-it-udstyr uden at vide det

Isenkræmmerkæde blev selv fuppet af kinesisk firma bag kæmpestore usb-stik.

Gem til liste

Se også

Man skal ikke handle med noget, man ikke har forstand på. Og man skal ikke købe noget i en butik, der ikke ved, hvad den sælger.

Den erfaring har både kunder og butik måttet høste, efter at isenkræmmer-kæden Alstrøm har trukket et parti usb-hukommelsesstik tilbage fra hylderne, fordi de lovede for meget. Alt for meget.

Usandsynlig billigt
Det gode tilbud lød nemlig på et usb-stik på ikke mindre end 512 gigabyte til den usandsynligt billige pris af 399 kroner, skriver version2.dk

Og det viste sig da også at være for godt til at være sandt, for usb-stikkene, som Alstrøm i øvrigt også solgte i 256 gigabyte og 128 gigabyte-versioner, havde svært ved at gemme mere end 16 gigabyte.

Men de kinesiske producenter havde været snu nok til at programmere usb-stikkene til at snyde den computer, de blev sat ind i, så den troede, at de var meget større, end de var. Så selv et almindeligt tjek kunne ikke afsløre svindelnummeret.

LÆS ARTIKELOffer for it-svindel får sine penge tilbage efter to ugers kamp

Systemudvikler Mark Gjøl fra København var en af dem, der lod sig friste af tilbuddet, men blev slemt skuffet.

»Hvis jeg fandt et tilsvarende produkt på eBay, ville jeg nok have tænkt, at det så suspekt ud. Men en stor dansk isenkræmmer snyder ikke kunderne, tænker man, og det var grunden til, at jeg ikke blev mistænksom,« siger Mark Gjøl til Version2.

Indkøbschef og partner i Alstrøm, Joachim Brinck, har da også sørget for omgående at fjerne de oppustede usb-stik fra kædens hylder og fra hjemmesiden og opfordrer kunderne til at komme og få pengene tilbage.

LÆS OGSÅSvindlere lokker med tilbagebetaling af restskat

Han fortæller, at kæden har haft en mand i Kina for at se på andre varer, og så er han stødt på usb-stikkene, som han selvfølgelig tjekkede ved at sætte dem i en pc. Derfor mener Joachim Brinck, at isenkræmmerkæden har været i god tro.

Men alene prisen burde nok have fået indkøberen til at studse. Et usb-stik på 512 gigabyte til 399 kroner er umanerligt billigt.

Joachim Brinck erkender, at Alstrøm ikke har haft ekspertisen til at gennemskue, at der var noget galt med produktet.

»Vi holder os til isenkram fremover,« siger han.

PolitikenPlus
  • Samtale før døden En tidsrejse på Betty Nansen viser opgør med nazitiden

    Pluspris fra 100 kr. Alm. pris fra 160 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Puslespil med lyd Sjovt og underholdende puslespil med lyd. Når brikken placeres korrekt kommer der en realistisk lyd, som afspejler den figur som brikken viser. Fås i 3 forskellige varianter.

    Pluspris 105 kr. Alm. pris 125 kr. Køb