kassekø. Linda Fejsø fra Græsted køber brætspil, en brødkurv, en magnetisk knivholder og en pose med elastikker til børn for i alt 115 kroner. Hun slæber gerne venner og familie med i loppesupermarkedet Kirppu i Hillerød.
Foto: Jacob Ehrbahn

kassekø. Linda Fejsø fra Græsted køber brætspil, en brødkurv, en magnetisk knivholder og en pose med elastikker til børn for i alt 115 kroner. Hun slæber gerne venner og familie med i loppesupermarkedet Kirppu i Hillerød.

Forbrug

Loppefolket flokkes om nye genbrugssupermarkeder

I loppesupermarkedet Kirppu i Hillerød er der indkøbsvogne, stregkoder på varerne og kasseapparat.

Forbrug

Vejret er overskyet og blæsende, og temperaturen ligger omkring frysepunktet. Ikke lige en oplagt dag at gå på – eller stå på et – loppemarked. Og så alligevel: Rundtomkring i landet kan man dagligt handle masser af brugte varer indendørs.

Loppesupermarkeder kaldes butikkerne, hvor private kan leje en stand og sælge brugte ting uden selv at skulle passe standen. Personalet i loppesupermarkedet tager imod betaling fra køberne og afregner siden med sælgerne.

Et par tusind mennesker væltede ind ad dørene, og en var sågar ved at komme i klemme, da loppesupermarkedet Kirppu for nylig åbnede sin tredje afdeling i Næstved. I februar følger den næste butiksåbning i Slagelse, og yderligere et par forretninger kommer senere til i hovedstadsområdet.

»Konceptet stammer fra Finland, hvor loppesupermarkeder poppede op i stor stil under krisen i 1980’erne. Loppe hedder kirppu på finsk, så det navn var oplagt at vælge for os«, forklarer direktør Claus Andreassen, som sammen med makkeren Morten Bøjland for halvandet år siden åbnede den første afdeling af Kirppu i Hillerød.

Stort set alle 300 stande i den store lagerhal, der ligger i et erhvervsområde i Hillerød, er lejet ud. Nogle i en uge for 200 kroner, andre i op til et år, hvilket giver rabat på lejeprisen.

»Her slipper folk for at bruge tid på at stå og passe en stand, og de skal heller ikke pakke alle deres ting ud og ind igen ved lukketid som på de gængse loppemarkeder«, fremhæver Claus Andreassen.

Småting og senge

Langs rækkerne af hylder og tøjstativer triller store indkøbsvogne ført af Kirppus kunder – unge par, midaldrende og pensionister. De kigger på legetøj, kongeligt porcelæn, tøj, sko, aldrende Anders And-blade, Kähler-vaser og punchbowle-sæt – for blot at nævne et par pluk fra sortimentet.

Claus Andreassen udpeger en stribe film på dvd til en 5’er stykket og en Jussi Adler-Olsen-krimi til en 10’er.

»Det er da billig underholdning«, indskyder direktøren. Derimod spejder man forgæves efter alkohol, våben, fødevarer og pornografisk grej, for visse varer er det forbudt at sælge i loppesupermarkedet.

Det er heller ikke muligt at kontakte sælgerne eller prutte om priserne. Men der er prøverum og stik til afprøvning af elektriske apparater, så man kan teste varerne, før man køber.

Kirppus hidtil største salg var en Hästens-seng til over 30.000 kroner. Den stod på gulvet, hvor sælgerne kan leje ekstra plads til omfangsrige varer. Og i nogle aflåste glasmontrer kan smykker og andre værdifulde småting stå til skue i sikkerhed for de langfingrede personer, der desværre også aflægger loppesupermarkedet en visit nu og da.

»Det er heldigvis ikke så slemt, som det har været. Vi forsøger at sikre os på forskellig vis: Sælgerne kan leje forskellige typer alarmer til at sætte på varerne, vi har kameraovervågning i butikken, og vi får jævnligt besøg af butiksdetektiver«, fortæller Claus Andreassen.

Historierne vælter ud

I et sofahjørne får et par stamkunder en snak og en kop gratis kaffe. Kirppu er også stedet, hvor folk mødes og udveksler erfaringer om køb og salg og tilværelsen i almindelighed.

»Kundernes historier vælter ud, når de sætter deres ting til salg. Vi hører om dødsfald, familieforøgelser, skilsmisser og om folk, der pludselig arver en firelænget gård fuld af gamle ting«, fortæller Morten Bøjland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han ser ikke loppesupermarkeder som en konkurrent til de gængse loppemarkeder: »Vi supplerer snarere hinanden. Mange af vores kunder handler både på loppemarkeder, DBA og netauktioner«.

Claus Andreassen og Morten Bøjland satser også på at sælge butikskonceptet som franchise – inklusive bl.a. træningsforløb, it-system til booking og personalestyring og bidrag til en fond, der sikrer kundernes værdier i tilfælde af konkurs.

Alt kan sælges

Ud over Kirppu-butikkerne er en række andre loppesupermarkeder skudt op rundtomkring i landet.

Home2Home i Taastrup har åbent 360 dage om året. Her kommer mange kunder dagligt for at se, om der er spændende sager på hylder og tøjstativer i de 300 stande. »Alt kan sælges. Tøj, sko og køkkengrej. Ja, sågar varer, som vi ikke aner, hvad er, men som kunderne alligevel køber, fordi tingene er sjove«, fortæller Mette Oehlenschlæger, som åbnede Home2Home i april 2015.

Priser kan være et følsomt emne. Det sker, at folk ikke får solgt deres ting, fordi deres priser er alt for høje

Hun blev inspireret til at åbne butikken, da hun fulgte med i åbningen af et loppesupermarked i nærheden af sin tidligere arbejdsplads. »Folk er vilde med, at de kan købe alt muligt forskelligt. Jeg falder også selv for noget stort set dagligt«, siger Mette Oehlenschlæger. Hun vurderer, at halvdelen af kunderne er inkarnerede kræmmertyper med mange års erfaring i køb og salg af brugte ting. Den anden halvdel er almindelige mennesker, der har nogle ting i overskud eller mangler noget.

»Mange synes, det er sjovt at lege butik. Det er som at udleve en barnedrøm, hvor standen er deres lille butik i lejeperioden. De gør rigtig meget ud af at pusle om og udstille tingene. Forleden fortalte en kunde, at hun ikke havde lukket et øje hele natten, fordi hun havde ligget og tænkt på, hvad tingene på hendes stand skulle koste«, fortæller loppesupermarkedsindehaveren.

Sælgerne fastsætter selv priserne på deres varer, så nogle gange kan man finde identiske ting på fire forskellige stande til fire vidt forskellige priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Priser kan være et følsomt emne. Det sker, at folk ikke får solgt deres ting, fordi deres priser er alt for høje. De har ofte for store følelser for deres ting og er slet ikke klar til at sælge dem«, uddyber Mette Oehlenschlæger, som ikke blander sig i prissætningen, men gerne giver gode råd, hvis folk beder om det.

»Der er også kunder, som prøver at prutte om priserne og bliver lidt stramme i udtrykket, når vi afviser at gøre det. Men det kan vi jo ikke gøre på sælgernes vegne«, siger hun. Andre kunder giver udtryk for, at det passer dem fint, at priserne er faste og står på varerne, så man hverken skal spørge om prisen eller diskutere den.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Helle Sindal, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce