Annonce
Annonce
Annonce
Test

Test GPS-nyskabelser står til dumpekarakter

Et nyt GPS-apparat fra Blaupunkt prøver at revolutionere måden at navigere på. Det lykkes bare ikke.

Gem til liste
Test
  1. Tjek: Avancerede detaljer i billig GPS

    TomTom tager nogle af finesserne fra de dyre modeller og stopper dem ind i de billigste. Prisen stiger ikke nævneværdigt. Se flere detaljer

  2. Indbygget GPS fås til rimelig pris
  3. Billige GPS'er er dyre i drift
  4. Guide: Sportsure med indbygget gps
  5. Du kan overvåge dine børn med ny mobiltelefon
  6. GPS til 1.200 kroner kan det hele
  7. GPS'en kan være årsag til ulykker
  8. GPS’en advarer mod nye fartkameraer
  9. Ny GPS med tv er ulovlig
  10. GPS fra Garmin er gjort vandtæt
  11. Se de fedeste mobile gps'er
  12. Byg selv videre på din GPS
  13. Her er de bedste smartphones
  14. Find trygt vej i GPS-junglen
  15. Få en GPS til under 1.000 kroner
  16. Den billigste GPS er bedst

Blaupunkt Travel Pilot 500

Pris: ca. 3.800 kroner.

Indeholder: Europakort, videovisning, diverse office-funktioner. Fås også som Travel Pilot 700 til 4.700 kroner. Dette apparat kan også vise tv-billeder, hvilket dog er ulovligt at anvende under kørslen, hvis apparatet kan ses af føreren.

Godt: Det traditionelle kort er tydeligt, apparatet arbejder hurtigt.

Skidt: Videovisningen fungerer dårligt og er med til at drive prisen op på højt niveau.

Deciderede nyskabelser er en sjældenhed på GPS-markedet, men nu kommer Blaupunkt med hele to på én gang.

Det nye i Blaupunkt-modellerne Travel Pilot 500 og 700 er et videokamera.

Det sidder på apparatets bagside (altså modsat skærmen), og det kigger ud gennem bilens forrude. Dermed får apparatet ifølge Blaupunkt to nye funktioner – som dog ikke kan køre samtidig:

1: At give et troværdigt billede af trafikken på skærmen.

2: At vise alle hastighedsgrænser korrekt på skærmen.

Nu har vi kørt ca. 1.000 kilometer med apparatet og kan konkludere, at begge nyskabelser fungerer temmelig dårligt.

Først videovisning af trafikken
Blaupunkt mener, at det er til gavn for førerens overblik og dermed også trafiksikkerheden at få præsenteret et videobillede af, hvad der foregår lige foran bilen.

Fidusen skulle være, at den pil på skærmen, der viser, hvad næste manøvre går ud på, er placeret lige der, hvor man skal svinge, og dermed skulle føreren have lettere ved orientere sig.

Nyt er ikke altid bedre

Vi er helt uenige.

Den nye videovisning er langt ringere end den traditionelle model med et mere eller mindre detaljeret kort, der viser føreren, hvad han kan vente de næste 100-200 meter: et skarpt sving, en rundkørsel og måske endnu et sving den anden vej.

Via kortet kan føreren nærmest se om hjørner og hen over bakker – det kan han overhovedet ikke med den nye videovisning.

I bytrafik holder der jo ofte en stribe biler og busser foran en, og så sidder man der og kigger på dem på skærmen – og får overhovedet ingen melding om, hvordan vejforløbet er længere fremme.

Og der bliver værre

I mørke duer systemet ikke til noget som helst, i kraftigt modlys går skærmen næsten helt i sort, og i regnvejr bliver man hurtigt træt af at se bilens vinduesviskere bevæge sig i bratte ryk hen over skærmen.

Med andre ord: Vi kan ikke se en eneste fordel ved denne nyskabelse.

Det traditionelle kort i dette Blaupunkt-apparat er derimod tydeligt og passende informativt.

Forvirrende fartvisning
Og så til den anden nyskabelse: visning af de helt korrekte fartgrænser på skærmen. Det fungerer kun, når man kører med den traditionelle kortvisning – kameraet kan naturligt nok kun udføre én opgave ad gangen.

Nu skal kameraet så filme de fartskilte, der står langs vejen, og vise dem på skærmen. Det lyder smart – hvis det ellers virker. Det gør det bare ikke.

Under testen fik vi i hvert fald serveret en lang række fantasifulde hastighedsvisninger på skærmen, som slet ikke svarede til de skilte, vi med det blotte øje kunne se langs vejen.

Viser forkert fargrænse
Nogle gange viste GPS-skærmen en tilladt fart på 80 km/t. – på steder, hvor vi måtte køre 50 km/t.

Og lige netop fartgrænsen på 50 km/t. så vi kun meget sjældent på skærmen. I byzone er der jo ingen fartskilte – ergo har kameraet ikke noget at fotografere, og så kommer der ingen visning.

Ganske ofte ignorerede apparatet helt de skilte, der ellers stod få meter fra vejbanen. Til andre tider fangede den skilte, der stod langt inde på frakørselsveje til motorvejen.

På en tur til Fyn gik det helt galt på det sidste stykke motorvej mod Storebæltsbroen. Her er fartgrænsen på 110 km/t. – det meste af vejen foreslog apparatet 40 km/t. Det samme skete på hjemturen i modsat retning dagen efter.

Med  video. Drej til højre længere fremme, efter den parkerede bil. Med Blaupunkts nye videovisning på GPS-skærmen får man ikke noget tydeligt billede af vejens forløb rundt om hjørnet.

Læser ikke digitale skilte
Apparatet kan heller ikke aflæse de runde lystavler, der bruges til at vise skiftende fartgrænser på motorvejen – f.eks. ved vejarbejde eller steder, hvor der ofte er kø.

Enkelte steder fungerede fartvisningen helt fint – 130 km/t.-zonen hen over Sjælland blev vist helt perfekt, og ’nedtrapningen’ i hastighed ved Storebælt (90/70/50 km/t.) fangede apparatet uden problemer.

Rundt om i København så vi også korrekte fartgrænser på steder, hvor den tilladte fart skifter mellem f.eks. 60 til 70 km/t.

Alligevel gav vores testkørsel så kolossalt mange smuttere, at tilliden til denne funktion er helt væk, og vi må uddele endnu en dumpekarakter.

Mange funktioner, høj pris
Blaupunkt Travel Pilot 500 kan mange andre sjove ting (diverse office-funktioner, bluetooth, internet), og det kan måske betyde, at nogle synes, at apparatet er sin meget høje pris på 3.800 kroner værd.

Men hvis man bare er ude efter en velfungerende GPS med europakort, så finder man let apparater af andre fabrikater, der kun koster det halve.

De har så ikke Blaupunkts to nyskabelser – men det er nu heller ikke noget synderligt tab.

Blaupunkt-model

Danmarks mest erfarne GPS-anmelder, motorredaktør Leif Nielsen, FDM, konkluderer følgende om den nye Blaupunkt-model:

»Jeg er, efter at have kørt i længere tid med den nye Travel Pilot 700, dybt skuffet over, at Blaupunkt sender et så halvfærdigt produkt på gaden. Idéen med skiltevisningen er ellers rigtig, men kun hvis byzonetavler også registreres. Og kun hvis man sikkert kan regne med, at f.eks. hastighedstavler ved vejarbejder registreres. Med hensyn til videonavigationen er det længe siden, at jeg har bevæget mig så usikkert i trafikken – det er yderst distraherende. Måske er det o.k. på tyske motorveje, det mangler jeg at prøve – men i Danmark: Nej tak!«.

PolitikenPlus
  • Taske Sort, lækker og rummelig taske, i flot design. Tasken passer perfekt som en arbejdstaske med plads til en bærbar, men også til hverdagens udfordringer og oplevelser.

    Pluspris 1.399 kr. Alm. pris 1.699 kr. Køb
  • Forstå vinene fra Italien Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 395 kr. Alm. pris 550 kr. Køb
  • De 3 Musketerer Kom til foredrag med Bo Tao Michaëlis inden 80'er-hit-rockmusicalen på Østre Gasværk Teater.

    Pluspris fra 325 kr. Alm. pris fra 425 kr. Køb
  • Mor & Søn Vinder af Bedste Film ved Guldbjørnen

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Spil Et anderledes børne/familie-spil, hvor du som deltager befinder dig i den hyggelige forlystelsespark, Monsterland.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 250 kr. Køb