OPLYST. Multifunction Light fra Sony kombinerer LED-pære med en lampe, en højttaler, sensorer og en central styringsenhed for hele huset.
Foto: Sony

OPLYST. Multifunction Light fra Sony kombinerer LED-pære med en lampe, en højttaler, sensorer og en central styringsenhed for hele huset.

Forbrugerelektronik

Elpæren er blevet intelligent

I sin 200-årige levetid har elpæren ikke udviklet sig ret meget. Men inden for de seneste få år er der sket lidt af en revolution.

Forbrugerelektronik

Hvad ville vi dog gøre uden elpærer? Siden slutningen af 1800-tallet har denne banebrydende opfindelse lyst vores verden op, men i de senere år har elpæren dog gennemgået en revolution, der næppe er set, siden Thomas Edison raffinerede elpærens design ved det 19. århundredes udgang.

Flere og flere ting fra vaskemaskiner over tandbørster til elpærer, som vi bruger i vores hverdag, bliver koblet op på internettet. Og efter at elpærer begyndte at gå online for få år siden, er udviklingen gået stærkt, og nu begynder der at dukke elpærer op på markedet, der kan meget mere end blot lyse op, samtidig med at led vinder mere og mere indpas.

For at begynde med det sidste først kan det kun anbefales at stifte bekendtskab med led-pærer. Hvor de gammeldags – og nu forbudte – elpærer benyttede en glødetråd af f.eks. wolfram, benytter led-pærer sig af en samling af kraftige lysdioder. Lysdioder er enormt effektive og bruger langt mindre strøm end såvel glødepærer som elsparepærer, der i princippet er bøjede lysstofrør.

Problemet med led-pærer har været, at de enten gav et grimt lys eller havde svært ved at sprede lyset på samme måde som de pærer, vi har været vant til. Og i begyndelsen blev de oplevet som ret dyre, også selv om en led-pære kan holde helt op til 25 år under de rette betingelser.

Men i 2016 er led-pærer stort set lige så tilfredsstillende som glødepærer, og så har de en anden fordel: Lysdioder fylder ikke ret meget, og fordi der ikke er behov for at benytte særlige gasarter inde i pæren, kan man stoppe alt muligt andet ind i pæren.

Alt fra wi-fi-routere over højttalere til kameraer bliver kombineret med sæt af lysdioder. Det kan lade sig gøre, fordi disse teknologier heller ikke fylder ret meget. Og man behøver hverken kabel eller strømforsyning, for teknologierne får strøm direkte fra lampefatningen.

16 millioner farver

Et af de første eksempler er Philips’ HUE-serie, der gør brug af, at lysdioder kan lyse i et væld af farver. Således kan pærerne i HUE-serien varieres til at lyse i 16 millioner nuancer, og erstatter du pærer i f.eks. stuen med HUE-lamper, kan du bade rummet i stemningsfulde farver.

Tidligere skulle du finde en pære i en bestemt farve for at opnå dette. I dag kan det hele styres med få tryk på ens smartphoneskærm, da HUE-pærerne har de trådløse chips indbygget. I pæren sidder en lille trådløs sender/modtager, der kommunikerer med en såkaldt bridge, en lille central, der snakker med pærerne, men samtidig er forbundet til din wi-fi-router.

Derfor kan du fra din smartphone eller tablet sende ordrer fra HUE-appen via det trådløse netværk over centralen til pærerne. HUE’s bridge kan i seneste version arbejde sammen med Apples HomeKit-standard, der gør det muligt at styre fra f.eks. en iPhone eller en iPad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tal med din lampe

Da HUE-pærerne, der findes i et hav af former og størrelser, viste sig at være et hit hos teknologiinteresserede forbrugere, begyndte det at gå stærkt med at udvikle intelligente pærer eller smart-pærer. F.eks. viste Sony sidste år pærer frem, der kunne spille musik fra indbyggede højttalere via nettet, og lamper, der samtidig kunne bruges som projektorer. Sonys produkter begynder at trille ud på markedet i år.

Et af dem, der dog kun kommer ud i Japan, hedder Multifunctional Light og er en led-loftslampe, der kan forbindes til andre af hjemmets smarte enheder. Lampen har sensorer indbygget, der opdager, hvornår du er hjemme, kan tænde for tv’et og indstille temperaturen i huset.

Smartpære-revolutionen bliver i høj grad båret af mindre, nye firmaer. En af dem er Sengled, hvis smartpærer allerede findes i danske webbutikker. I 2016 kommer en ny version af deres Pulse-pære, der har en lille JBL-højttaler indbygget og kan spille musik i hele huset fra f.eks. din smartphone. De kommer også med smartpæren Boost, der forstærker dit wi-fi-signal, sådan at du kan installere den i de dele af huset, hvor den centrale router ikke rækker, samt en pære med kamera i, som du kan bruge til overvågning.

Endelig kommer Sengled også med Voice, der er en slags virtuel assistent bygget ind i en lampe.

Som med Siri, Cortana, Alexa og andre virtuelle assistenter kan du give den talekommandoer og stille den spørgsmål. F.eks. kan du bede den slå noget op på nettet eller bede den læse dine kalenderaftaler op – alt sammen med stemmen. Endnu smartere er det, at den kan reagere på bestemte lyde som en røgalarm, indbrudsalarm eller babygråd og sende dig en sms eller give besked på anden måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De præcise lanceringsdatoer og priser kender vi ikke endnu, men vi går en spændende oplyst fremtid i møde.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Morten Bay eller Digitalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce