Genbrug. Anne og Sine Sørensen har som den første genbrugsbutik etableret en fix-it linje, hvor de istandsætter brugt børnetøj.
Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

Genbrug. Anne og Sine Sørensen har som den første genbrugsbutik etableret en fix-it linje, hvor de istandsætter brugt børnetøj.

Forbrug

Søstre reparerer børnetøj: »Pletter fremmer kreativiteten«

Søstrene Sørensen har åbnet en webshop, hvor de sælger istandsat grenbrugstøj.

Forbrug

I et hjørne i et soveværelse sidder 43-årige Anne Sørensen foran sin symaskine. Hun trækker forsigtigt en lysegrøn tråd gennem hullet på symaskinens nål.

Til højre for symaskinen står et gammelt sylteglas, hvor rødbeder og drueagurker er udskiftet med sytråd i alskens farver. Foran symaskinen ligger en orange saks af den slags, der holder i evigheder.

Anne Sørensen bukker sig ned og tager en nederdel op ad en gennemsigtig plastikkasse. Hun lægger forsigtigt nederdelen, med små hængende mørkeblå pomponer forneden, under symaskinens nål.

»Jeg har selv repareret tøj til mine børn hundredvis af gange, så jeg tænkte, at det må andre da også kunne få værdi af«, siger Anne Sørensen, der er mor til fire drenge mellem 5 og 12 år.

Plastickassen under bordet er fyldt med brugt børnetøj, der på den ene eller anden måde trænger til at blive repareret og herefter sagtens kan bruges igen.

LÆS ARTIKEL

Anne Sørensens mor har, siden Anne var helt lille, forsynet datteren med hjemmesyet tøj og tøj fra genbrugsbutikker, og sammen med sin syv år yngre søster har Anne Sørensen også selv syet en stor del af sit eget tøj.

Den genbrugstanke er de to søstre nu gået skridtet videre med. I januar åbnede Anne og Sine Sørensen webshoppen Plyssky.dk, der som den første danske genbrugsbutik har specialiseret sig at istandsætte børnetøj og sælge det videre.

De seneste år har genbrugstendensen for alvor vundet indpas herhjemme. Og især brugt børnetøj er blevet populært. Både genbrugsbutikker og online markedspladser melder om et kraftigt stigende salg. Men også ordninger, hvor danskerne kan dele børnetøj og babyudstyr i stedet for at købe nyt, er begyndt at blomstre op.

»Vi har talt om at starte Plyssky, siden jeg fik mine tvillinger for fem år siden, og tiden har helt klart gjort, at vi ikke ville udskyde det længere«, siger Anne Sørensen.

Indtil videre kører de to søstre webshoppen som en bibeskæftigelse, men det er målet, at webshoppen skal blive en fuldtidsbeskæftigelse for dem begge.

Skraldedronninger

I det ene hjørne af Anne Sørensens spisestue står et tøjstativ, hvor neonfarvede plasticbøjler og det farvestrålende børnetøj kæmper om opmærksomheden. Her hænger jakker og flyverdragter side om side med hjemmestrikkede uldsweatre og body’er påmalet alt fra lyserøde tigre til moderigtige nordiske elge. På en pink bøjle for enden af stativet hænger et par røde lædersko sammen med et lille regnbuefarvet skilt, hvor der står 'Fra Mødrehjælpen' påskrevet. En stor del af tøjet køber de nemlig hos Mødrehjælpen.

»Genbrugsbutikkerne fungerer fint, men der er også meget, Mødrehjælpen må smide ud, fordi genbrugsbutikkerne ikke vil sælge tøj med pletter, eller som er i stykker. Og de har ikke selv ressourcerne til at reparere det. Det er så den del, vi køber og tager os af«, fortæller Sine Sørensen.

»Det er derfor, vi kalder os skraldedronningerne,« ler Anne Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge de to søstre er der op til 75 procent af tøjets levetid tilbage, når det bliver sendt til genbrug. Men der er stadig mange, der ikke vil give deres børn genbrugstøj på. Ligesom der er mange, der smider tøj ud, fordi der for eksempel er kommet en plet på. De grænser ønsker søstrene at rykke ved.

»Det er det samme koncept som med fødevarer. Det er ’mindst holdbar til-datoen’, der skal flyttes«, forklarer Sine Sørensen.

Affald appellerer til kreativitet

Anne Sørensen vender sig om og tager en bondegårdsmønstret sparkedragt ud fra tøjstativet.

»Den her sparkedragt havde jeg helt glemt, jeg havde repareret, for jeg kunne ikke se det,« siger hun og viser det sted, hvor hun har repareret et lille hul i sparkedragtens lilla halskant.

Men det er ikke kun reparationer på børnetøj, de to søstre laver. En stor del af det tøj, de får ind, har også pletter eller huller, der ikke umiddelbart kan klares med en tur under symaskinens nål.

»Pletter er dødspændende, fordi de gør, at du bliver nødt til at lave noget på for eksempel ærmet eller lave noget større, end man egentlig havde tænkt sig. Mange gange starter vi med noget knap så kreativt på midten, men så opdager vi, at der også er en plet andre steder, og så bliver vi nødt til at lave noget der også. Pletter fremmer virkelig kreativiteten«, siger Anne Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ind til videre driver de to iværksættere virksomheden hjemme fra Anne Sørensens lejlighed på Frederiksberg. Selv om der er langt til byens mange spotoplyste butikker med stativer fyldt med designertøj i et uendeligt antal størrelser og farver, så tror de på, at repareret genbrugstøj også har en plads på markedet.

»Vi var helt klart urealistiske i starten. Vi har skullet igennem nogle forsøg med, hvordan vi får tøjet til at se ordentligt ud. For en ting er, at vi selv har syntes, at det ser fint ud, men det er da klart, at når man så er begyndt at sende det ud til kunder og få penge for det, så er det lidt nervepirrende. Men vores opvækst og de værdier, vi har fået med derfra, gør, at vi tror på det«, siger Sine Sørensen og bliver suppleret af sin søster Anne Sørensen.

»Der er jo ingen, der siger, at reparationer ikke må være æstetisk smukke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce