berøringsangst. Mange par får ikke talt om penge inden problemerne opstår. Men berøringsangsten kan give fnidder i hverdagen og fæle overraskelser ved brud, advarer eksperter.
Foto: Lærke Posselt

berøringsangst. Mange par får ikke talt om penge inden problemerne opstår. Men berøringsangsten kan give fnidder i hverdagen og fæle overraskelser ved brud, advarer eksperter.

Vi har fællesøkonomi - men taler for lidt om pengesager

Det kan gøre ondt værre i parforhold, at pengesnak er tabu, advarer økonomer.

Forbrug

Økonomiske beregninger fylder massivt, når vi diskuterer, hvordan samfundet skal skrues sammen, men i den hjemlige arena forholder det sig lige modsat. Danske par har ikke tradition for at snakke om, hvordan privatøkonomien skal organiseres, og derfor kopierer mange deres forældre uden at tænke over det.

»9 ud af 10 unge i alderen 18-29 år, der lever sammen med deres kæreste, har fællesøkonomi. De deler deres udgifter og forsørger hinanden«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea med henvisning til en undersøgelse foretaget af TNS Gallup i 2014.

LÆS ARTIKEL

Det er romantisk og udtryk for stor tillid, når unge går ind i et forhold med åbent hjerte og en forventning om, at det holder livet ud. Men halvdelen af alle par bliver skilt, og når økonomien giver riv i parforholdet, skyldes det ganske ofte, at der ikke var klare linjer fra start, pointerer cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank.

»At snakke om penge er tabubelagt for mange mennesker. Nu skal vi da ikke ødelægge den gode stemning ved at begynde at tale om kroner, dit og mit, tænker de. Derfor får mange aldrig talt om, hvorfor de gør, som de gør«, siger hun og fortsætter:

»Jeg tror, vi snakker alt for lidt om, hvordan vi indretter vores privatøkonomi. Også med andre. Tit er der brug for nogle rollemodeller eller noget inspiration, for mange af de problemer, folk støder ind i, kan forebygges, hvis man tør være klar i spyttet«.

Gammeldags danskere

Men hvordan indretter naboen, kollegaen og alle de andre sig så? Det har Nordea kortlagt i en stor undersøgelse, ’Mine, dine og vores penge’, blandt gifte og samlevende par i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Her fremstår danskerne som de klart mest traditionelle, både når det gælder fælles/separat konto og graden af fælles økonomi.

Danske par har rekord i at have en fælles bankkonto, 41 procent mod f.eks. 9 procent i Norge (se boks), og når det kommer til fordeling af indtægter og udgifter, puljer de også mest. 68 procent sværger til rendyrket fællesøkonomi, hvilket er 15 procentpoint flere end f.eks. i Finland.

Lige så sjældent er det at have separat økonomi – kun 3 procent af de danske par har det, mod dobbelt så store andele i Sverige og Finland. Både-og-versionerne med dine, mine og vores penge er mindst udbredt i Danmark, hvor henholdsvis 13 og 11 procent arrangerer sig således mod f.eks. 17 og 16 procent i Norge.

»Vi kan konkludere, at vi gør det anderledes i Danmark. Flere vælger den basale, enkle – man kan også sige gammeldags fællesøkonomi, hvilket ikke behøver at være negativt«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Undersøgelsen er fra 2011, men tallene er ifølge forbrugerøkonomen stadig valide. Nordea i Sverige og Finland gentog den sidste år og konstaterede, at der kun sker meget små bevægelser.

Tre ud af ti er uenige

Et klart flertal af de danske par er tilfredse med fordelingen af husstandens udgifter, men 3 ud af 10 (29 procent) har forskellig holdning til pengespørgsmål.

»Diskussioner om, hvorvidt der skal investeres i nye overskabe til køkkenet eller en lækker storskærm, kender og klarer de fleste. Men vi ved også, at økonomiske problemer kan være dræbende for kærligheden og ende med at skille folk«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Uenighed om, hvorvidt penge skal spares op eller bruges, er den største kilde til utilfredshed, mens skænderier snupper andenpladsen. De høres især i husstande med børn, hvor hver tredje par skændes om penge mod kun en enkelt procent i husstande uden børn. At det er svært at tale om økonomi, er den tredjestørste kilde til utilfredshed, efterfulgt af at ’partneren bruger mere, end vi har råd til’. Endelig nævnes frustration over fordelingen af udgifterne og utilfredshed med egen indflydelse på dem.

»Det kan let ske, hvis man sætter sig i passagersædet og overlader styringen til den anden. Det har ældre kvinder ofte gjort, men da de ofte lever længere end deres mænd, bør de stile efter at få styr på regneark, betalingsservice og netbank«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kun hvert tredje par deles om det praktiske ansvar for at få betalt regninger og ordne pengesager. Det varetages ifølge Nordeas undersøgelse typisk af den, der tjener mest, hvilket er kvinder i cirka hvert tredje parforhold.

Sørg for klare linjer

Cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank opfatter fællesøkonomi som en udmærket løsning, hvis parterne er bevidste og enige om valget og helst også økonomisk ligestillede.

»Men jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er det, vi anbefaler. For går det galt, bliver skilsmissen ekstra svær, hvis den ene bragte gæld og den anden en million kroner ind i forholdet. Det har dem, der kører separat økonomi, når de gifter sig for anden eller tredje gang, lært på den hårde måde«, siger hun og fortsætter:

»Alle kender skilsmisseraten, så læg følelserne væk, slå hjernen til, og tag en fornuftig snak. Det ligger dybt i danskerne at tænke: Jamen, tror du da ikke på, at vi holder sammen? Men det skal vi væk fra. Skal der kun en nøgtern snak om økonomi til at ødelægge romantikken, er den nok ikke så stor«.

Er der gæld og formue i spil, har spørgsmålet betydning for andre end én selv. Dør man uden at have særeje eller testamente i et ægteskab med dine og mine børn, kan egne børn ende med at dele arv med stedsøskende, de aldrig har mødt.

»Jeg siger ikke, vi skal være økonomiegoister – man kan også betænke bonusbørn, der ellers ikke ville få noget. Men man skal kende konsekvenserne af sit valg og derfor turde snakke om tingene«, slutter Lone Kjærgaard.

Det handler om følelser

Mikael Hoffmann har, efter en årrække som kaptajn i handelsflåden, arbejdet i en snes år som selvstændig psykoterapeut med fokus på blandt andet økonomi. Han vurderer, at cirka 20 procent af klienterne har konflikter om penge.

»Men de økonomiske udfordringer i parforholdet er symptomer på, at der er noget galt et andet sted. Samlivsproblemer har ikke noget at gøre med, om man har få eller mange penge. Hvis konen er vred, fordi manden har brugt penge fra feriekontoen til nye fælge, kan det virkelige problem være hans mangel på respekt for sin partner«, siger Mikael Hoffmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et godt parforhold forudsætter ikke enighed, men derimod forståelse for den anden, og at begge er indstillet på at genetablere den tillid, tryghed og respekt, som mangler, forklarer han.

»Ofte går parterne helt galt af hinanden, fordi de ikke er konkrete, eller fordi deres opfattelse er farvet af tidligere, dårlige erfaringer. Det kan undgås, når begge udtrykker deres konkrete ønsker på en hensigtsmæssig måde og snakker sig frem til en løsning, som begge kan leve med«, siger Mikael Hoffmann.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce