Annonce
Annonce
Annonce
Nettet

Digitaliseringsstyrelsen: Danskerne har intet at frygte ved salg af Nets

En lang række andre personfølsomme oplysninger er allerede på amerikanske hænder.

Gem til liste

Danskerne skal ikke frygte, at deres personfølsomme data fra NemID og dankort ender i hænderne på amerikanske myndigheder, hvis Nets bliver solgt til en amerikansk ejer.

Det slår direktøren for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, helt fast over for Politiken.

»Med de reguleringer, der er i Danmark, er der grund til at have tillid til den måde, data håndteres på i dag. Særligt hvad angår de offentlige data, som vi har med at gøre, synes jeg, vi har gode kontrakter. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme, men der er intet bemærkelsesværdigt i, hvis Nets kommer på for eksempel amerikanske hænder«, siger han.

Amerikansk lov giver mulighed for at indsamle data
Nets er i forvejen et privatejet firma, der primært er ejet af danske og udenlandske banker, mens staten via Nationalbanken ejer 10 procent af Nets, der blandt andet administrerer dankortet og NemID.

Angiveligt er flere amerikanske kapitalfonde interesserede i at overtage store ejerandele i Nets, der er til salg. Sker det, er frygten, at NSA og de amerikanske myndigheder med den såkaldte Patriot Act i hånden kan indsamle data fra Nets - og dermed danskeres dankortoplysninger og andre personoplysninger fra NemID.

LÆS OGSÅ Nets-salg: USA kan kræve følsomme persondata udleveret

'Patriot Act' blev indført efter terrorangrebene i 2001, og loven gav amerikanske myndigheder herunder NSA udvidede beføjelser til at overvåge og tvinge data fra amerikanske virksomheder.

Alligevel er Lars Frelle-Petersen tryg ved, at Nets og andre danske virksomheder kommer på amerikanske hænder.

»Vi er meget opmærksomme på det, fordi vi historisk set har haft mange data liggende hos forskellige typer af udenlandskejede firmaer, og derfor er det jo ikke en situation, der i sig selv er ny, fordi et i forvejen privatselskab er ved at blive solgt til nogle andre. Der er jo rigtig meget af Danmarks data, der allerede håndteres af amerikanske selskaber. Derfor er der er jo ikke noget odiøst i, at vi har kontrakt med udenlandskejede selskaber, der driver virksomhed i Danmark og håndterer personfølsomme data for os«, siger han.

Patientjournalsystem er allerede på amerikanske hænder
Han nævner blandt andet, at CPR-registret i mange år har været drevet af amerikanske CSC, og at KMD - det tidligere kommunedata - er amerikanskejet og administrerer mange kommunale systemer med personfølsomme data som for eksempel kontanthjælpsområdet.

Senest har Region Hovedstaden og Region Sjælland underskrevet en kontrakt med et amerikansk selskab, der skal drive det elektroniske patientjournalsystem for dem.

LÆS OGSÅVenstre: Salg af Nets kan ikke stoppes

»Og det er da i hvert fald også i allerhøjeste grad personfølsomme oplysninger«, siger han.

Også betalingskortet Visa, der er tæt knyttet til dankortet, er allerede på amerikanske hænder. Ved udgangen af 2013 var der udstedt 3.971.079 Visa/Dankort til danskerne, og har ejerne brugt visakortet i udlandet eller til køb over udenlandske netsider, vil alle data i princippet være tilgængelige for amerikanske myndigheder, hvis man følger princippet om, at de kan bruge 'Patriot Act' til at rekvirere de følsomme data.

»Der kan aldrig udstedes garantier«
Visa hører ikke under Digitaliseringsstyrelsen, så det vil Lars Frelle-Petersen ikke kommentere, men de ejer retten til alle de data, der er knyttet til deres ydelser i forbindelse med NemID og dankortet. Det er for eksempel udstedelse af koder og også oplysninger om CPR-numre.

Og Lars Frelle-Petersen mener, at de offentlige myndigheder har de værktøjer, der skal til, for at sikre, at de personfølsomme oplysninger ikke bliver misbrugt.

LÆS OGSÅFakta: Salget af Nets kan indbringe 15 milliarder

»Dels er der lovgivning om vores databeskyttelse og personfølsomme data, som Datatilsynet fører tilsyn med. Noget andet er, at vores leverandører bliver underlagt nogle kontraktslige regler, som de skal overholde. Og hvis de ikke gør, vil de kunne retsforfølges. Men vi har ikke haft sager i Danmark af den karakter«, siger han, uden at han dog kan garantere, at NSA eller andre ikke skaffer sig ulovlig adgang til hemmelige data.

»Det kan vi selvfølgelig ikke skråsikkert, for det baserer sig også på tillid. Ligesom der er nogen, der kan komme ind på din arbejdsplads og stikke en USB-nøgle ind og trække data ud, kan det i teorien også foregå hos en hvilken som helst leverandør. Det er dog nogle af de sikkerhedsprocedurer, vi sikrer os, at leverandøren har, og som vi følger løbende op på. Men der kan aldrig udstedes garantier«, siger Lars Frelle-Petersen.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb