ABONNEMENT. YouTube har altid været gratis, men nu kan man betale sig fra at slippe for reklamerne. Og man får musik, serier og nye muligheder på mobilen oven i.
Foto: Youtube

ABONNEMENT. YouTube har altid været gratis, men nu kan man betale sig fra at slippe for reklamerne. Og man får musik, serier og nye muligheder på mobilen oven i.

Nettet

Det kan YouTubes nye abonnements-tjeneste

YouTube Red byder på reklamefri streaming, musik og originalt indhold.

Nettet

Der er formodentlig en del, der er trætte af at se på reklamerne på YouTube. Men inden så længe kan du betale dig fra at slippe for dem. Og du får en række fordele oven i, hvis du er villig til at blive abonnent.

Onsdag lancerede YouTube nemlig deres nye abonnementstjeneste, Red, i Los Angeles. Med en pris på 10 dollar – der formentlig bliver omkring 70-80 kroner i Danmark – kan man bruge YouTube helt reklamefrit på alle de enheder, man ser YouTube-videoer på.

Men man får langt mere for de ti dollar end blot en mindre irriterende YouTube-oplevelse. Med i abonnement følger adgang til Googles musikstreaming-tjeneste under Play Music, så man kan f.eks. kan skrotte sit Spotify- eller Tidal-abonnement.

Dertil kommer muligheden for at downloade YouTube-videoer og gemme dem på ens computer eller smartphone. Det er noget, man har skullet gøre med mere eller mindre lovlige apps og tjenester indtil nu, men Google og YouTube har lavet aftaler med indholdsproducenterne om betaling, så det nu bliver lovligt – i hvert fald for abonnenter.

Eksklusivt indhold
På den mobile platform bliver YouTube Red også lidt sjovere at bruge end den almindelige YouTube. Med et Red-abonnement kan man nemlig lade YouTube køre i baggrunden, mens man foretager sig andre ting på smartphonen eller tablet’en – såsom at tjekke Instagram eller skrive en email.

Endelig tager YouTube nu skridtet ind i den verden, som ellers har været forbeholdt Netflix, Amazon og alle de andre. YouTube vil nu præsentere indhold, der kun kan ses af YouTube-abonnenter, baseret på de folk, der allerede har store fanbaser på YouTube.

Således vil YouTubes mest populære spilanmelder, der kalder sig PewDiePie, blive hovedpersonen i et show, der handler om at skræmme ham fra vid og sans. Comedy-fænomenet CollegeHumor kommer også til at levere morsomheder til YouTube Red, og fra The Fine Brothers kommer et fiktivt game show, hvor deltagerne synger parodier på sange.

Ud over disse vil en række små og mellemstore produktionsvirksomheder levere reality-, dokumentar- og fiktionsserier til YouTube Red, som det altså kun er abonnenterne, der kan se. YouTube Red går i luften som en del af den almindelige YouTube-platform 28. oktober i USA. Google og YouTube lover, at den globale udrulning vil ske kort derefter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce