FORTOLKNING. Syori (bill.) er den seneste, sydkoreanske sensation på nettet. Der er ikke tale om et dansevenligt pophit denne gang, men derimod overstadige, bindegale danseudgaver af filmhits...med mad (Foto: Screenshot/YouTube).

FORTOLKNING. Syori (bill.) er den seneste, sydkoreanske sensation på nettet. Der er ikke tale om et dansevenligt pophit denne gang, men derimod overstadige, bindegale danseudgaver af filmhits...med mad (Foto: Screenshot/YouTube).

Nettet

Ugen på nettet: Gal sydkoreaner fortolker filmhits ved at danse med mad

I ugen blev Donald Trump til Darth Trump i en hylemorsom video, og Nikolaj Steen sprang ud som juletraditions-historiker.

Nettet

Syori danser med mad og fortolker filmhits

Hvis man skulle være i tvivl, så er Sydkorea det nye Japan. Og det betyder, at sydkoreanerne nu også kommer med lige så flippede og mærkelige medie-udskejelser som dem, vi har set fra Japan siden en gang i firserne.

På sociale medier får det hele lige en tand ekstra, og sådan er det også med de videoer, den unge kvinde Syori har lavet. I den fortolker hun store, kulturelle popfænomener i dans. Dansefortolkninger er ikke noget nyt, men det er nyt, at det alt sammen foregår med mad.

Iført fiskehale-kostume danser hun med blæksprutter i en fortolkning af Disneys udgave af ’Den lille havfrue’. Hun hælder blå madfarve ud over sig selv for at optræde som Triste fra en anden Disney-film, ’Inside Out/Inderst Inde’.

Hun forvandler sig til Bumblebee fra ’Transformers’ ved at smadre en ventilator og kombinere et kålhoved med sølvpapir. Hun går også amok i ler (eller snarere mudder) for at fortolke ’Ghost’. Og klædt ud som Minnie Mouse tager hun et bad i cola.

Om man synes Syori (der i øvrigt staver sit navn Show-ry) enten er rådden oven i ægget, hylemorsom eller en spids kommentar til popkultur og seksualisering af kvinder på film, så er hun værd at tjekke ud.

Alle hendes videoer kan ses på hendes Facebook-side, som der er link til herunder.

LINK:Syoris mad-danse-fortolkninger

Nikolaj Steens juleanalyse gik viralt

Multitalentet Nikolaj Steen er sand renæssancemand. En glimrende sanger og musiker, producer, skuespiller og instruktør, der også besidder en leksikal filmviden, der kan skræmme de fleste med en universitetsgrad i emnet.

I den forløbne uge kastede han sig dog også ud i at være højtids-antropolog – eller historiker, om man vil. Det hele startede med at byrådsmedlem i Roskilde for DF, Gitte Simoni, skrev et indlæg i sin lokale avis om at det var for galt, når kommunen tillod Dansk Flygtningehjælp at samle ind under den årlige juletræs-tænding på Stændertorvet.

Det fik Nikolaj Steen i Facebook-blækhuset, hvor han passioneret (og for størstedelens vedkommende præcist og korrekt) gjorde Gitte Simoni »og andre traditionsbundne nationalister« opmærksom på, hvor lidt dansk, den danske jul egentlig er. Han pegede på alle de traditioner, som danskerne har inkorporeret fra Europa og Mellemøsten, men som mange traditionalister tror, er danske.

Pointen var tydelig, især fordi Nikolaj Steen skrev det til sidst i indlægget, hvor han gør opmærksom på at julen » handler om at være der for hinanden, hjælpe hinanden og passe godt på hinanden, uanset oprindelse, nationalitet, fødested, alder, køn, seksualitet, hudfarve eller religion.« Indlægget er skrivende stund blevet delt næsten 8.000 gange og er blevet like’et af næsten 30.000 mennesker, hvilket er højt på Facebook i Danmark.

Alligevel lykkedes det tilsyneladende avisen MX fuldkommen at misforstå pointen. I en artikel opfordrede de folk til at passe på, inden de delte Steens indlæg, for der var en række fejl i den, mente avisen.

De havde kontaktet en række traditionsforskere og historikere, der ganske vist bekræftede de fleste af Steens påstande, men dog påpegede at ris á la mande faktisk er en dansk opfindelse (og ikke maltesisk, som Nikolaj Steen påstod) og at han havde stavet ‘hijab’ forkert. I forbindelse med sidstnævnte blev der også gjort opmærksom på, at en hijab tilhører den muslimske tradition, og at Islam først opstår ca. 600 år efter kristus’ påståede fødsel. Nikolaj Steen havde ikke skrevet noget som helst om Islam, blot at Jesus’ mor var fra Palæstina og bar, hvad der idag nok ville hedde en hijab.

Steen skrev også om at danskere hænger den jødiske Davidsstjerne op i vinduerne, hvilket MX’ kilder fik blandet sammen med den stjerne, der sættes på toppen af juletræet. At sidstnævnte ikke har noget med jødedommen at gøre, ændrer ikke på, at mange danskere hænger en Davidsstjerne i vinduet i den tro, at den har noget med julen at gøre.

Da Nikolaj Steen med vanlig sans for humor afslørede MX i deres misforståede flueknepperi på Facebook, var der næsten lige så mange, der trykkede på Like-knappen. Men dårlig omtale er selvfølgelig bedre end ingen omtale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LINK:Nikolaj Steens juleanalyse

Darth Trumps timing var perfekt

Nogle gange handler en viral videos succes på nettet udelukkende om timing. Sådan er det f.eks. med en af denne uges allermest populære videoer, der på kun to dage har opnået over en million views – et tal, der stadig vokser i skrivende stund.

Videoen tager to aktuelle emner og kombinerer dem: I næste uge får den nye Star Wars-film premiere, og så er der Donald Trumps præsidentkandidatur, der bliver mere og mere skandaløst. Hvad får man, hvis man parrer Donald Trump med Star Wars? Darth Trump, naturligvis.

LÆS OGSÅ

I Darth Trump-videoen har nogle kvikke hoveder sat ægte Donald Trump-lydbidder ind som dialog i scener fra Star Wars, men replikkerne bliver leveret af Darth Vader. Det resulterer i en række lårklaskende morsomme situationer.

Noget af det sjoveste er reaktionerne hos dem, Darth Trump taler med. I filmene reagerer de som regel på Vaders ord med et ansigtsudtryk fyldt med ærefrygt. Men når dialogen bliver ændret til Trumps ord, ligner ansigtsudtrykket snarere forvirring. Det ser ud som om, kommandørerne på Dødsstjernen tænker »Hvad i helvede taler han om?«

Og det kan man måske godt forstå, for halvdelen af tiden er det noget totalt irrelevant vrøvl, der kommer ud af Darth Trump. Som da han f.eks. forsøger at overbevise Lando Calrissian og dusørjægeren Boba Fett om, at Trump-bøffer er de bedste i verden (ja, Donald Trump solgte på et tidspunkt bøffer med sit navn på).

Eller når han fortæller Luke Skywalker, at han har slået en person i hovedet med en hængelås, og derefter kører løs om sit forhold til varehuset Macy’s…og Luke Skywalker vælger at kaste sig i dybet, snarere end at skulle lytte mere til ham.

Det mest fantastiske er dog, at videoen blev lagt på nettet samme dag som Donald Trump kom med sit seneste, kontroversielle forslag om at lukke USA's grænser for muslimer, indtil der er styr på de muslimer, der allerede befinder sig i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det tager tid at lave sådan en video, så den har stensikkert været under forberedelse længe. Men dens timing kunne ikke have været bedre.

LINK:Darth Trump

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Morten Bay, Digitalt eller Forbrug og Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce