Fingerfærdighed. Skoleelever har stort udbytte af at kunne taste hurtigt.
Foto: PER FOLKVER

Fingerfærdighed. Skoleelever har stort udbytte af at kunne taste hurtigt.

Blindskrift gør børn til bedre læsere

Blindskrift giver elever mange fordele, men er ikke i høj kurs på skolerne

Forbrugerelektronik

Blindskrift hører ikke til de færdigheder, landets skoleelever skal erhverve.

Ifølge fagkonsulent i dansk for Undervisningsministeriet Lise Vogt forekommer undervisning i tifingersystemet sporadisk, men det er sjældent et fast forankret element.

»En del steder præsenteres eleverne for digitale blindskriftsprogrammer, som de selv kan arbejde videre med. Det sker typisk, når nogle lærere tillægger det betydning, eller hvis eleverne selv efterspørger det. Men der vil som regel være tale om en introduktion, fordi automatikken tager tid at indøve, og it-undervisningen skal omkring mange basale områder«, siger hun.

At et forløb med intensiv træning giver bonus, kan it- og speciallærer Margot Schibitz fra Stege Skole bekræfte. I forbindelse med en overbygning på læreruddannelsen har hun sammen med en kollega gennemført et projekt, hvor elever i to 1.-klasser på to forskellige skoler lærte blindskrift i et forløb på to måneder.

LÆS ARTIKEL

Med bemærkelsesværdige resultater til følge. Eleverne blev testet før og efter, og det viste sig, at alle, ud over et øget skrivetempo, forbedrede såvel deres koncentrationsevne som deres faglige kunnen.

»Jeg har set samme udvikling flere gange siden, men det har ikke gjort kurser i blindskrift til et fast element i skolens undervisning, for det kræver noget ekstra af den enkelte lærer, og det er der ikke overskud til med de mange krav, der hele tiden skal honoreres«, fortæller Margot Schibitz.

Færdighed, der rykker
At det tager tid at lære blindskrift er en selvfølge, men erfaringen fra projektet er, at man kommer langt med tre-fire timers intensiv træning om ugen i to måneder.

»Alle elever blev bedre til at stave og læse, og dem, der rykkede allermest, var de elever, der havde det sværest. De urolige børn, som normalt forstyrrer, mærkede vi ikke noget til. Jeg tror, det hænger sammen med, at øvelsen kræver fuld koncentration, og at blindskrift er en kompetence, som rangerer højt«, siger Margot Schibitz fra Stege Skole og slutter:

»Det gode ved systemet er, at når man først har lært det, så er det fingrene, der husker. Det giver børnene mulighed for at bruge al deres opmærksomhed på indholdet i stedet for på teknik. Jeg kan ikke tale varmt nok for den her sag«.

LÆS ARTIKEL

Undervisningsministeriets rådgiver, Lise Vogt, vil også gerne slå et slag for tifingersystemet, fordi et højt skrivetempo – ligesom en høj læsehastighed – ikke alene vil gavne mange elever i grundskolen, men også i forbindelse med videregående uddannelser og fremtidige job.

Tidlig start

Hun anbefaler, at der sættes tidligt ind. Dels er eleverne allerede i de yngste klasser fortrolige med computeren, dels vil de have let ved at lære det, fordi de endnu ikke har udviklet deres egne systemer. »Der er ingen tvivl om, at mange både børn og voksne kan skrive rigtig hurtigt med hjemmestrikkede systemer, men de vil næppe kunne måle sig med tifingersystemet. Børnenes fysiske udvikling i forhold til motorik og fingrenes længde vil næppe være et problem. Jeg anser mangel på tid som en større udfordring«, siger fagkonsulent Lise Vogt. Lektor, ph.d. Karin Levinsen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, ved ikke, om skolebørn har behov for at lære blindskrift. Men de har brug for at blive så gode på et tastatur, at deres fingre nogenlunde kan følge med deres tanker.



LÆS ARTIKEL »Mange børn oparbejder en teknik med to, tre, fire eller fem aktive fingre, som gør dem i stand til at skrive ganske hurtigt. De vil næppe kunne følge med dem, der mestre tifingersystemet, men uanset metode er det afgørende, at man kan skrive så hurtigt, at man ikke taber tråden«, siger lektoren og fortsætter: »Det store problem opstår for den relativt lille gruppe, der leder så længe efter de rigtige bogstaver, at de helt glemmer, hvad de ville skrive. Det ser jeg jævnlig, når jeg har observeret elever i 3.-5. klasse. De pågældende børn vil ofte foretrække at skrive i hånden«. Karin Levinsen mener ikke, at børns selvudviklede systemer ødelægger muligheden for, at de på et senere tidspunkt kan lære det autoriserede tifingersystem. »Men det er klart, at det bliver sværere. Fuldstændig som hvis man har lært sig selv at spille klaver eller guitar og pludselig når en sværhedsgrad, der kræver ’rigtig’ teknik. Derfor er der god mening i, at børn lærer tastaturet at kende så tidligt som muligt, og med de små bærbare computere behøver deres korte fingre ikke at være et problem«, siger forskeren.







Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce