Facebook er blevet idømt en millionbøde i Spanien for at indsamle persondata uden at informere brugerne tilstrækkeligt om det. Bøden er udstedt i forbindelse med en undersøgelse, der også foregår samtidigt i Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland, så der kan være flere bøder på vej

Facebook er blevet idømt en millionbøde i Spanien for at indsamle persondata uden at informere brugerne tilstrækkeligt om det. Bøden er udstedt i forbindelse med en undersøgelse, der også foregår samtidigt i Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland, så der kan være flere bøder på vej

Nettet

EU vs. Silicon Valley: Facebook dømt, Google appellerer

Det sociale netværk har fået en dom for misbrug af personlige oplysning i Spanien, mens søgegiganten Google har appelleret EU-kommissionens milliard-bøde.

Nettet

Der var travlt på juristernes kontorer i Silicon Valley mandag. To af de helt store giganter i verdens absolutte tech-centrum havde nye, juridiske beslutninger de skulle forholde sig til, begge med rod i EU. Facebook har fået en dom i Spanien for at misbruge personlige informationer, de har opsamlet om brugerne. Og hos Google afventede man reaktionen på, at firmaet har appelleret EU-kommissionens milliardbøde til EU-domstolen.

Følger kommissionens ordrer til trods for appel

Sidstnævnte er særlig interessant, fordi den ’oprindelige’ Silicon Valley-gigant, Intel, gjorde netop det samme, da de blev tildelt en bøde på over en milliard Euro for brud på EUs konkurrenceretslige lovgivning. Og i sidste uge beordrede EU-domstolen så, at Intels sag skulle åbnes op igen og undersøges nok en gang. Det kan betyde en lempelse af bøden eller i yderste instans en frikendelse af Intel.

Selvom Google formentlig håber på et lignende udfald, er der forskel på de to sager. En repræsentant for brancheorganisationen FairSearch siger til Reuters, at EU-kommissionens afgørelse har »solidt grundlag, og vi forventer at kommissionen vinder appelsagen«. FairSearch repræsenterer en række af Googles konkurrenter på søgemaskine-fronten.

Et andet interessant aspekt ved Googles appel, som flere tech-medier og analytikere er faldet over, er at Google ikke har bedt EU-domstolen suspendere de dele af afgørelsen, der tvinger Google til at ændre praksis.

Google har ifølge EU-kommissionen intentionelt placeret sin egen sammenligningstjeneste for e-handelsbutikker højere i sine søgeresultater end lignende, europæiske sammenligningstjenester. Dette anså EU-kommissionen som et misbrug af Googles næsten monopol-agtige status.

Facebook indhentede persondata ulovligt

Kommissionen bad Google standse denne praksis inden 28. september, og Google ser altså ud til at ville følge dette påbud, også selv om de har appelleret dommen. En eventuel genåbning af sagen kan resultere i et mindre bødebeløb end de 2,4 milliarder Euro, Google p.t. står til at skulle betale.

I den californiske by Menlo Park, kun få kilometer fra Googles hovedkvarter i Mountain View, er der formentlig også en vis summen af aktivitet blandt juristerne.

I Facebooks hovedkvarter er man nu blevet konfronteret med en dom fra et EU-land af en lidt anden karakter og med en noget mindre bøde. Men dog en afgørelse, der kan få stor betydning for Facebooks aktiviteter fremadrettet.

I forbindelse med en undersøgelse, der samtidigt foregår i Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig har den spanske forbrugerdata-styrelse AEPD idømt Facebook en bøde på 1,2 millioner Euro. Ifølge AEPD har de fundet mindst tre tilfælde, hvor Facebook har indsamlet information om køn, religion, personlige interesser og ikke mindst webbrowser-historik om millioner af spanske Facebook-brugere uden at informere disse om, hvordan disse data ville blive brugt.

Kan spore brugere, der ikke er på Facebook

Ifølge Reuters har den spanske forbrugerdata-styrelse udtalt, at »Facebooks privatlivs-politikker indeholder vage og alt for generelt sprogbrug. Det sociale netværk benytter sig af lovmæssigt beskyttede data til bl.a. reklamer, uden at indhente brugernes tilladelse, og det er et alvorligt brud på databeskyttelseslovgivningen«.

Ved hjælp af cookies og anden teknologi kan Facebook ifølge AEPD spore adfærden hos brugere, der ikke har en Facebook-konto, hvis de f.eks. klikker på en ’Like’-knap på en website. Det behøver man nemlig ikke være på Facebook for at kunne. Ligeledes kan Facebook-brugeres adfærd spores udenfor Facebook, når de navigerer rundt på websites, Facebook har aftaler med.

Facebook har ikke kommenteret dommen i skrivende stund.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce