Til efteråret kommer der en version af 'Trucker'-jakken i Levi's 'The Commuter'-serie, der kan forbinde sig til din smartphone og styre musik, navigation m.m., alt sammen med et strøg på ærmet.
Foto: Screenshot/YouTube

Til efteråret kommer der en version af 'Trucker'-jakken i Levi's 'The Commuter'-serie, der kan forbinde sig til din smartphone og styre musik, navigation m.m., alt sammen med et strøg på ærmet.

Forbrugerelektronik

Levi's og Google i samarbejde: Nu kommer den intelligente cowboyjakke

Levi’s og Google har samarbejdet om en jakke, der kan styre din smartphone, når du rører ved den.

Forbrugerelektronik

Ah, ja…cowboyjakken. Som en boomerang vender denne denim-klassiker altid tilbage med nogle års mellemrum og minder os om dens evne til at signalere rock’n’roll-attitude, selv til dem, der ikke har en sådan i hjertet (så længe man ikke kombinerer den med lærredsbukser, som nogle gjorde i 80’erne).

Men når Levi’s lancerer en ny cowboyjakke til efteråret, følger der nogle meget moderne egenskaber med.

En ægte ’wearable’
’Trucker’ er navnet på en ny denim-jakke i ’The Commuter’-serien, som Levi’s kommer til at inkludere i deres efterårskollektion. Men den er ikke lavet af helt almindeligt denimstof, i hvert fald ikke på ærmet. Der er nemlig vævet bittesmå, elektronisk følsomme tråde ind i stoffet, der kan opfange, når du rører ved det, og konvertere din berøring til digitale data. Og disse kan så sendes videre til din smartphone.

Dermed legitimerer jakken i endnu højere grad navnet på den nyere gadget-kategori, vi kalder for ’Wearables’. Det her er i sandhed elektronik, man tager på som tøj. Indtil videre har kategorien mest indeholdt smarture og fitnessarmbånd. Men hvad kan man rent faktisk bruge det til?

På manchetten sidder der en Bluetooth-enhed og en knap i vanlig Levi's-stil, der dog også kan bruges til f.eks. at parre jakken med din smartphone. Den er vandtæt, så jakken kan vaskes og tåle regn. Foto: Screenshot/YouTube.

På manchetten sidder der en Bluetooth-enhed og en knap i vanlig Levi's-stil, der dog også kan bruges til f.eks. at parre jakken med din smartphone. Den er vandtæt, så jakken kan vaskes og tåle regn. Foto: Screenshot/YouTube.

Som så mange andre wearables handler det om at gøre ting med sin smartphone uden rent faktisk at skulle hive smartphonen op fra lommen.  Det er langt fra altid, det er praktisk at kigge på sin smartphone, når begge hænder er i brug, som når man er ude at cykle eller kører bil. Men her kan ’Trucker’-jakken hjælpe.

Skru op for musikken med et strøg på ærmet
På den ene manchet sidder der en Bluetooth-enhed, der er pakket ind i gummi og derfor kan modstå vind, vejr og vaskemaskiner. Men det er længere oppe på ærmet, det sjove foregår. Lige over håndleddet kan man nemlig stryge fingrene over ærmet på forskellige måder for at gøre forskellige ting.

Er man i gang med at lytte til musik, kan man stryge op og ned på ærmet for at justere lydstyrken. Et hurtigt strøg, når telefonen ringer kan acceptere eller afvise opkaldet. Et let tryk et bestemt sted på ærmet sætter navigationen i gang, så du kan finde rundt i byen på cykel via instrukser, der bliver givet i dine øretelefoner. Et tryk et andet sted på ærmet sætter gang i en Spotify-playliste.

Dette er bare nogle af de anvendelsesmuligheder, som Levi’s og Google forestiller sig, men der kan sagtens komme flere, når jakken rent faktisk lanceres. Når Google er involveret, er det fordi det er dem, der rent faktisk har udviklet stof-teknologien, der gør det hele muligt. Det skete under det såkaldt Project Jacquard, som firmaet viste frem under deres Google I/O-udviklerkonference for et par år siden.

Man skal dog ikke regne med, at jakken bliver specielt billig. I USA kommer den til at koste 350 dollar, hvilket svarer til 2.450 kroner – og det er før moms, told og især de eksorbitante fortjenester, der er på Levi’s-varer i Danmark, kommer oven i.

Du kan se en video, der demonstrerer jakken her.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Få valg-overblikket i otte grafikker

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet? Hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

    Grafik: Dengang SF kollapsede og DF eksploderede

    Ved hvilket valg eksploderede SF's popularitet, og hvordan overtog DF det kommunale danmarkskort som landets tredjestørste parti? Se det og meget meget mere her

Annonce