Lise hjælper andre angstramte online

Lise Kryger har hjulpet sig selv og hundredevis af andre ved hjælp af Facebook

Nettet

Lise Kryger står bag Facebookgruppen 'Slipangsten' med over 2500 medlemmer.

»Dagligt får jeg henvendelser fra folk, der takker mig«, siger hun.

I den virtuelle gruppe har medlemmerne mulighed for at dele deres tanker og frustrationer med andre, som efterfølgende bakker dem op.

Flere af medlemmerne oplever på den måde at få faste sociale kontakter. Noget de hidtil har haft svært ved.

»Jeg får at vide af mange, at de ikke havde været til uden Facebookgruppen«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Internettet rykkede hende
Lise var selv ramt af angst, da hun lavede hjemmesiden 'Slipangsten.dk' for nogle år tilbage.

»Jeg fik psykologhjælp, men det var hjemmesiden, der rykkede for mig. At skrive sammen med andre på et forum og vide, man ikke er alene«, siger hun.

I år 2007 lærte hun facebook at kende, og to år efter dannede hun den sociale gruppe. Med den fik hun mange kontakter.

»Jeg ønskede at nå ud til andre, som også havde social angst og var bange for at gå ud ad egen dør«, siger hun.

Facebook vendte op og ned på hendes liv
Lise har frygt for at være sammen med gamle venner og bekendte. Men pludselig kunne hun skrive sammen med mange, hun hidtil ikke havde turdet se.

»Facebook var vendepunktet. Jeg begyndte at stå frem, og det har betydet meget for min 'slippen-ud-af-angsten'«, fortæller hun.

Lise Kryger er 36 år. Hun bor i Odder med sin mand og et barn på tre år. I øjeblikket er hun sygemeldt mediegrafiker.

Som 15-årig fik hun sit første angstanfald. Det var en forfærdelige oplevelse for hende. Hun skammede sig og forsøgte at skjule det.

Men det har de sociale medier lavet om på.

Facebook erstattede pillerne

»Jeg har langsomt vænnet mig til at være synlig i samfundet. På Facebook er man ikke underlagt regler om, at man skal være på hele tiden«, siger Lise.

Lise tog piller mod angst fra år 2000 til år 2008, hvor hun blev gravid. Med et barn i maven mente hun ikke, at det var en god ide at tage piller.

Derfor tog hun en kold tyrker, droppede pillerne og lod med egne ord Facebook være substitut.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce