sluk. FM-radioen, som vi har kendt den siden 1960'erne, får vi lov at beholde et godt stykke tid endnu.
Foto: RUNE PEDERSEN

sluk. FM-radioen, som vi har kendt den siden 1960'erne, får vi lov at beholde et godt stykke tid endnu.

Forbrugerelektronik

Vi får lov at beholde FM-radioen to år længere - mindst

Millioner af FM-bilradioer er en stopklods for overgang til DAB-radio Danmark.

Forbrugerelektronik

Det var meningen, at FM-radioen, som vi har kendt siden 1960'erne, skal lukkes ned i 2019 og erstattes af digitale alternativer som DAB og internetradio.

Beslutningen er allerede truffet i Norge, som lukker FM-båndet i 2017, men herhjemme er planerne udskudt på nærmest ubestemt tid.

Det oprindelige mål var, at såfremt det i løbet af 2018 kunne konstateres, at mindst halvdelen af al radiolytning sker digitalt, skulle FM slukkes året efter.

LÆS ARTIKEL

Nu har partierne bag medieforliget aftalt at vente med at slukke for FM-båndet tidligst to år efter, at halvdelen af radiolytningen foregår digitalt.

I dag udgør den samlede digitale radiolytning 26 procent ifølge Kulturstyrelsen. Ved udgangen af 2014 var der en DAB-radio i 45 procent af de danske hjem sammenlignet med 41 procent ved udgangen af 2013.

Men at FM-radioen slukkes under alle omstændigheder, lader kulturminister Marianne Jelved (R) ingen tvivl stå åben om, fordi der er plads til for få radiokanaler på FM:

»Jeg håber, at vi med tillægsaftalen kan skubbe på en udvikling, så flere og flere vælger at lytte til radio digitalt, i takt med at nye spændende radiokanaler spirer frem til glæde for lytterne«, siger ministeren til BFE's (Branchen Forbrugerelektronik) nyhedsbrev DIGImail.

Tidspunktet hvor halvdelen af danskernes radiolytning sker på digitale medier kan dog ligge et godt stykke ude i fremtiden. En af bremseklodserne for udviklingen i Danmark er de mange biler med FM-radio installeret. Kun et lille mindretal af bilerne har i dag installeret en DAB-radio.

Og der sælges aktuelt 160.000 til 170.000 nye biler og omkring 15.000 nye varevogne i Danmark, hvor stort set alle sammen stadig får en FM-radio installeret fra fabrikken.

Til de danske husstande blev der i 2013 ifølge Branchen Forbrugerelektroniks salgsstatistik købt 159.000 DAB-radioer, mens 241.000 danskere købte en DAB-radio i 2014. Det er en stigning på over 50 procent fra det ene år til det andet.

Men i forhold til bilradioerne står de danske forhold i skærende kontrast til, hvordan det ser ud i andre europæiske lande.

Ifølge direktør Laila Kelp Rasmussen i BFE, sælges mellem 62 og 63 procent af alle nye biler i Norge og England med indbygget DAB-radio - og andelen er stigende. Schweiz er også godt med. Sverige og Belgien er på vej.

Ifølge FDM, Forenede Danske Motorejere, koster en DAB-radio i den nye VW Golf over 10.000 kroner inklusive afgifter, mens en velfungerende eftermonteret løsning beløber sig til cirka 5.000 kroner.

»Den høje pris i nye biler vil betyde, at udbredelsen af DAB i den danske bilpark bliver minimal, og at behovet for eftermontering derfor også vil være tilsvarende stort. Ser vi på hele bilparken, som på nuværende tidspunkt tæller 2,3 millioner personbiler, skal forbrugerne samlet set investere et tocifret milliardbeløb for at få en fungerende radio i bilen«, lyder det mindre glade budskab fra FDM.

Og Norge slukker som nævnt for FM-nettet i 2017, og her forsøger man at løse problemet med de mange FM-radioer i bilerne med adaptere i stil med dem, man kan købe og sætte til sit ældre stereoanlæg i boligen.

Dels arbejdes der på at få bilproducenterne til at levere nye biler med DAB-radio, dels at sikre, at der i alle amter er mulighed for at få skiftet bilens radio. Desuden giver staten støtte til udviklingen af bil-egnede adaptere, så man kan bruge DAB-signalerne i bilens lydanlæg i stedet for at købe en ny radio.

500.000 ud af Norges i alt 2,6 millioner biler har DAB.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce