ELEKTRONHJERNE. En chip, der fungerer efter samme princip som menneskehjernen er nu ikke længere forbeholdt store computere, men kan være i en smartphone (Foto: Mock-up).

ELEKTRONHJERNE. En chip, der fungerer efter samme princip som menneskehjernen er nu ikke længere forbeholdt store computere, men kan være i en smartphone (Foto: Mock-up).

Forbrugerelektronik

Snart kommer der en kunstig hjerne i din smartphone

Forskere på MIT har udviklet en chip baseret på menneskehjernen, men tilstrækkelig lille til at kunne være i en telefon.

Forbrugerelektronik

Tænk, hvis du havde en ’hjerne’ i din smartphone, der fungerede ligesom din egen hjerne. Det ville åbne et helt univers af muligheder.

Men den slags digitale hjerner fylder normalt alt for meget til at kunne være i en smartphone. I hvert fald indtil nu, hvor forskere på MIT-universitetet har opfundet en ny chip, der kan løse opgaven.

Normalt forbeholdt gigantcomputere Ofte bliver CPU’en, RAM’en og de andre komponenter, der driver værket i en computer, omtalt som computerens »hjerne«. Det er ikke helt ved siden af, for det er i CPU’en at alle beregningerne foregår, der gør det muligt at udføre alle de sjove ting, vi i dag kan foretage os med computere.

I de senere år er de store supercomputere på verdens forskningsinstitutioner dog blevet designet på en måde, der er i virkeligheden er en tilbagevenden til principper, der blev udtænkt helt tilbage i tiden lige efter 2. Verdenskrig. Nemlig idéen om at computere skal fungere ligesom menneskehjernen.

Det har gjort disse gigantiske computere til maskiner, der kan lave udregninger og dataprocessering, der tidligere lå helt uden for virkelighedens grænser.

Men det kræver også enorme mængder energi og plads, både på grund af computernes eget energiforbrug, men også på grund af den energi, det kræver at køle dem ned, så de ikke overopheder.

Ægte kunstig intelligens
Det har indtil nu gjort det umuligt at anvende hjerneprincippet i CPU’er, der skal kunne være på meget lidt plads, f.eks. i en laptop eller en smartphone. Men nu har en flok forskere på MIT-universitetet i Boston præsenteret verden for Eyeriss. Det er ifølge MIT News en chip, der kan fungere ligesom menneskehjernen, men uden det enorme energi- og pladsforbrug.

Helt præcist er Eyeriss en chip, der er kraftig nok til at kunne drive en ægte kunstig intelligens, også kaldet AI (Artificial Intelligence).

Helt tilbage i 1943 beskrev forskerne Warren McCulloch og Walter Pitts de såkaldte neurale netværk i menneskehjernen. Lidt simplificeret kan man sige, at disse netværk dannes, når hjerneceller (neuroner) kommunikerer med hinanden via signalstoffer.

Annonce

Ifølge denne teori er det sådan, tanker og følelser opstår, og derfor var det iføllge McCulloch og Pitts den oplagte måde at konstruere computere og AI på. Af forskellige årsager endte man i stedet med at anvende den arkitektur, vi kender fra computere i dag, men forskningen i AI fortsatte hele vejen op igennem det 20. århundrede og ind i det 21.

Det er især sket på MIT, hvor McCulloch og Pitts bedrev det meste af deres forskning i sidste århundrede og hvor der altså nu er sket en foreløbig kulmination i udviklingen af Eyeriss. Hvis man skal forstå, hvad det rent faktisk betyder, skal man bare tænke på Siri i iPhone og iPad.

Siri på speed

Siri er en ’skrabet’ kunstig intelligens. Den virtuelle assistent kan lære dine vaner at kende ved gentagne observationer, på samme måde som menneskers indlæring fungerer. Men som de fleste vil vide, er Siri ikke den hurtigste knallert på molen, hvis man vil bruge den til mere end kalenderposter, stemmeopkald og fjollede spørgsmål som »Siri, er du virkelig?«

LÆS OGSÅ

Siri og de andre virtuelle assistenter, som f.eks. Google Now og Cortana, kører på nutidens smartphone-CPU’er, der som regel har 4 eller 8 kerner. Kerner er de aktive dele af CPU’en, hvor alle beregningerne foregår. Til sammenligning har Eyeriss 168 kerner. Så det siger selv, at den kan drive en kunstig intelligens, der er noget smartere end Siri.

Alligevel bruger den 10 gange mindre strøm til at udføre arbejdet end mange af de chips, der sidder i smartphones i dag, f.eks. de meget strømforbrugende grafikchips. Den opnår dette ved netop at fungere ligesom menneskehjernen. Normalt skal kerner i CPU’er udveksle data med en række andre dele af computeren/smartphonen, f.eks. RAM’en eller grafikchippen.

NVIDIA er med
Men i Eyeriss kan kernerne tale direkte med hinanden, hvis de ligger tæt på hinanden rent fysisk, på samme måde som to tætliggende hjerneceller kan forbinde sig til hinanden via en synapse. På den måde sparer Eyeriss en hel del energi, fordi en stor del af dataudvekslningen kan ske uden at der skal sendes data til en ekstern enhed uden for CPU’en.

MIT-forskerne tør ikke spå om, hvornår Eyeriss bliver billig nok til kunne proppes i produkter på butikshylderne. Men det er et godt tegn, at en af chipfabrikanten NVIDIAs seniorforskere har været med til at udvikle Eyeriss. Måske ender det med, at NVIDIA således laver en lignende chip, der så kan markedsføres kommercielt.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler test fra Digital eller Morten Bay, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce