Foto: MARTIN ZAKORA
Forbrugerelektronik

Teleselskab smider smartphones af det hurtige mobilnet

Dårlige forbindelser plager smartphones, men TDC vil ikke fortælle hvilke.

Forbrugerelektronik

For at sikre forbindelsen under taleopkald smider TDC ofte smartphones fra det hurtige 3G-mobilnet over på det langsommere men mere stabile GSM-net.

Og det skyldes, at smartphones har så dårlige antenner og ringe udviklet software, at de har svært ved at holde forbindelsen på 3G-nettet både i byerne og på landet, fortæller TDC til Ingeniøren.dk.

TDC melder hus forbi TDC siger, at de dårlige forbindeler ikke skyldes manglende 3G-dækning fra teleselskabet i området.

Hardwareproblemerne handler primært om telefonernes antenne, mens softwareproblemerne hænger sammen med telefonernes evne til at håndtere flere samtidige begivenheder, eksempelvis en indkommende sms, mail og taleopkald på samme tid.

Kunderne må intet vide

Men TDC vil ikke fortælle kunderne, hvilke smartphones, der har de største problemer, så man som kunde kunne holde sig til de bedste telefoner.

»Det vil jeg helst ikke kommentere specifikt på af hensyn til vores relationer til de forskellige leverandører«, siger koncernteknologidirektør i TDC, Jess Julin Ibsen til ingeniøren.dk i en mail.

LÆS ARTIKEL

Men den begrundelse falder ikke i god jord hos Forbrugerrådet.

»Det forekommer helt bizart, at man ikke vil fortælle det, når man nu ved, hvilke telefoner der har god dækning, og hvilke telefoner der ikke har så god en dækning antennemæssigt,« siger chefkonsulent Martin Salamon til Ingeniøren.

Han henviser til TÆNK's test af smartphones, der viser klare forskelle på telefonerne også inden for samme mærke.

»Så selvfølgelig skal selskaberne oplyse om det. Det er en grundforudsætning for ens videre brug af telefonen, hvor god den er til at fange signalet«, siger han

I følge TDC har smartphones generelt svært ved at klare de hyppige skift mellem 3G-masterne, som står tættere end de mere langtrækkende men langsommere GSM-master.

Konsekvensen er, at en bruger i bevægelse risikerer at miste forbindelsen under et taleopkald, når telefonen skifter mellem to 3G-master.

Jess Julin Ibsen siger, at problemet ikke skyldes kapacitetsproblemer hos TDC eller andre teleselskaber.

Netværksansvarlig for 3 Danmark, Kim Christensen, bekræfter, at smartphones er en udfordring, blandt andet fordi en heftig signaltrafik til masterne som følge af internetafhængige apps på telefonerne kan gøre det vanskeligere at gennemføre et taleopkald med telefonen.

Professor ved Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Gert Frølund Pedersen siger til Ingeniøren, at teleselskaberne godt kunne lappe på problemet ved at overinvestere i endnu tættere placerede 3G-master.

»Men det er jo ikke den rigtige måde at gøre det på,« siger han.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce