Annonce
Annonce
Annonce
Spil

Læserne mener: OK at være Taleban-soldater i computerspil

Det er i orden at spille Taleban et kommende computerspil. Det mener Tjeks læsere.

Gem til liste

Hvordan må en krig portrætteres i et computerspil?

Debatten har rullet gang på gang, og igen i sidste uge da den konservative britiske forsvarsminister Liam Fox opfordrede britiske butikker til at nægte at føre det kommende spil ‘Medal of Honor’, fordi man kan spille Talibaner og dermed skyde på Nato-soldater.

LÆS ARTIKLENDanske veteraner raser over Taleban-spil

I dag kom debatten så til Danmark, men læsernes reaktion er klar: det er i orden at spille Taliban i et computerspil.

Læserne skriver bl.a., at debatten er til grin:

»Det er klart, at al debat udover, om det er ok, at slå menneskelige elektroniske figurer ned på computer, er til grin. At man kan slå NATO tropper ihjel er intet nyt overhovedet. EA har gjort et lille kup ved denne debat. Fin markedsføring«, mener Rune SB fra København.

Chris Bay fra Viborg mener, at det er hyklerisk at brokke sig over spillet:

»Jeg syntes, at det er HELT ok at nakke 'danske' soldater i et spil. Ihvertfald sålænge de soldater ikke brokker sig over, at man kan nakke talebanere - de er vel mennesker på lige fod med danskere. Hykleri af værste skuffe!«

Manglende viden

Kristian Jessen fra Århus ser det som udtryk for manglende viden:

»Denne diskussion syntes i højere grad at fremhæve medierne og politikkernes manglende forståelse for spilindustrien. Der findes flere forgængere med muligheden for at spille 'insurgent'. Se f.eks. ‘Battlefield 2 Project Reality’. Reference til Counter Strike virker unægteligt også forældet.«

Project Reality er en modifikation til spillet 'Battlefield 2', der gør spillet mere realistisk og kræver større teamwork. Læs mere her på Wikipedia

Spil som civilist?

Slutteligt forestiller læser Danny Jensen sig et anderledes bud på et krigsspil:

»Hvad med om man lavede et spil om at være civil i en krigszone med alle de frygtelige udfordringer dette medfører: flugten fra de invaderende tropper og deres vilkårlige arrestationer, forhør og bombardementer, samt kampen for ikke at fremstå som kollaboratør overfor de reelle magthavere«.

LÆS ARTIKELBritisk minister raser over Talebanspil

Det er spildistributøren EA, der udgiver spillet, som udkommer til oktober. Til BBC udtaler de:

»Hos EA tror vi meget passioneret på, at spil er en kunstform. Og så er det jo lidt mærkeligt at se, at film og teaterstykker, der befatter sig med konflikten i Afghanistan, ikke bliver udsat for det samme niveau af protester og ballade«, siger EAs præsident Frank Gibean til BBC.

Læs alle kommentarerne til debatten her

PolitikenPlus
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb