hi-tech. Samsungs nye OLED tv-apparater blev blandt andet præsenteret i Seul i maj. Nu er to af slagsen forsvundet på vej til en international elektronikmesse i Tyskland.
Foto: Ahn Young-joon/AP

hi-tech. Samsungs nye OLED tv-apparater blev blandt andet præsenteret i Seul i maj. Nu er to af slagsen forsvundet på vej til en international elektronikmesse i Tyskland.

Forbrugerelektronik

Samsung frygter industrispionage: To splinternye tv-apparater er forsvundet

På vej til messe i Berlin er to af Samsungs ny generation af tv-apparater 'forsvundet'.

Forbrugerelektronik

Sydkoreansk og tysk politi efterforsker to næste generations Samsung tv-apparaters forsvinden på vej til IFA-messen i Berlin, oplyser den sydkoreanske elektronikkoncern.

Elektronikgiganten lægger ikke skjul på, at man har mistanke om industrispionage.

To såkaldte OLED-apparater er »forsvundet« på vej til en teknologimesse i Berlin, der løber fra 31. august til 5. september.

»På Samsungs foranledning har de koreanske og tyske myndigheder indledt en efterforskning«, skriver Samsung Electronics.

Tv-apparater med organiske lysdioder Apparaterne, der indeholder den nyeste teknik med organiske lysdioder, er endnu ikke blevet officielt frigivet på markedet.

»Da disse apparater indeholder banebrydende teknologi, som kun få firmaer ejer, kan det ikke udelukkes, at det var en del af forbrydelsen at stjæle den«, siger en informationskilde.

Tyndere og mindre strømforbrugende

De to sydkoreanske ærkerivaler Samsung og LG Electronics har planer om at sælge OLED tv-apparater i slutningen af 2012, mens de japanske koncerner Sony og Panasonic har slået sig sammen for at udvikle lignende apparater.

LÆS OGSÅ

OLED-tv-apparater adskiller sig fra LED-tv ved ikke at kræve separat baggrundsbelysning, og så er de tyndere, bruger omkring 20 procent mindre strøm og giver et endnu skarpere billede end de hidtidige fladskærme.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce