Annonce
Annonce
Annonce
Nettet

Internettets 'største forbryder' åbner ny fildelingstjeneste

500.000 brugere har registreret sig inden for de første 14 timer.

Gem til liste

Kim Dotcom, der sidste år blev anholdt for fildelingstjenesten Megaupload, stopper ikke sin kamp for frihed på internettet.

I søndags åbnede han en ny fildelingstjeneste, som han lover er endnu mere sikret og vil være umulig for myndighederne at lukke, som det skete for Megaupload sidste år.

Den nye tjeneste hedder blot Mega, og siden søndag er det væltet til med brugere. Ifølge Kim Dotcom, der er blevet kaldt internettets største forbryder, registrerede 500.000 brugere sig inden for de første 14 timer, og det skønnes, at tallet nu kan have passeret en million.

Beklager dårlig start
Interessen har måske også overrasket Kim Dotcom selv. Han skriver nemlig på Twitter i dag, at han beklager den »dårlige service«, og at åbningsfesten, som han holdt i søndags, tiltrak så meget opmærksomhed, at Mega ikke kan følge med.

Derfor lover han samtidig, at han ikke vil holde en lige så stor fest, når han om cirka et halvt år åbner endnu en tjeneste. Den får navnet Megabox og skal være en tjeneste, der leverer musik til brugerne.

LÆS MEREUSA lukker stor fildelings-tjeneste ned - hackere svarer igen

Der er dog stadig langt op til de 180 millioner brugere, som var registreret på Megaupload, da den blev lukket af det amerikanske forbundspoliti, FBI, for et år siden. Kim Dotcom, der er tysker, men bor på et af New Zealands største landsteder, blev anholdt ved en stor aktion, hvor mere end 70 betjente og to helikoptere mødte op.

INTERNET.  Kim Dotcom er tysker, men har slået sig ned i New Zealand, hvor han bor med sin kone og børn. Foto: AP.Brød ind på Pentagons computere
Oprindeligt hed han Kim Schmitz og blev født i 1974. Som 9-årig begyndte han at kopiere computerspil og tre år senere kunne han hacke sig ind på computere via telefonledningen.

I 1991 skaffede han sig adgang til Pentagons computere og deres satellitbilleder af Sadam Husseins paladser.

Senere kom firmaerne til at stå i kø for at få unge Kim til at hjælpe med sikkerheden, indtil Kim Schmitz gik egne veje og startede et spindelvæv af netsider med Megaupload som centrum.

LÆS MEREPirate Bay-grundlægger arresteret i Cambodja

Inden siden blev lukket stod den for cirka 4 procent af al trafik på internettet. Den var bygget op på en måde, som belønnede brugerne for at dele filer som film, musik og computerspil med andre.

De mange brugere var så utilfredse med lukningen, at de satte gang i en bevægelse, der blandt andet angreb FBI og andre officielle amerikanske hjemmesiders internetsider.

Lige så lovlig som Dropbox
Den nye tjeneste, Mega, benytter angiveligt den bedste kryptering, og Kim Dotcom lover, at tjenesten vil operere legalt og ikke vil krænke hverken filmbranchen eller den amerikanske regering.

Musikindustrien siger, at den vil følge udviklingen nøje.

»Vi vil følge nøje med for at vurdere, om den nye tjeneste krænker vores medlemmers rettigheder, især fordi siden er blevet gjort offentlig uden at have fået tilladelse fra mange - hvis nogen - rettighedshavere«, siger en talsperson fra musikrettighedsorganisationen IFPI ifølge Sky News.

LÆS OGSÅSamfundet accepterer tyveri af film og musik

Kim Dotcom lover, at siden er lige så lovlig som Dropbox, Boxnet og andre tjenester, der tilbyder brugere at dele filer på internettet. Til BBC siger han, at juridiske eksperter har kigget hjemmesiden efter i sømmene for at sikre, at der ikke er noget at komme efter.

»Dette er ikke en form for finger til den amerikanske regering eller Hollywood. I juridisk henseende er der ikke noget, der kan bruges til at lukke os ned«, siger Kim Dotcom.

PolitikenPlus
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb