POPULÆRT. I 2012 blev der solgt 4,6 millioner vinylplader på verdensplan.
Foto: Martin Lehmann

POPULÆRT. I 2012 blev der solgt 4,6 millioner vinylplader på verdensplan.

Nettet

Comeback: Vinyl-rock storsælger på nettet

Verdens største e-handelsbutik har øget salget af LP’er med 745 procent på fem år. POPULÆRT. I 2012 blev der solgt 4,6 millioner vinylplader på verdensplan.

Nettet

iTunes er verdens største musikbutik. Det har været et faktum i flere år, hvor Apple-butikken har siddet tungt på markedet for digitalt downloadet musik.

Men Amazon.com er til gengæld verdens største e-handel for fysiske genstande. Og hos dem er det en anden form for musikprodukt, der storsælger: De gode, gamle vinylplader.

Sælger i millionvis

I de sidste ti år har det været paratviden for nostalgikere, at vinylpladerne var begyndt at sælge igen, og faktisk var det eneste fysiske musikmedie, der var i stigning salgsmæssigt.

Men nu er salgstallene deroppe, hvor pladeselskaberne begynder at tage dem seriøst.

I 2012 blev der solgt 4,6 millioner vinylplader på verdensplan. Det er naturligvis en dråbe i havet i forhold til de milliarder af musikfiler, der bliver solgt årligt via f.eks. iTunes, men stadig et stort nok tal til at det i høj grad kan betale sig at trykke musik på vinyl.

Især fordi de vinylplader, der sælges i dag, er dyrere end før i tiden, fordi presningerne er af højere kvalitet.

Og selvom tallene for 2013 stadig ikke er i hus, er der ingen tvivl om, at salget stadig er på vej op. Det kan Amazon.com bevidne.

De har netop udsendt nogle statistikker for deres salg af vinylplader siden 2004. Og her kan man se, at vinylsalget er gået gevaldigt op siden 2008. Ifølge websiten Engadget er der faktisk tale om en stigning på 745 procent.

Rock-klassikere og ny musik
Og hvad er det så, folk køber på vinyl?

Det er en god blanding af klassikere og ny musik. Den bedst sælgende vinylplade i Amazons britiske butik siden 1999 er Daft Punks seneste, ’Random Access Memories’. Den er selvsagt også den bedst sælgende i år. David Bowies seneste album, ’The Next Day’ er nummer to på 2013-listen.

Derudover er det tydeligt at det er et rock og indie-publikum, der køber vinylplader. Rock står for 56 procent af vinylsalget hos Amazon, mens kun 10 procent af Amazons vinylpublikum køber pop. Resten er spredt ud over øvrige genrer fra blues til reggae.

Derfor er det heller ikke så underligt, at det er bands som Queens of the Stone Age, Vampire Weekend, og The National, der dominerer den nye musik på listen.

Blandt klassikerne finder man Pink Floyds ’Dark Side of the Moon’ i to forskellige versioner, og en anden af deres klassikere, ’Wish You Were Here’. Og så er der ellers Led Zeppelin, Fleetwood Mac og hele fem forskellige Iron Maiden-albums i top 20.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce