enighed. Modsat parterne i tre ud af ti parforhold er Mette og Kasper næsten altid enige om pengespørgsmål. Når det ikke er tilfældet, konsulterer de typisk deres familier og vender efter en tænkepause tilbage til 'andenbehandling' af sagen.
Foto: Jens Dresling

enighed. Modsat parterne i tre ud af ti parforhold er Mette og Kasper næsten altid enige om pengespørgsmål. Når det ikke er tilfældet, konsulterer de typisk deres familier og vender efter en tænkepause tilbage til 'andenbehandling' af sagen.

Ungt kærestepar: »Anskaffer vi os større ting, tager vi lige et samråd«

Da Mette og Kasper flyttede sammen, begyndte de at dele fællesudgifter.

Forbrug

Så er der ringbind-battle! Mette Joan Nielsen og Kasper Berendt griner, for godt nok er de ret enige om økonomiske spørgsmål, men hendes hvide og hans blå ringbind afslører, at de trods alt er to individer.

»Vi har stadig to mapper, for vi organiserer papirer på hver sin måde«, forklarer 26-årige Mette.

LÆS ARTIKEL

Det er tre år siden, hun flyttede sammen med studiekammeraten Kasper – begge læser til ingeniør på DTU – i hans lejelejlighed i Valby. Derfor bestyrer han boligpapirerne, mens hendes ringbind fra hedengangne Amtssparekassen Fyn bl.a. rummer papirer om forsikring og telefon. Købsbeviser tager de hver især hånd om, men jo mere etableret samlivet bliver, jo mere trænger en revision af ordningen sig på.

»Så sent som i aftes, da vores tv ikke virkede på computeren, var jeg i tvivl om, hvor vi kunne finde vores kundenummer«, forklarer Mette.

Bevægelsen mod et større fællesskab er sket gnidningsfrit, sikkert fordi de er opdraget med samme grundlæggende værdier, begge trives med at have styr på pengesager og i øvrigt som studerende med studiejob har cirka samme indtægter. De har hver sine løn- og opsparingskonti, men fik ved sammenflytningen hurtigt oprettet en konto til husleje og andre faste fællesudgifter, som de betaler lige meget til.

»Vi sørger for, at der er overskud, så den også fungerer som en fælles opsparing, hvis vi køber et møbel eller en rejse«, forklarer Kasper, som er 24 år.

Det var ikke noget, der krævede diskussion, det var bare naturligt.

»Anskaffer vi os større ting, tager vi lige et samråd. Personlige ting som telefon og tøj køber vi selv«, uddyber han.

Ordningen med dine, mine og vores penge opfatter de som ret almindelig, men vennegruppen omfatter både par med en langt højere grad af fællesøkonomi og par med separat økonomi, der sondrer skarpt mellem dit og mit.

Når de ser frem i tiden og rammer emner som giftermål, boliglån og børn, forestiller både Kasper og Mette sig »en eller anden form for fællesøkonomi«. Om det bliver den ultimative model med én og kun én konto eller en med uddeling af lommepenge, har de ikke talt om. Mette kan forestille sig begge ordninger. Kasper hælder mest til den, hvor man også har sin egen konto.

»Jeg tror, det vil være rarest. Så kan man overraske med en gave og behøver ikke at diskutere, hvis man har lyst til at købe noget til sig selv, som den anden måske er ligeglad med«, siger han.

Mette følger op: »Det er ikke noget, jeg tager tungt, for vi regulerer hen ad vejen og kan snakke om tingene«.

At separat økonomi ikke er på tale for dette par, skyldes, at man i deres optik ikke kan skille økonomi og samliv på den måde. De tænker, det vil medføre en masse holden regnskab, som i bedste fald er tidsspilde, i værste fald skaber problemer – på dem virker det for følelseskoldt og forretningsmæssigt. Derfor undrer det ikke, at det spørgsmål, der udfordrer det unge par mest, handler om ægtepagt. Kasper kan ikke sætte sig ind i nødvendigheden, men anerkender fagfolks beskrivelse af fænomenet som en ulykkesforsikring. Det kan Mette for så vidt også, men »det kræver, at jeg sorterer følelserne fra, og det har jeg svært ved«.

Her og nu fylder det dog mere, om der skal købes en brugt bil eller ej.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce