Annonce
Annonce
Annonce
Nettet

Udlandsdanskere slås med ny digital signatur

Firmaet bag NemID bekræfter teknisk fejl, der er rettet i næste måned.

Gem til liste

NemID

NemID er den nye digitale signatur. Den blev lanceret 1. juli.

NemID er det samme log-in alle steder. Det vil sige, at du kan logge på fra hvilken som helst computer i verden med adgang til internettet.

For udenlandsdanskere såvel som danskere herhjemme er der flere måde at blive koblet på NemID.

Som udgangspunkt skal man blandt andet have udleveret et fysisk nøglekort, der består af en lamineret papskive med unikke koder.

Herhjemme sendes nøglekortet og en adgangskode til den folkeregisteradresse, der passer til borgerens CPR-nummer. Men for udlandsdanskernes vedkommede er der ikke knyttet en folkeregisteradresse til deres CPR-nummer. Derfor kan firmaet bag NemID, der hedder DanID, ikke sende adgangskode direkte.

Netbankkunder i både Danmark og udlandet kobles automatisk på NemID i løbet af året. De har ikke brug for at få fremsendt en adgangskode. Her bruges banklog-in som adgangkode ved oprettelesen.

Digital Signatur lukkes først helt ned som system om nogle år.

En stor kattepine.

Det kan mange udlandsdanskere havne i.

En teknisk fejl hos firmaet bag den nye digitale signatur betyder, at det ikke er muligt for udlandsdanskere at bestille NemID. I hvert fald ikke over nettet gennem deres eksisterende Digital Signatur.

»Det er som at få navlestrengen klippet over«, siger Kasper Hansen, der bor i Atlanta i USA.

LÆS OGSÅ Brandingekspert: NemID har ridser i lakken

Den konkrete fejl på hjemmesiden nemid.nu under knappen 'Bestil for udlandsdanskere' er teknisk.

Når en udenlandsdansker vil bestille NemID på nettet, skal identiteten kontrolleres. Det kan ske på to måder.

Første mulighed er at møde op på en dansk ambassade, konsulat eller lignende i det land man er bosiddende i, og få bekræftet sin identitet ved at fremvise pas.

LÆS OGSÅHjemmesider er ikke klar til ny digital signatur

Anden mulighed er at legitimere sig over nettet ved hjælp af sin eksisterende Digital Signatur.

Men teknikken bag dén konkrete funktion virker ikke, fortæller kommunikationschef Jette Knudsen fra firmaet DanID, der står bag NemID.

»Sådan har det været i omkring tre uger«, siger hun til Tjek.

Uheldig situation for Kasper Hansen
På trods af den tekniske fejl på hjemmesiden nemid.nu vil udlandsdanskerne dog ikke opleve at blive afskåret fra deres netbank, borgerservice eller lignende, beroliger Jette Knudsen.

Men i Kasper Hansens konkrete tilfælde vil der gå noget tid, før han igen har adgang til samtlige offentlige hjemmesider.

LÆS OGSÅBanker og myndigheder: Ingen sikkerhedshuller i NemID

For han har ikke mulighed for at møde personligt op på den nærmeste danske repræsentation, så han kan få sin NemID.

»I øjeblikket kan jeg for eksempel ikke komme ind på borger.dk«, siger han om hjemmesiden, der blandt andet giver adgang til en stribe offentlige hjemmesider med personlige oplysninger og selvbetjening som skat og bolig.

Det sker gennem 'Min side', hvor der logges ind med Digital Signatur eller NemID.

LÆS OGSÅUnder halvdelen har aktiveret deres NemID

Samtidig udløb hans eksisterende Digital Signatur i går. Og efter NemID gik i luften 1. juni er det ikke længere muligt for ham at bestille en ny Digital Signatur. Det kræver, at han møder op på den nærmeste danske repræsentation.

»Når min Digital Signatur nu er udløbet, betyder det, at jeg i princippet må vente på, at min netbank automatisk overfører mig til NemID«, siger Kasper Hansen.

LÆS OGSÅ Bankerne samler NemID-kunder i bunker

Det betyder, at han må vente til 6. september. Først her vil hans netbank, (han er kunde hos EIK Bank, red.) påbegynde overførslen af bankens eksisterende netbankkunder.

Og det kan tage uger, før den sidste netbankkunde er overført til NemID, oplyser banken til Tjek.

Kommunikationschef Jette Knudsen fortæller, at den tekniske fejl på hjemmesiden nemid.nu er rettet til september.

Hjælper ikke her og nu
Meldingen fra DanID hjælper dog ikke med at løse Kasper Hansens problem her og nu, fortæller han.

»For mig virker det mærkeligt, at firmaet bag NemID ikke bare lige kan fixe det. Det er jo et firma, der er specialiseret i IT-sikkerhed og løsninger. Jeg forstår det simpelthen ikke«, siger han.

»Og jeg kan simpelthen ikke være den eneste dansker, der bor i udlandet, der er i samme situation«.

PolitikenPlus
  • Havebog Foråret 2014 udkommer ?Design din have med højbede?, af Nina Ewald. Det er den første bog på det danske marked om dette emne. ?Jeg er vild med højbede, og min egen have rummer adskillige af slagsen?.

    Pluspris 245 kr. Alm. pris 289 kr. Køb
  • Tillidskassen Kassen består af blandede spanske og sydafrikanske kvalitetsvine med både luksusvine, en række gode vine i mellemprisklassen samt dagligvine. Der er min. 9 rødevine og max. to ens vine i kassen.

    Pluspris 1.000 kr. Alm. pris 1.480 kr. Køb
  • Forårsjakke til ham Halifax er en jakke med karakter, tydeligt inspireret af moden i de Skandinaviske hovedstæder med de populære lodrette kviltede syninger,

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Tørklæde Romantisk og eventyrligt tørklæde med forårets smukke lyse og sarte farver.

    Pluspris 369 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Postkasse Ny model postkasse, som er fremstillet i galvaniseret lakeret stål, og som kommer i et væld af smukke farver. Postkassen er monteret med 6 skift Rukolås.

    Pluspris 1.231 kr. Alm. pris 1.449 kr. Køb