Annonce
Annonce
Annonce
Spil

Danskerne megasnyder i Wordfeud

Snydeprogrammer til at finde gode ord i Wordfeud er nu de mest downloadede i Danmark.

Gem til liste

200 point – for et ord? Kan det virkelig passe? Eller snød min modstander?

Spørgsmålet trænger sig på i disse dage blandt de hundredtusindvis af danskere, der har kastet sig over tidens største grille: App'en Wordfeud. Og de har god grund til at være paranoide. For danskerne downloader snydeprogrammer til Wordfeud som aldrig før.

Kender folk der snyder
Snydeprogrammet ’Løse Wordfeud’ er lige nu det mest solgte program i Apples appstore, og blandt gratisprogrammer er ’Wordfeud Helper’ det tredje mest downloadede.

De mange snydeapps virker enten ved, at du taster dine bogstaver, eller ved at programmmet analyserer din spilleplade, og foreslår mulige ord.

LÆS OGSÅElsker du Wordfeud? Her er fem fede alternativer

»Det er lidt foruroligende, at man ikke aner, om ens modstandere snyder eller spiller ærligt. Hvis du spiller imod en, der hele tiden lammetæver dig, så melder tanken sig: Snyder han eller hun?«, siger Wordfeud-veteran og journalist Trine Lundager, der har op til 18 spil kørende ad gangen med venner og bekendte.

Trine Lundager har personlig kendskab til folk, der snyder.

»Min kæreste og jeg har en fælles ven, som vi spiller med, og vi begyndte at undre os over de fantastiske ord, han kunne: Kreative ordsammensætninger og masser af fremmedord. En dag er han så hjemme hos os, og vi sidder alle tre i sofaen. Min kæreste sidder og roder med vores vens telefon, og pludselig falder han over en snydeapp og siger »du er så meget bustet. Du snyder jo!«.

»Vores ven blev kamprød i hovedet, og sagde, at 'det gør alle da' og 'det gør I da også'. Så lod vi ham tjekke vores telefoner«, fortæller Trine Lundager.

LÆS OGSÅ Danskernes nye yndlingstidsfordriv hedder wordfeud

Siden da er huni stigende grad blevet mistænksom over for sine medspillere.

»Det betyder jo, at man mistænker alle og enhver, der vinder stort, fordi man ikke ved, hvad der ligger bag deres held. I øjeblikket har jeg mistanke til tre af dem, jeg spiller mod«, siger Lundager.

»Totalt latterligt«
Også mange andre er bekymret for udviklingen, der i sidste ende kan true spillets popularitet. Hjemmesiden Baby.dk lavede i sidste uge en onlineundersøgelse blandt sine brugere, hvor websitet spurgte 'Bruger du snydeapps til Wordfeud?'.

10 procent indrømmede, at det gjorde de. For andre brugere var det en ny og foruroligende oplysning, at der overhovedet er nogen, der gider snyde.

»Hvad er så pointen med at spille det«, lyder det fra flere i Baby.dk's forum.

LÆS OGSÅ Smarte mobiler er lidt for smarte til danskerne

»Vidste ikke der var snydeapps, men så kan jeg bedre forstå, at der var en der scorede over 1000 point på ét ord, et ord jeg ikke engang vidste eksisterede«, skriver en bruger.

»Behøver jeg at sige, at jeg stoppede med at danne ord og resignede fra spillet, totalt spild af tid hvis folk snyder ... og nu har jeg helt droppet at spille det«, skriver hun.

Trine Lundager kalder det »totalt latterligt at snyde«.

Så giver det jo ikke nogen mening. Så handler spillet kun om ære, og den ære er i så fald falsk. Det er ikke tilfredsstillende for nogen af parterne«, siger hun.

En kort overgang mistede hun ligefrem lysten til at scrabble, men så vente det tilbage med fornyet styrke. Det er totalt afhængighedsskabende, siger hun. Dog spiller hun stadig mod den ven, hun afslørede i at snyde.

»Han vandt over mig i går, og bagefter skrev han til mig: 'Og jeg snød kun et par gange'«.

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb