mobilnet. Danskere i dårligt dækkede områder skal senest i 2015 have minimum 10 megabit/s forbindelser med mobildata. Det betyder imidlertid også flere master.
Foto: MARTIN ZAKORA

mobilnet. Danskere i dårligt dækkede områder skal senest i 2015 have minimum 10 megabit/s forbindelser med mobildata. Det betyder imidlertid også flere master.

Nettet

Ny aftale skaffer hurtigt internet til 207 lokalsamfund

Teleselskabet 3 blev smidt af dansen, da TDC og Telia/Telenor købte 4G-licenser.

Nettet

Udkantsdanmark har udsigt til bedre internetforbindelser men også flere mobilantennemaster, efter at staten har solgt retten til at levere internet på det såkaldte 800 MHz-frekvensbånd til tre teleselskaber, TDC, Telia og Telenor.

Betingelserne i aftalerne betyder blandt andet, at det dominerende selskab, TDC, senest ved udgangen af 2015 skal sørge for, at 99,8 procent af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 udvalgte postnumre har adgang til mobilt bredbånd med mindst 10 Mbit per sekund.

Staten tjener millioner

Det er mobilsektionerne i de to samarbejdende teleselskaber Telia og Telenor, TT-Netværket, der sammen med TDC har vundet auktionen, som i alt har indbragt staten 739 millioner kroner.

LÆS ARTIKEL

Markant er det, at Teleseskabet 3 ikke er med i aftalerne. 3 har en licens til det hurtige mobilnetværk 4G, men selskabet tager den først i brug til september og er altså ikke med til at dække tyndere befolkede områder i landet med 4G.

Auktionen på 800 MHZ frekvensbåndet skulle sikre, at de 207 postnumre, som hidtil har haft en dårlig internetdækning, kan få mobilt bredbånd over 4G-mobilnettet, og teleselskaberne kan begynde at rulle tjenesterne ud fra nytår.

Med 800 MHz-frekvensbåndet vil dækningen blandt andet blive forbedret for eksempel i områder langs Øresund, Sjællands nordkyst, på Midtsjælland, Lolland og Nordvestsjælland, som hidtil ikke har haft gode mobilforbindelser.

Men også Bornholm og tyndt befolkede områder på øerne og ikke mindst i Jylland biver fremover dækket med hurtigere mobildataforbindelser.

»Auktionen viser, at vi har en stærk og investeringsparat mobilbranche i Danmark, der understøtter regeringens ambitiøse digitale vækstdagsorden«, siger erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn (SF) i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at auktionen på 800 MHz-frekvensbåndet øger sammenhængskraften i mange lokalsamfund.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce