SMUTHUL. EU-parlamentet har netop vedtaget en lov, som ifølge kritikere kan skabe ulighed på Internet på grund af store huller i lovgivningen (Foto: AP Photo/Christian Lutz).

SMUTHUL. EU-parlamentet har netop vedtaget en lov, som ifølge kritikere kan skabe ulighed på Internet på grund af store huller i lovgivningen (Foto: AP Photo/Christian Lutz).

Nettet

Ny EU-lov kan ødelægge det frie Internet

EU-parlamentet har netop stemt for en lov, der ifølge kritikere fjerner net-neutraliteten i Europa.

Nettet

Det er ikke så længe siden, debatten om net-neutralitet rasede i USA, og sendte ekkoer over Atlanten til Europa.

Hvad der sker på Internet i USA påvirker også nettet i Europa og vice versa. Men nu er det Europas tur. EU-parlamentet har netop trodset alle advarsler og vedtaget en lov, der kan sætte net-neutraliteten ud af spllet.

Lige adgang for alle Net-neutralitet betyder, at alle har adgang til Internet på lige vilkår. Det er en af de principper, der har gjort Internet til et sted, hvor både store og små virksomheder og private kan sætte initiativer i gang uden at skulle bekymre sig om, at deres størrelse gør dem ukonkurrencedygtige.

Det betyder for eksempel, at en Internet-udbyder ikke kan lave en aftale med f.eks. Apple eller Microsoft om, at de kan købe sig til hurtigere Internet-adgang, uden at det samme tilbud bliver tilgængelig for den lille mand-og-kone-webbutik.

Det er et af de principper, der gjorde det muligt for f.eks. Skype at vokse fra at være en lille biks til et verdensfænomen.

Men det har EU nu sat en stopper for i Europa. I hvert fald, hvis man spørger kritikerne af den nye lov, der blandt andet tæller manden, der opfandt World Wide Web, briten Tim-Berners-Lee. I et blog-indlæg kalder WWW-bagmanden de nye regulativer for »vagt formulerede og forvirrende.«

Web-far advarer mod loven

»Hvis Europa skal fortsætte med at være innovativt og konkurrencedygtigt, er det helt essentielt, at medlemmerne af EU-parlamentet vedtager ændringsforslag, der styrker net-neutraliteten«, skriver han.

Han får opbakning fra 34 tech-virksomheder, herunder Netflix, Tumblr, Reddit og Kickstarter, der har sendt et åbent brev til medlemmerne af EU-parlamentet.

LÆS OGSÅ

Ændringsforslagene, Tim Berners-Lee og de 34 tech-virksomheder refererer til, vedrører fire smuthuller i loven:

- Hastighedsforskelle. Den nye lov åbner op for, at Internet-udbydere kan lave specialaftaler med større virksomheder, så de kan få adgang til Internet-hastigheder, andre ikke har adgang til.

Dette smuthul er oprindeligt lavet til specielle situationer som nødstilfælde i forbindelse med naturkatastrofer eller fjernbetjente indgreb i forbindelse med en operation på et hospital.

Men måden, undtagelsen er formuleret på, kan ifølge kritikere bruges til at gøre forskel på folk, når det gælder hastigheder og kan føre til et Internet, der er inddelt i et A- og et B-hold.

- ’Zero-rating’. Dette begreb giver internet-udbydere adgang til at tilbyde kunderne tjenester, der ikke tæller i deres dataforbrug. Hvis en mobilkunder f.eks. har loft over sit dataforbrug, kan en mobil- eller internetudbyder lave en aftale med Apple om at Apple Music ikke bliver talt med i forbruget, mens Spotify stadig gør. Det mener kritikerne sætter konkurrencen i markedet ud af spillet.

- Klasse-forskelle. Dette smuthul giver Internet-udbyderne adgang til at inddele data i klasser og tildele forskellige hastigheder til forskellige typer data. Således kan en Internet-udbyder, der både tilbyder kunderne telefoni og Internet, beslutte sig for at skrue op for video-data, men ned for VoIP/Skype-data, sådan at TV-streaming fungerer bedre, end når nettet bruges til telefoni – fordi de gerne vil fastholde deres telefoni-kunder.

Det betyder også, at krypterede data formentlig vil blive sendt langsommere, fordi krypteringen gør det umuligt for Internet-udbyderen at se og dermed klasseinddele dataene.

- Overbelastning. Dette smuthul giver Internet-udbyderne mulighed for at skrue ned for Internet-hastighederne, når de kan se, at nettet er ved at blive overbelastet. Ifølge kritikerne er det dog ikke helt klart defineret, hvad »overbelastning« betyder, og det åbner op for, at Internet-udbydere kan skrue op og ned for kundernes Internet-hastigheder efter forgodtbefindende.

Den nye EU-lov træder i kraft til april. Hen over de næste ni måneder vil der blive udformet retningslinjer, som medlemslandene skal følge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce