En direktør for et anpartsselskab kunne ikke straffes personligt for at have sendt 1400 spammails ud. Det konkluderede Sø - og Handelsretten tidligere i dag. (arkivfoto)
Foto: Jens Dresling

En direktør for et anpartsselskab kunne ikke straffes personligt for at have sendt 1400 spammails ud. Det konkluderede Sø - og Handelsretten tidligere i dag. (arkivfoto)

Nettet

Direktør frifundet i spamsag

En direktør for et anpartsselskab, der var tiltalt for at have sendt 1.400 spammails kunne ikke straffes personligt. Det afgjorde Sø - og Handelsretten i dag.

Nettet

Retten begrunder sin afgørelse med, at det ifølge markedsføringsloven var anpartsselskabet - og ikke direktøren - som sendte de mange spammails.

Desuden lægger retten til grund, at det var en person på freelance-basis, der vedligeholdt selskabets hjemmeside, som stod for udsendelsen.

Netop derfor kunne man ikke straffe direktøren personligt for at have sendt de 1.400 mails ud, fremgår det af dommen. Sagen var blevet rejst på Forbrugerombudsmandens initiativ, skriver forbrug.dk.

Over 200 klager

Forbrugerombudsmanden tog i 2005 sagen op over for selskabet, som direktøren var ansat i, efter at over 200 klager fra virksomheder, myndigheder og organisationer havde klaget over, at selskabet uopfordret havde sendt dem e-mails med reklame for selskabets ydelser.

Selskabet gik imidlertid konkurs, inden sagen var afsluttet. Derfor valgte Forbrugerombudsmanden at gå videre med sagen overfor selskabets direktør, som han anså som den reelle erhvervsdrivende - og dermed den ansvarlige i sagen.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce