Afkræftet. Hjernesvulster og mobilsnak har ingen sammenhæng, konkluderer forskere endnu engang.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Afkræftet. Hjernesvulster og mobilsnak har ingen sammenhæng, konkluderer forskere endnu engang.

Forskere afliver kræftmyte endnu engang

Stor undersøgelse afkræfter nok engang svulstrisiko ved mobilsnak.

Forbrugerelektronik

Giver mobilsnak øget risiko for hjernekræft?

Bekymringerne har svirret siden 90'erne, hvor de mobile telefoner blev allemandseje, længe før strålingens mulige effekter var kortlagt.

Risikoen er blevet afkræftet af flere omgange, og nu gør en stor nordisk undersøgelse nok engang bekymringerne til skamme.

Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Nordens borgere er storforbrugere Undersøgelsen er lavet på det svenske Karolinske Instituttet, og den viser entydigt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den mest almindelige form for hjernesvulster og brugen af mobiltelefon.

Samtidig viser forskernes analyser, at den forøgede risiko, man hidtil har frygtet fandtes, burde kunne ses i den generelle kræftstatistik, hvis den havde været der.

Det fortæller Christoffer Johansen, der professor på det danske Center for Kræftforskning og en af forskerne bag den nye undersøgelse, til DR Nyheder.

Undersøgelsen viser, at forbindelsen mellem tumorarten gliom og mobiltelefoni er ikke-eksisterende.

»Vi har kigget på forekomsten af denne sjældne tumor hos borgerne i de nordiske lande - og her finder vi ikke, at forekomsten af denne sygdom er stigende, selv om borgerne i Norden er dem, der på verdensplan snakker mest i mobiltelefon«, siger Christoffer Johansen.

For få måneder siden kunne forskere fra Kræftens Bekæmpelse offentliggøre en lignende konklusion. Her var 420.000 såkaldte langtidsbrugere af mobiltelefoner gennem de seneste 30 år blevet undersøgt, og forskerne har ikke kunnet finde nogen øget risiko for, at de udvikler kræft i hjernen.

»Det er den største undersøgelse, der nogensinde er lavet af sin art og med den længste opfølgning. Konklusionen er klar: Brug af mobiltelefoner øger ikke risikoen for kræft i hjernen«, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Kan have andre bivirkninger

Dog er de nye resultater ikke ensbetydende med, at der ikke kan være andre problematiske ved brug af mobiltelefon, understreger Christoffer Johansen.

LÆS ARTIKEL

»Omkring de kroniske helbredseffekter af brugen af mobiltelefoner har man været meget optaget af kræft, ikke af neurologiske sygdomme eller symptomer som svimmelhed, hukommelsesproblemer eller synsforstyrrelser«, siger Christoffer Johansen og fortsætter:

»Desuden har vi endnu ingen undersøgelser af mennesker, der har brugt mobil i hele deres liv og heller ikke mange undersøgelser af storforbrugere. Det er jo først en teknologi, der vandt indpas i 90'erne«, siger professoren til DR Nyheder.

VI GUIDER

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce