Spot. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men ifølge forfatteren Misha Glenny sidder der en potentiel hacker i hver skoleklasse. Pigerne på billedet har dog intet med denne historie at gøre.
Foto: JACOB EHRBAHN (Arkiv)

Spot. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men ifølge forfatteren Misha Glenny sidder der en potentiel hacker i hver skoleklasse. Pigerne på billedet har dog intet med denne historie at gøre.

Forbrugerelektronik

Hvem er hackeren i dit barns klasse?

De it-kriminelle er både flere og yngre, end vi går og tror, advarer ekspert.

Forbrugerelektronik

»Ved du, hvem der er hackeren i jeres klasse?«, spurgte den engelske journalist og historiker Misha Glenny for kort tid siden sin 14-årige søn.

»Selvfølgelig! Vi ved alle, hvem der er hackeren«, svarede sønnen prompte.

Ordene viser ikke blot en tilfældig far-søn-snak, men er ifølge Misha Glenny selv et spørgsmål, som langt de fleste 14-årige vil kunne svare oplysende på.

LÆS OGSÅ

For hackerne er der. De er alle vegne, og der er mange flere af dem, end vi går og tror, lyder det fra den engelske journalist, der netop har skrevet en bog om cyberkriminalitet og i den forbindelse har interviewet en lang række hackere.

»Det bemærkelsesværdige ved it-kriminelle er, at de som regel i en meget ung alder er gode til at afkode internettets muligheder og forstår at udnytte systemerne«, siger Misha Glenny.

Det starter med Facebook og porno

Oftest starter det i skolen, hvor de potentielle hackere forstår at bryde gennem skolens sikkerhedssystemer og skaffe sig selv og kammeraterne adgang til Facebook, spil- og pornosider, og hvad der ellers måtte være blokeret, forklarer forfatteren. Senere er det mere alvorlige forbrydelser.

»Så det gælder altså om at spotte og tage hånd om de børn, der viser særlige tegn på it-kundskaber, så tidligt som muligt. Kun på den måde kan vi undgå, at de gode evner udvikler sig i en kriminel retning«.

LÆS OGSÅ

Ifølge forfatteren er der gode grunde til at være mindst lige så meget på vagt over for potentielle hackere som for signaler, der viser sig hos traditionelle forbrydere.

»Og spørgsmålet er som regel ikke, om der er en hacker i klassen, men hvem det er«, lyder det fra Misha Glenny.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce