Malte Warburg Sørensen har på grund af Facebooks såkaldte ansigtsgenkendelsesfunktion rapporteret om sin palæstinensiske vens politiske aktiviteter i Danmark. Kilde: Politiken tv / Katinka Hustad. Henrik Haupt.

Nettet

Ansigtsgenkendelse på Facebook: »Jeg føler mig som en PET-agent«

Facebook finder og lagrer billeddata, som kobles til facebookprofiler. Det kan være på kant med internationale konventioner.

Nettet

En varm sommerdag i København var Malte Warburg Sørensen til demonstration for et frit Palæstina på Rådhuspladsen.

Da han kom hjem, uploadede han billeder fra dagen på Facebook og taggede dem, han havde fulgtes med. Flere af dem var deltagere på et kursus, som han var medarrangør af, og kom fra blandt andet Myanmar, Tanzania og de palæstinensiske områder.

Tre dage senere fik Malte Warburg Sørensen sig en overraskelse. Han havde fotograferet sine kursusdeltagere og ville lægge klassebilledet på Facebook og tagge deres navne. Men Facebook foreslog navnene helt af sig selv:

»Idet jeg kører musen hen over hovedet på Abood fra Palæstina, er han allerede registreret. Hans navn står på skærmen, uden at jeg har rørt en finger. Først tænker jeg ’smart’, og så tænker jeg ’shit!’«, skriver Malte Warburg Sørensen i et læserbrev i dagens avis.

Ulovliggjort i Europa

Hændelsen skyldes Facebooks såkaldte ansigtsgenkendelsesfunktion. Og Malte Warburg Sørensen føler nu, han utilsigtet har afsløret sine venners aktiviteter: »Jeg føler mig som en PET-agent og NSA-medarbejder, der lige har rapporteret om min palæstinensiske vens politiske aktiviteter i Danmark«.

Allerede kort tid efter at Facebook lancerede funktionen, lagde den irske pendant til Danmarks Datasikkerhedstilsyn – The Irish Data Protection Commissioner (DPC) – sag an mod Facebook.

DPC vandt sidste år sagen på alle europæiske facebookbrugeres vegne, og Facebook måtte slette sin database med billeddata på europæiske brugere. Nu lageres kun brugere med bopæl uden for EU.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Facebooks chef for politik omkring privatindstillinger, Erin Egan, men kort tid efter at DPC vandt sagen mod Facebook, lød det i en officiel udtalelse fra Facebook, at man håber »at bringe dette nyttige værktøj tilbage«, når man har fundet en lovlig løsning med DPC.

Hvis du tror du kan holde de mest intime detaljer skjult, så tager du fejl. Kilde: politiken.tv/ Peter Vintergaard, Christina Christensen

Ifølge Birgitte Kofod Olsen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, er det juridisk ikke et problem, at Facebook giver danske brugere mulighed for at bidrage til en database, der er ulovlig i EU. Hvis danskere ikke vil bidrage, må de lade være med at tagge ikke-europæiske venner.

Men selve funktionen kan være på kant med internationale konventioner, der beskytter mod persondatakrænkelse:

»Når det stadig er lovligt uden for Europa, er det, fordi vi har databeskyttelse som en grundrettighed, mens der er et andet syn på det i for eksempel USA«, siger hun.

Privatlivets fred er på spil

Chef for it-sikkerhedsorganisationen DKCert Shehzad Ahmad mener, at »privatlivets fred er på spil« med genkendelsesfunktionen: »Vi hjælper som brugere med at opbygge en database med en enorm mængde data. Sådan en har jo kæmpe værdi for efterretningstjenester i deres efterretningsarbejde«.

Herhjemme har myndigheder 12 gange fra juli til december 2013 anmodet Facebook om adgang til danske brugeres data. I hvert tredje tilfælde har de fået det.

Jurist og direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama siger:

»Hvis myndigheder kan bruge sociale medier til at lokke flere og flere sofistikerede oplysninger ud om brugerne – for eksempel ved face recognition – og på den måde kan gruppere folk efter politiske deltagelse, er det alarmerende«.

Malte Warburg Sørensen siger, at han burde droppe sociale medier: »Problemet er bare, at jeg selv er en del af produktet. De er en del af mit liv og mit job«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce