Annonce
Annonce
Forbrug

Danskerne skal have lov til at bytte frø med naboen

Fødevareministeren vil afkriminalisere salg og bytte af frø på hobbyplan.

Annonce

Det skal ikke længere være ulovligt at give naboen nogle tomatfrø i bytte for en håndfuld chilifrø. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) vil have ændret den danske frølovgivning, som forbyder private at udveksle grønsagsfrø uden bureaukrati og omkostninger.

LÆS OGSÅRyge: Sådan høster du frø af dine tomater

»Haveejere skal ikke opleve at blive kriminaliseret, fordi de bytter 10 tomatfrø for fem blomsterfrø eller sælger nogle frø på hobbyplan. Derfor har jeg nu bedt NaturErhvervstyrelsen om at ændre reglerne hurtigt, så danskerne med god samvittighed kan bytte og sælge frø på hobbyplan. Når det er muligt i England og Sverige, så skal det selvfølgelig også være lovligt i Danmark«, siger Dan Jørgensen.

Underskriftindsamling i gang

Frø- og haveentusiaster er i disse dage oprørte over den danske lovgivning om grønsagsfrø, som netop er blevet fornyet.

»Jeg er kriminel. Jeg vil til en hver tid påberåbe mig min ret til at så mine egne frø og dele dem frit med alle andre«, skriver flere frøentusiaster på Facebook. Der er også startet en underskriftsindsamling, der opfordrer lovgiverne til at skelne mellem kommercielle og ikke-kommercielle frøinteresser og gøre det lovligt at bytte grønsagsfrø.

LÆS OGSÅFrønørdens have bugner af alverdens spiselige planter

Privatpersoner, iværksættere og hobbyvirksomheder er underlagt den samme lovgivning som den kommercielle frøindustri. For frøbranchen handler loven bl.a. om at sikre kvalitet og ensartethed og beskytte firmaer, som har brugt ressourcer på at udvikle nye sorter.

Derfor må man ikke sælge eller bytte en lang række grønsagsfrø uden at være registreret hos NaturErhvervstyrelsen, og opformerer man selv frø, kan det koste mange tusinde kroner at få sorten registreret på de officielle sortslister. Der er også en række krav til indpakning og mærkning af pakker med frø.

Mindre strikst i andre lande

Den danske bekendtgørelse om grønsagsfrø er baseret på direktiver fra EU. En række andre lande fortolker reglerne for private mindre strikst, end det hidtil har været tilfældet i Danmark.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce