FUPUMENTAR. Johnny Depp er næsten ugenkendelig som Donald Trump i Funny or Die's fup-filmatisering af Trumps memoirer fra 80'erne. Især, når billedkvaliteten er sat ned på VHS-niveau (Foto: Funny or Die).

FUPUMENTAR. Johnny Depp er næsten ugenkendelig som Donald Trump i Funny or Die's fup-filmatisering af Trumps memoirer fra 80'erne. Især, når billedkvaliteten er sat ned på VHS-niveau (Foto: Funny or Die).

Nettet

Ugen på nettet: Johnny Depp giver den som Donald Trump i stjernespækket kortfilm

Twitter døde - næsten - og ’The Force Awakens’ fik en meget sjovere afslutning.

Nettet

Johnny Depp spiller 80’er-Donald Trump

Hvordan får man stimlet nogle af USAs bedste, unge komikere, som Patton Oswalt, Kristin Schaal, Andy Richter og Paul Scheer sammen med store Hollywood-navne som Ron Howard, Christopher Lloyd, Alfred Molina og ikke mindst Johnny Depp? Hvordan får man alle disse folk til at sige ja til at medvirke i en 50 minutter lang film, der blandt andet indeholder 80’er-ikoner som rumvæsen-dukken Alf og rockstjernen Kenny ’Footloose’ Loggins?

Man laver en satirisk fup-filmatisering af Donald Trumps bestseller-bog fra 1987, ’The Art of the Deal’.

Tilbage i 1987 var Donald Trump mest af alt set som en af Yuppie-generationens gulddrenge, der havde opbygget en gigantisk formue gennem ejendomshandel. Det var før, han blev reality-stjerne, lagde navn til alt fra steaks til brætspil. Og før han foreløbig tog førertrøjen i kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat i USA til valget i november.

Det er naturligvis det sidste, der er anledningen til at Funny or Die – humor-webkanalen, der er stiftet af blandt andre Will Ferrell – har lavet den grotesk sjove video, hvor ingen ringere end førnævnte Johnny Depp har hovedrollen som Trump himself.

Videoen er lavet i total 80’er-stil, ganske ligesom bogen, den (angiveligt) er baseret på, og den er lige nu en af de mest omtalte videoer på nettet, hvor millioner allerede har været forbi Funny or Die for at se den. Det bør du også gøre.

LINK:Donald Trump’s ’The Art of the Deal’ – en slags filmatisering

Twitter introducerede ny timeline og verden gik ikke under

Annonce

Den sociale medieverden var tæt på at bryde sammen i den forløbne uge. Helt sammen. Apokalypsen var over os. Twitter skulle nemlig dø en grim død, hvilket blev markeret med hashtagget #RIPTwitter, der var en af verdens absolut højest trendende hashtags i ugen.

Det skete naturligvis ikke. Twitter står skam endnu. Men årsagen til, at tusindvis af Twitterbrugere gik fuldkommen amok, og nærmest bestormede Twitter som en virtuel folkemængde bevæbnet med høtyve og fakler var, at Twitter var på vej til at blive mere som Facebook.

Det blev nemlig annonceret, at Twitter ville til at anvende en ny algoritme, der – ligesom på Facebook – viser dig indlæg, som algoritmen tror, du gerne vil se, i stedet for bare at vise tingene kronologisk. Men Twitter er ikke Facebook, og det er netop den kronologiske hyperaktualitet, der gør Twitter til Twitter. Så det er klart, at folk helst ikke ville miste denne hovedkarakteristik ved mikroblogging-tjenesten.

Stifter og CEO Jack Dorsey forsøgte at forklare folk, at de kunne tage det roligt, og at Twitter ikke havde tænkt sig at gå væk fra kronologien. Og sørme, om ikke Twitter kunne lancere den nye algoritme, uden at himlen faldt ned. For det viser sig naturligvis, at funktionen kan slås fra, hvis man ikke vil have den, og i virkeligheden drejer det sig bare om et slags ’referat’ af tweets, du måske ikke har set endnu, der dukker op i toppen af Twitter-feedet. Resten er som det plejer.

Men som de fleste, der observerede hele misæren udefra kunne bemærke, så var det eneste sted, #RIPTwitter rent faktisk blev diskuteret højlydt…på Twitter. En anden sjov ting, der kom ud af sagen var en enkelt persons observation af, at hvis man vender Facebooks- f-logo på hovedet, ligner det et t. Tilfældigt? Hmmmm?

LINK:#RIPTwitter - Stort Twitter-ståhej for ingenting

Sådan skulle ’The Force Awakens’ i virkeligheden være endt

Annonce

Annonce

OBS! I nedenstående tekst er der spoilers, hvis man skulle være en af de få, der har planer om at se den nyeste Star Wars-film, men endnu ikke har fået det gjort.

’Star Wars: The Force Awakens’ ser ud til at være en uudtømmelig kilde til nettrends. Næsten to måneder efter premieren og et helt år med aktiviteter, der gik forud, skaber den stadig bølger på nettet, som folk rider med på.

LÆS OGSÅ

Det nyeste indspark er en HISHE-video, der i skrivende stund har fået over tre millioner views på YouTube efter kun to dage. HISHE står for »How It Should Have Ended« og er en animeret satire-serie, der tager fat i plothuller, åbenlyse fejl og uudnyttede muligheder i Hollywood-film. Dem vender de så på hovedet og viser en alternativ version af en scene, oftest med et hylemorsomt resultat.

I ’The Force Awakens’-videoen kan man blandt andet opleve, hvad der ville ske, hvis Luke startede den uundgåelige samtale med Rey i filmens slutning med »Hey, du er da lækker!«. Eller hvad, der ville ske, hvis Luke dukkede op, lige før Kylo Ren slår sin far ihjel og i stedet sendte Kylo Ren i graven. Lad os bare sige, at Han Solo ender med at sige »Leia bliver pissesur!« Og så er der selvfølgelig også Anakin Skywalkers spøgelse, der flipper helt ud af glæde over at finde ud af, at han har et barnebarn. Hvortil Obi-Wan Kenobis spøgelse siger til Yodas spøgelse: »Nu holder han aldrig kæft…«

Og husk endelig at se den helt til ende. Selv efter rulleteksterne kommer der flere morsomheder.

LINK:HISHEs version af ’The Force Awakens’

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler test fra Digital eller Morten Bay, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden