seriedebut. En af de serier, Netflix selv laver og derfor ikke har ophavsretmæssige problemer med at sprede til alle brugere, er Orange is the new black, som her præsenteres i juli i Netflix' hovedkvarter i Los Gatos i Californien.
Foto: Michael Liedtke/AP

seriedebut. En af de serier, Netflix selv laver og derfor ikke har ophavsretmæssige problemer med at sprede til alle brugere, er Orange is the new black, som her præsenteres i juli i Netflix' hovedkvarter i Los Gatos i Californien.

Nettet

Se amerikansk Netflix i Danmark og få 12.000 flere film

Det er lovligt at snyde systemerne og foregive at sidde i USA, blot man betaler.

Nettet

Netflix er en bragende succes i Danmark trods et noget begrænset udvalg og en dyr pris i forhold til, hvad tjenesten koster i andre lande.

Ifølge analysebureauet YouGovs undersøgelse for teleselskabet Telia havde film-streaming-tjenesten i april omkring 17 procent af danskerne mellem 18-64 år som kunder.

Andre kilder som teleanlytikeren John Strand anslår, ifølge Børsen, at antallet af kunder hos Netflix ligger mellem 200.000 og 250.000.

Netflix er dyrt i Danmark
Der har imidlertid været en del kritik af det begrænsede danske udvalg i streaming-tjenesten, for mens danske kunder anslået har adgang til omkring 1.700 film og serier på Netflix har amerikanerne adgang til omkring 14.000.

LÆS ARTIKEL

Samtidig er danskerne de kunder i verden, der betaler mest for tjenesten. Her koster et abonnement 79 kroner om måneden, mens amerikanerne betaler cirka 45 kroner.

Blandt de mange titler, som amerikanerne har, og danskerne går glip af aktuelt, er biograffilmene Hunger Games og Parker samt den populære western-serie Hell on Wheels.

Årsagen til den store forskel i udvalget, som kunder i forskellige lande oplever, er de forskellige aftaler om rettighederne til at vise film og serier i forskellige dele af verden.

Men det er der ingen grund til at affinde sig med. Man kan rimeligt nemt og helt lovligt komme uden om spærringerne og skifte sin danske Netflix ud med den amerikanske, hvis man ellers er indstillet på at undvære danske undertekster.

»Hvis du skaffede dig adgang til en kopi af en film eller en serie på Netflix uden at betale, ville det klart være ulovligt. Men det er der ikke tale om, hvis Netflix streamer filmen lovligt, og du betaler til Netflix, uanset om du bruger den danske eller amerikanske version. Så jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være ulovligt«, siger advokat med speciale i IT Martin von Haller Grønbæk.

Han tilføjer, at Netflix har indgået aftaler med rettighedshavere som de store filmselskaber om, hvilke film, der streames i USA, og hvilke film, der streames andre steder i verden, og parterne er sandsynligvis blevet enige om, at kontrollen med det foregår på grundlag af brugernes computeres ip-adresser.

Derfor tjekker Netflix ip-adresserne og tildeler brugerne adgang til film og serier efter, hvor i verden de befinder sig. Når man så bruger for eksempel en vpn-adgang, der kan logge ens computer ind på tjenesten fra en server et andet sted i verden, narrer man systemet til at tro, at man sidder for eksempel i USA.

Men:

»Det er svært at forestille sig, at Netflix har noget imod det, for Netflix får jo penge for det. Desuden tror jeg, at langt de fleste bruger den danske version af Netflix - jeg tror kun, det er omkring én procent af de danske Netflix-kunder, der skaffer sig adgang til den amerikanske Netflix. Så der er nok ikke rigtig nogen, der gider gå op i det«, siger Martin von Haller Grønbæk.

Netflix selv vil ikke oplyse antallet af kunder, men grundlæggeren og direktøren i firmaet, Reed Hastings, fortalte under sit besøg i Danmark for et par uger siden, at han anser det som realistisk, at en tredjedel af de danske husstande inden for 5 til 10 år vil være kunder.

Det svarer til udbredelsen i USA, hvor en tredjedel af hustandene, svarende til 30 millioner brugere, er kunder hos Netflix.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kan man føde på en rasteplads?

    En decembermorgen for over to år siden fødte Gitte Bussey sin lille datter Nelly i bilen på en rasteplads på vej til hospitalet i Herning. I Politikens podcastserie Plus En kan du høre historien om den vilde rastepladsfødsel.

Annonce