Skoleleder: Elev blev opfordret til selvmord på Ask.fm

Det var en rystet skoleledelse på Gladsaxe Skole, der for to uger siden fik nys om mobning. En elev i udskolingen havde via det sociale medie Ask.fm fået anonyme beskeder, som opfordrede eleven til at tage sit eget liv.

Af hensyn til eleven bringer Politiken ikke vedkommendes navn eller køn i artiklen.

Derudover stod der: »Hvad vil du her? Der er ingen, der vil være sammen med dig«, samt forskellige forslag til, »hvordan selvmordet kunne ordnes, hvis eleven ikke selv kunne klare det«.

Det fortæller skoleleder på Gladsaxe Skole Camilla Hoffmann.

Anonymitet fører til mobning

»Jeg har set en hel del – men ikke noget som det her. Jeg blev virkelig rystet over den hårde og direkte tone og selvfølgelig over anonymiteten i truslerne, som samtidig bliver delt på elevens facebookprofil, så den sociale sårbarhed virkelig udstilles«.

Camilla Hoffmann er ikke den eneste, som er blevet rystet over Ask.fm. Som Politiken skrev i gårsdagens avis, er både Børns Vilkår og Red Barnet stærkt bekymrede over det sociale medie, som på det seneste er blevet meget populært blandt danske teenagere.

LÆS OGSÅBørns Vilkår advarer mod app

På Ask.fm kan man, hvis man er over 13 år, oprette en profil og linke den til sin facebookside. Her modtager man beskeder eller spørgsmål, som man kan svare på, og som bliver synlige på ens facebookside. Men det, der ifølge Børns Vilkår og Red Barnet gør Ask.fm til noget særligt, er, at man kan skrive anonymt. Det lægger op til mobning, mener begge organisationer.

Skolen ledte efter afsenderen

Ingen vidste, hvem der havde skrevet beskederne til eleven, da afsenderen var anonym.

Det bekymrede skolens ledelse, som straks ringede til klassens forældre.

»Vi besluttede at ringe til forældrene og fortælle om sagen. Vi bad dem om at undersøge, om det var deres barn, der havde sendt beskederne, ved at konfiskere deres børns telefoner og iPads og tjekke de afsendte beskeder på Ask.fm. Om morgenen kunne vi konstatere, at det heldigvis ikke var nogen fra klassen, der havde sendt dem«, fortæller Camilla Hoffmann.

Næste dag var eleven ikke i skole. Men det var vigtigt at få eleven til at føle sig tryg i klassen, siger skolelederen. Derfor blev klassekammeraterne bedt om at skrive breve, som blev sendt til eleven. De skrev blandt andet: »Vi støtter dig«, og »du skal bare vide, at vi bakker dig op«.

LÆS OGSÅDerfor har de det svært: Tag et kig ind i de unges digitale hverdag

»Efter at have læst deres breve var det meget tydeligt, at det ramte klassekammeraterne«, siger Camilla Hoffmann:

»Det var en forfærdelig oplevelse, men nu er det sagt højt, og jeg håber, de andre elever har fået en oplevelse af, hvad det betyder, når sådanne beskeder går ud over andre mennesker«.

Det var en klassekammerat, der opdagede beskederne om selvmord og sagde det videre til sin lærer. Og det er en handling, man skal tage hatten af for, mener skolelederen.

Brug for stærke kammerater

Det er nemlig sjældent, at børn, der bliver mobbet, selv er i stand til at gøre noget ved det.

Derfor er der brug for, at de andre, stærke unge får det stoppet og viser det til en voksen, siger hun. Det er chef for Børns Vilkårs børnetelefon Bente Boserup enig i.

»Børn vender det mange gange indad, når andre siger noget hårdt. De tænker, at det nok er deres egen skyld, og mange er bange for, at forældrene bliver kede af at høre om det. Det er meget skamfuldt at få så voldsomme beskeder«, siger hun.

Hun råder børnene til at sige det til en voksen, slette beskederne og snakke med sine kammerater om helt at droppe Ask.fm. På Gladsaxe Skole gør man nu alt for at undgå, at det samme sker igen, siger Camilla Hoffmann. Hun understreger, at lærernes rolle er enormt vigtig, når det handler om at skabe tillid.

Det handler om at få klassens børn til at føle sig trygge nok til at sætte grænser for mobning og fortælle det til en voksen, hvis det går for langt.

Men skolen kan ikke agere politi, siger hun samtidig. Det er derimod forældrene, som skal på banen, være aktive og undersøge, hvordan børnene agerer på de sociale medier.

»Det er vigtigt, at vi handler hver gang. At de unge ser, at vi gør noget ved det hver eneste gang, og at det ikke er deres egen hemmelige verden, hvor de kan gemme sig«, siger skoleleder Camilla Hoffmann.