Indkøb. Den 40-årige sygeplejerske Sarah Mauritzen, der er enlig mor til to, tager ofte på loppemarked for helt målrettet at finde ting, hun decideret mangler. Alt fra sofapuder til tekande, autostol, cykelhjelm og børnetøj. Især til den mindste datter på 7 måneder, der vokser hurtigt, er der god økonomi i at købe brugt.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Indkøb. Den 40-årige sygeplejerske Sarah Mauritzen, der er enlig mor til to, tager ofte på loppemarked for helt målrettet at finde ting, hun decideret mangler. Alt fra sofapuder til tekande, autostol, cykelhjelm og børnetøj. Især til den mindste datter på 7 måneder, der vokser hurtigt, er der god økonomi i at købe brugt.

Forbrug

Loppemarkeder er blevet vores nye boligbutikker

Før var loppemarkeder en sjov oplevelse. I dag er de regulær shopping, vurderer ekspert. Sarah Mauritzen er erfaren loppeshopper og målretter sine brugtkøb efter, hvad hun mangler.

Forbrug

Sarah Mauritzen er taget på loppemarked på Vesterbro.

»Hvad skal du have for de to og bukserne dér«, spørger hun og holder en marmorlysestage i den ene hånd og en træfigur i den anden, mens hun peger på et par løse sorte bukser på stativet.

Svaret er 95 kroner for det hele.

»Så skal vi lige lave en hurtig handel«, siger hun selvsikkert til sælgeren.

LÆS ARTIKEL

Sarah Mauritzen vil give 80 kroner for de tre ting. Hun får dem for 85. Sælgeren leder længe i pungen, inden hun finder den 5’er, hendes kunde skal have tilbage.

»Den er supervigtig. Den skal jeg bruge et andet sted«, siger 40-årige Sarah Mauritzen.

På vej væk får hun øje på en lille lyseblå keramikfjer. Den kan hun hænge i en kæde og forvandle til et smykke. Hun spørger til prisen. Betaler fluks.

»Det var den 5’er fra før«, griner hun.

I dag er den 40-årige sygeplejerske, der er enlig mor til to, mest på udkig efter pyntegenstande og tøj. Ofte tager hun på loppemarked for helt målrettet at finde ting, hun decideret mangler. Alt fra sofapuder til tekande, autostol, cykelhjelm og børnetøj. Især til den mindste datter, Ludmilla, på 7 måneder, der vokser hurtigt, er der god økonomi i at købe brugt.

»Jeg køber ikke længere noget uden først at tage stilling til, om jeg kan købe det billigere brugt. For mig er loppemarkeder fuldstændig på højde med butikker. Jeg bruger dem på samme måde. Selv når der er udsalg i de rigtige butikker – som der er nu – kan det betale sig at købe brugt«, forklarer Sarah Mauritzen, der vurderer, at 50-60 procent af alt, hvad hun ejer, er brugt af andre først.

Det er hun ikke alene om. Loppeshopping er så udbredt i dag, at ’brugt’ konkurrerer på lige fod med ’nyt’.

»Forbrugerne har efterhånden vænnet sig til, at loppemarkeder er en af mulighederne. Man kan lige så godt tage sådan et sted hen og finde det, man mangler. Loppemarkeder har bidt sig fast som en shoppeform«, vurderer forsker i genbrugshandel Frederik Larsen fra Copenhagen Business School (CBS).

Sarah Mauritzen har shoppet på loppemarkeder de seneste 12-13 år. Hun var med, allerede da markederne var sjældne og kuriøse. Siden da er antallet eksploderet sammen med efterspørgslen. For få år siden havde Markedskalenderen.dk, der samler alle markeder i Danmark i en fælles søgemaskine, 6 millioner sidehenvisninger om året med en årlig vækst på 20-30 procent. I dag er der 9 millioner sidehenvisninger om året og en vækst på 10 procent. Der bliver i øjeblikket oprettet 20 markeder i snit i døgnet på sitet. Også det tal stiger stadig, dog ikke så hurtigt som tidligere.

»Den eksplosive vækst, vi har set de senere år, er ved at flade ud nu. Men 9 millioner er stadig et helt ubegribeligt højt antal sidehenvisninger«, siger Torben Kahr, indehaver af Markedskalenderen.dk.

»Man så et virkelig stort opsving i loppemarkeder under den økonomiske krise. I dag har folk igen råd til at købe deres ting andre steder. Men de er blevet mere bevidste om, at de lige så godt kan købe det brugt, når det er så nemt tilgængeligt«, forklarer genbrugsforsker Frederik Larsen.

Sarah Mauritzen kan nå 2-3 loppemarkeder på en søndag, fordi de ligger så tæt i København. Et opslag på Markedskalenderen.dk viser, at der på en søndag typisk er 40-50 loppemarkeder at vælge mellem i hovedstaden. Og 250-300 markeder i hele landet.

Loppevarer er blevet dyrere

Samtidig med at antallet af loppemarkeder er stabiliseret og shoppeformen normaliseret, er priserne også røget lidt op, vurderer loppemarkedsveteran og brugtblogger Louise Trillingsgaard, der har skrevet bogen ’Retroguld’.

»Der kommer ikke mega mange nye loppemarkeder til mere, og priserne har fået et lillebitte hak op. Man skal af med lidt mere i dag end for 5 år siden«, fortæller Louise Trillingsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Loppemarkeder er dog stadig stedet, hvor chancen for at gøre et kup er størst. Louise Trillingsgaard giver et eksempel:

»Hvorfor købe en saftpresser fra ny, når du kan være heldig at få en næsten ubrugt til ingen penge på et loppemarked? Der bliver jeg nærig på min pengepungs vegne«.

Det samme gælder for det »unikke og sjælfulde«, som efterhånden koster mange penge i retrobutikker, men stadig fås for få mønter på loppemarkeder.

»Det er ikke i genbrugsbutikker og retrobutikker, du gør et vaskeægte kup. Der skal du stadig på loppemarkeder«, siger genbrugsbloggeren og fortæller, at man kan finde en Kähler-vase eller en helt unik håndlavet keramikskål til en 10’er på loppemarked.

»Men det kræver, at du kan se igennem de 10 brugte strømper for en 20’er, som du ikke har interesse for. Du skal helst kunne placere retrolampen hjemme hos dig selv, inden du køber den. De bedste kup er, når sælger selv synes, at lampen er grim, og du faktisk gør vedkommende en tjeneste ved at købe den«, siger Louise Trillingsgaard.

Sarah Mauritzen hiver en strikket jakke med fór ned fra et tøjstativ.

»Hvad skal du have for denne her«, spørger hun.

Sælgeren svarer 75 kroner.

»Jeg tænker en 50’er«, siger Sarah Mauritzen og får den for 60 med beskeden:

»Så har du også været dygtig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sælger afslører, at hun selv har købt den på loppemarked. Sarah Mauritzen har samme plan. Hun sælger den videre, hvis den viser sig at være et fejlkøb. I det hele taget er der en meget større økonomi i loppehandel, end det får kredit for, påpeger CBS-forsker Frederik Larsen.

»Det har typisk været anset for en alternativ handelsform. Noget, eksperter har placeret uden for den almindelige økonomi. Men det er ved at ændre sig. Loppemarkeder er en enorm økonomi. Jeg tror, man i højere grad skal til at tage den alvorligt«, siger Frederik Larsen, der påpeger, at nogle brancheorganisationer er begyndt at medregne salget af tøj på loppemarkeder, når man opgør omsætningen i modeindustrien.

»Om det er brugt eller ikke brugt, er ikke længere så vigtigt for forbrugerne. Det bliver stadig mindre afgørende«, siger han og forudser, at det begyndende økonomiske opsving vil komme de gængse butikker mindre til gode, end de måske går rundt og regner med.

»Folk kommer til at bruge flere penge, ja, men på andre måder«, spår genbrugsforskeren fra CBS.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce