Drukket. Orker du ikke, at slæbe de tomme Mokaï og ølflasker afsted til flaskeautomaten? På hjemmesiden flaskepant.dk kan du få andre til at hente dine pantflasker og tomme dåser.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Drukket. Orker du ikke, at slæbe de tomme Mokaï og ølflasker afsted til flaskeautomaten? På hjemmesiden flaskepant.dk kan du få andre til at hente dine pantflasker og tomme dåser.

Forbrug

Nu kan du få dine pantflasker hentet af fremmede

Hent andres pant eller kom af med dit eget pant ved hjælp af ny hjemmeside.

Forbrug

Fra i morgen behøver du ikke længere selv at gå ned med de tomme øldåser og colaflasker.

På hjemmesiden flaskepant.dk kan du nemlig skrive, hvor meget pant du har og hvor det står. Så kan andre melde sig til at hente og inkassere pantpengene.

»Det giver danskerne mulighed for at komme af med den her pantbyrde eller at afhente mere pant, hvis man har brug for lidt ekstra penge i hverdagen«, siger Sven Frandsen, der er en af idémændene bag flaskepant.dk.

Tjenesten er anonym, og man kan selv bestemme, om flaskerne skal stå udenfor, i opgangen eller et helt tredje sted.

De sidste 11 procent pant

Platformen er ikke bare en gevinst for de involverede, men også for miljøet.

»Idéen gik jo først og fremmest på, at nogle kunne tjene lidt ekstra og at andre kunne slippe for panten. Men da vi satte os ind i det, viste det sig, at det er ret hårdt for naturen med alt det pant, som ikke blive hentet«, siger Sven Frandsen.

Det er Dansk Retursystem A/S, der står for det danske pantsystem. De indsamlede i 2013 flere end 950 millioner tomme emballager, og ud af det blev der produceret godt 19.000 ton glas, 13.000 ton plastic og 6.500 ton aluminium, som kunne blive genanvendt.

Det kræver 16 gange så meget energi at femstille en ny dåse, som at genanvende en gammel. Og da der fortsat er 11 procent af de dåser og flasker, der er pant på, som ikke bliver genanvendt, bakker Dansk Retursystem op om flaskepant.dk.

Mange er ligeglade med pantpengene

Den travle familie, den dovne studerende og firmaet, der har holdt fest er bare nogle af målgrupperne for den nye pantplatform.

»Vi vil gerne ramme nogle af dem, der ser det som en byrde. Dem, der har to poser stående i køkkenet eller kælderen, der står og lugter«, siger Sven Frandsen.

Derfor har han sammen med kollegaen Joakim Kruse har spurgt omkring hundrede mennesker, om de overhovedet er interesserede i at slippe af med panten.

Det er de.

Faktisk er der mange, der er ligeglade med beløbet, og som bare gerne vil slippe for at stå med hånden nede i posen med ølsjatter og halvtomme dåser.

I den anden ende af projektet er der dem, som gerne vil have fingre i den ekstra pant. Det kan være alle fra studerende til de pantsamlere, der er i forvejen, mener Sven Frandsen.

»Det kan også være foreninger, der tager en weekend med deres klub og støvsuger en by for overskydende pant. Arbejdsløse, hjemmegående, alle der har lyst til at tjene lidt ekstra«, siger han.

På den måde er der både bæredygtighed og medborgerskab i de flasker, der plejede at være et problem i plastikposer på køkkengulvet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce