Den nye iPhone X ser lækker ud. Men  flere kommentatorer spørger nu sig selv, om den er lækker nok til at betale næsten 2.000 kroner mere end prisen på en iPhone 8, blot for at få en lidt større skærm og meget lidt andet.
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

Den nye iPhone X ser lækker ud. Men flere kommentatorer spørger nu sig selv, om den er lækker nok til at betale næsten 2.000 kroner mere end prisen på en iPhone 8, blot for at få en lidt større skærm og meget lidt andet.

Forbrugerelektronik

Tech-eksperter er skeptiske over for iPhone X

Præsentationen af Apples nye iPhone-modeller tirsdag er blevet mødt med en blanding af skuffelse, begejstring, irritation og spændt forventning.

Forbrugerelektronik

»En prætentiøs farce«. Det er, hvad skribenten James Vincent kalder et af Apples seneste tiltag i en kommentar på det toneangivende tech-website The Verge. Apple vil nemlig til at kalde deres dedikerede butikker ude i verden for town squares, »bymidter« eller »torv«. Og det synes Vincent var at gå over stregen i udskrigelsen af sin egen vigtighed:

En Ferrari eller en Honda?

»Apple…ønsker at omkonfigurere vores fællesskabsliv omkring sig selv og sine egne idealer. Det, vi så i dag, var Apple-evangelisme i kæmpeskala. Firmaet har altid været delvist defineret af onanistisk selvgratulering, men har dog indtil nu beholdt en vis grad af selverkendelse. I år gik det for vidt.«

Vincents kommentar faldt i forbindelse med den lancering af nye produkter, som Apple samlede pressen til i tirsdags. Her præsenteredes de nyeste iPhones, inklusive den kommende iPhone X, der er en særlig 10-års-jubilæumsudgave af den populære smartphone. De nye iPhones er blevet mødt med begejstring, men også undren, skepsis, skuffelse og til tider irritation blandt tech-eksperter og journalister på de store tech-medier.

Paul Miller, der er James Vincents kollega fra The Verge, er en af skeptikerne. »Apple har altid kun haft én flagskibsmodel, så valget har altid været simpelt«, skriver han, »Har jeg brug for en ny telefon eller ej?«. Herefter formulerer Miller det samme luksusproblem, som mange mennesker på sociale medier har ytret sig om efter tirsdagens præsentation: »Nu skal jeg tage stilling til, om jeg vil have en glimrende telefon eller en endnu mere glimrende telefon«.

Miller skriver, at han konsekvent har tænkt sig at vælge den glimrende telefon: »iPhone X er en Ferrari, men jeg har kun behov for en Honda. IPhone 8 er god nok til mig. Og den koster 300 dollar mindre«. For Miller er skærmen, der går helt ud til kanten, ikke et godt nok salgsargument, når resten af telefonens primære funktionalitet er næsten den samme som på iPhone 8.

Sørger over Home-knappens død

The Verges Vlad Savov opsummerer skepsis’en i fire spørgsmål om iPhone X: Er den virkelig næsten 9.000 kroner værd? Hvor holdbar er glasryggen i det lange løb? Er ansigtsgenkendelses-teknologien Face ID virkelig bedre end fingeraftrykslæseren Touch ID? Og hvor godt virker det, at Home-knappen er væk, og man i stedet skal stryge opad på skærmen for f.eks. at komme til app-oversigten?

Det sidste er også det primære problem for Nicole Lee på et andet toneangivende tech-medie, Engadget. Hun skriver, at den Apples beslutning om at droppe Home-knappen »efterlader et Home-knap-formet hul« i hendes hjerte.

»Jeg har været iPhone-bruger i årevis – siden iPhone 3G – og jeg er ikke overbevist om, at fingerstrøg på touchskærmen nogensinde vil kunne erstatte det belejlige og praktisk ved en fysisk Home-knap«, skriver Lee, der også forklarer, hvordan hendes opvågningsproces om morgenen indbefatter adskillige tryk på Home-knappen for at stoppe alarmen på hendes telefon: »På det tidspunkt af morgenen er jeg for groggy til at have med andet at gøre end fysiske knapper.«

Lee erkender, at hun formentlig kan vænne sig til det, ligesom hun vænnede sig til at Home-knappen gik fra at være fysisk til at være vibrerende på iPhone 7, og at samme telefon manglede et hovedtelefonstik. Men som Lee giver udtryk for, så er der måske grænser for, hvor meget, Apple kan bede iPhone-brugerne undvære af ting, de holder af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan fungerer Face ID i mørke?

Matt Burns fra TechCrunch har samme reaktion, og sætter fingeren på, hvad der kan blive et ømt punkt for iPhone X: »Måske er det dumt af mig at afvise Face ID, før jeg jeg har prøvet det, så kald mig bare dum. Men det er ikke en erstatning for Touch ID, der kun kræver et minimum af brugerinteraktion og virker perfekt i mørke«.

Lige netop det sidste kan blive et af kritikpunkterne, når tests af iPhone X begynder at rulle ud fra diverse medier og tech-blogs. Den infrarøde sensor, der hjælper FaceTime-kameraet på fronten med at scanne dit ansigt, så telefonen kan blive låst op, bør fungere ganske fint i mørke.  Det påstod Apple i hvert fald under deres præsentation.

Men FaceTime-kameraet er naturligt nok ikke lavet til at optage i mørke, så hvis Face ID-funktionen er meget afhængig af informationerne fra dette kamera, kan det blive et problem i praksis. Du vil være nødt til at tænde lyset for at åbne din telefon, hvor en almindelig iPhone kan åbnes med med et tryk på en knap, du kan finde klokken to om natten i halvvågen tilstand i et mørkelagt soveværelse.

Såvel TechCrunch som Engadget og The Verge er dog samtidigt begejstrede for iPhone X og roser dens design, ydelse og generelle fremtræden. The Verge skriver at iPhone X tegner et billede af, hvordan smartphones vil se ud i fremtiden. Men det er heller ikke alle, der er enige i det.

Det meste er set før

Det hører nemlig med til historien, at iPhone X langt fra er den første telefon med kant-til-kant-design. Kinesiske Xiaomi har for et par år tilbage præsenteret et lignende design, og det har Sharp også i Japan, mens Essential tidligere på året præsenterede en telefon i USA, der har et lignende design.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som Chris Velazsco fra Engadget skrev efter at have haft iPhone X i hånden i nogle minutter: »Tim Cook sagde ved præsentationen, at iPhone X var et udtryk for, hvordan Apple forestiller sig fremtidens smartphone. Men selv om jeg er imponeret af X’erens høje niveau, når det gælder udførelse, ydelse og software-konceptualisering, synes jeg, Tim overdrev lidt. X’erens sæt af features er muligvis progressivt for Apple, men vi har set en hel del af dem før«.

At dømme efter de store tech-mediers kommentarer er der altså ikke den samme udelte begejstring for Apples nye iPhones, som man har kunnet se ved tidligere års præsentationer. Omvendt synes der dog også at være enighed om, at Apple trods alt stadig laver fremragende smartphones, der er værd at tage med i overvejelserne, hvis man skal have ny telefon. Hvordan det rent faktisk forholder sig, finder almindelige forbrugere først ud af, når de nye telefoner bliver testet af tech-medierne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce