Foto: Foto: Finn Frandsen. Montage: Kaspar Busch
Nettet

Guide: Sådan får du Pokémon Go før tid

Hvis du ikke vil vente på spillet alle taler om, så læs med her.

Nettet

Du kan allerede nu se dem i gadebilledet.

I indre København går folk rundt med deres smartphones og swiper med fingrene.

De stopper op foran kulturelle mindesmærker eller bygninger for at få fat i nye pokeballs, eller de forsøger at fange en Bulbasaur eller en Caterpie på Rådhuspladsen.

Selvom Nintendos nye app ´Pokémon Go´ ikke officielt er kommet til Danmark endnu, har flere nemlig hentet spillet til deres smartphones uden om App store eller Google Play.

Hvorfor? Fordi spillet, hvor man skal finde og fange de japanske 'lomme-monstre' ude i den virkelig verden, på rekordtid bliver downloaded mere end Tinder og har næsten lige så mange sociale interaktioner som Twitter.

I går blev det meldt ud, at Pokémon Go kommer til Europas App store og Google Play i løbet af få dage, men kan du alligevel ikke vente, er her en guide til at få spillet før tid.

iOS

Apple har alle dage været strikse med, hvad forskellige lande har adgang til.

Derfor er man også nødt til at oprette en amerikansk apple-konto, hvis man vil have fat i Pokémon Go.

  • Start med at logge ud af din apple-konto. Det kan du enten gøre ved at åbne App store og scrolle helt ned i bunden af featured. Alternativt kan du gå ind i indstillinger under iTunes & App Store og logge ud der.
  • Nu skal du ændre telefonens område til USA. Gå ind i instillinger, generelt, sprog & område. Her skifter du området til USA. Gå tilbage til App store og søg på 'Pokémon Go'. Hvis ikke det kommer frem, skal du ikke blive nervøs. Find i stedet en hvilken som helst anden gratis app og tryk hent.
  • Nu bliver du bedt om at lave et nyt apple-id, og det skal være amerikansk. Du kan finde en tilfældig amerikansk adresse her. Sørg for at vælge 'none' i betalingsmetode.
  • Søg nu efter Pokémon Go igen og hent spillet.

Når du har hentet spillet, kan du logge ind med din danske apple-konto igen og skifte området tilbage til Danmark.

Når den 'rigtige' app kommer, sletter du blot Pokémon Go, og henter den ned igen via den danske App store. Dine data bliver gemt via din Google-konto, så du skal ikke være bange for at skulle starte forfra.

Android

Det er på mange måde nemmere at hente Pokémon Go til android, men også en smule mere usikkert.

Man skal nemlig hente spillet som en såkalt APK-fil. Det kan man gøre mange steder på nettet.

Nogle mere lyssky end andre.

SE OGSÅ

Spillet 'Pokémon Go' er i den seneste uge blevet en af de mest downloadede mobilspil nogensinde. Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Flere hjemmesider anbefaler hjemmesiden APKMirror. APKMirror er mere sikkert at downloade fra i forhold til andre, fordi den såkaldte signatur tjekkes efter i hver eneste APK-fil, der uploades.

Før du kan downloade APK-filen, skal du gøre følgende.

  • Gå ind i Indstillinger og find, hvad der på de fleste telefoner hedder ’Sikkerhed'. På Samsung-telefoner hedder det ’Låseskærm og sikkerhed’. Det kan også hedde noget tredje.
  • Find indstillingen ’Ukendte kilder’ og kryds af. Nu er din Android-telefon sat op til at kunne hente APK-filer, men da det kan udgøre en sikkerhedsrisiko anbefaler flere hjemmesider, at indstillingen slås fra igen, når man har hentet spillet.
  • Du kan nu downloade Pokémon Go fra APKMirror. Det er nemmest at downloade og åbne filen direkte via browseren på din telefon. Når filen er hentet, åbner du den, og spillet installeres.

Go catch 'em all!

OBS! Det er lykkedes Politikens journalist at hente spillet på begge måder, men Politiken er ikke på nogen måde ansvarlig for eventuelle problemer, læseren måtte få med sin telefon som følge af at forsøge at hente Pokémon Go uden om Apple og Androids butikker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce