OPHÆNGT. Lene Nissens genbrugshylde i teaktræ er hængt op med slangeskindsbælter. De gamle, hvide potter er hængt op i snører og tegnet på med porcelænstuscher for at give dem nyt liv. Bag hende er et vægtæppe fremstillet af dele af jeans, en gammel køkkenlåge og skodde fra en villa.
Foto: Miriam Dalsgaard

OPHÆNGT. Lene Nissens genbrugshylde i teaktræ er hængt op med slangeskindsbælter. De gamle, hvide potter er hængt op i snører og tegnet på med porcelænstuscher for at give dem nyt liv. Bag hende er et vægtæppe fremstillet af dele af jeans, en gammel køkkenlåge og skodde fra en villa.

Forbrug

»Om jeg har mange genbrugsting i mit hjem? Ha, ha, det er godt, du ikke snakker med min mand«

Blogger, forfatter og stylist Lene Nissen lever af at redesigne gamle fund.

Forbrug

Gamle plaider fra 1950’erne var noget af det, jeg storshoppede i genbrugsbutikker, da jeg gik på Designskolen. Jeg syede dem om til sweatshirts og ponchoer og solgte dem videre. Jeg lavede dem til nærmest hele min årgang, så de var ret populærere.

Dengang var genbrug mest et spørgsmål om ikke at have særlig mange penge som studerende og alligevel lave sig et fedt hjem og gå i ’det rigtige tøj’. Når jeg kom hjem med en stol, som ikke var særlig fed, gav jeg den nyt betræk eller et lag maling, så den pludselig lignede en million.

Det er helt vildt, hvad man kan finde af billige genbrugsting, opdagede jeg hurtigt. Specielt med en smule fantasi. . I boligstyling giver det en helt unik personlighed i hjemmet, når ens ting har en historie, i stedet for at man bare sætter de rigtige designmøbler sammen.

For 5-6 år siden begyndte jeg for alvor at bruge genbrug i mit arbejde med DYI (Do It Yourself) -projekter og -stylinger. Men inderst inde har genbrugsmentaliteten nok altid ligget til min måde at se tingene på. At jeg altid kan finde noget fedt ved en slidt, gammel ting. Når jeg går på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, kommer jeg tit hjem med de ting, ingen andre gider at købe.

Om jeg har mange genbrugsting i mit hjem? Ha, ha, det er godt, du ikke snakker med min mand. Nu står jeg i spisestuen, og her er der et gammelt maleri op ad et skab, et ekstra bord og en gammel dukkevogn i rummet, som venter på at blive redesignet. Jeg kan ikke rigtig finde ud af at smide mine genbrugsfund ud. Det er ulempen ved at lave det, jeg laver. Jeg har mange ting, som står i venteposition til at blive upcyclet.

Jeg går som regel på loppemarked en gang om ugen og i genbrugsbutikker lidt oftere. For at holde den gode stemning herhjemme tager jeg nogle gange lidt færre steder hen, så jeg ikke kommer hjem med alt for meget. Men når jeg cykler forbi en genbrugsbutik, stopper jeg næsten altid lige op. Jeg har ingen anelse om, hvor mange penge jeg bruger på genbrug. Jeg burde nok holde styr på det.

Det handler typisk om at fremhæve det, man godt kan lide ved sit genbrugsfund. Er det materialet, formen eller farven? Så giv det plads og camoufler den slidte overflade eller det, man nu ikke er så vild med. Tit kan maling gøre underværker.

I bogen 'Kreative redesign af dine loppefund’ gør jeg meget ud af, at ideerne skal være brugbare og simple. Det er ikke rocket science, men jeg håber, at tipsene inspirerer til, at man sagtens kan gøre en stor forskel i sit hjem ved små enkle indgreb, som alle kan lave. Det får måske også færre folk til at smide deres ting ud.

Vi trænger nok alle sammen til at kigge på, hvad der er godt for os og miljøet, tror jeg. Derfor er genbrug genialt.

Jeg tænker meget mere over miljøet end tidligere, og i dag er det en af de store grunde til, at jeg bruger så meget genbrug. Tænk over, hvor meget vi forurener, hver gang der bliver produceret en ny sofa. Måske kunne man have spicet sin gamle op eller fundet en ’ny’ i Den Blå Avis. Vi trænger nok alle sammen til at kigge på, hvad der er godt for os og miljøet, tror jeg. Derfor er genbrug genialt. Dels giver det personlighed i mit hjem, men så er det også behageligt at vide, at jeg ikke har været med til at svine så meget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For nogle år siden faldt jeg over tal på, hvor meget tekstil vi smider ud og var på besøg hos Røde Kors’ sorteringscentral. Det er fuldstændig vanvittige mængder, der kommer ind. Det vidner så tydeligt om overforbrug, og jeg fik en smule kvalme af at vide, hvad jeg egentlig er en del af. Heldigvis er der tendens til, at flere og flere tænker disse tanker.

Da jeg gik på Designskolen, havde vi ingen informationer om bæredygtighed. Det er meget mere tænkt ind i dag på skolen som en naturlighed, hvordan man producerer tøjet i bæredygtige, nedbrydelige materialer. Meget har heldigvis ændret sig på små 25 år.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce