Forvirret. Det kan være svært at finde vej i emballagejunglen.
Foto: Ivan Riordan Boll

Forvirret. Det kan være svært at finde vej i emballagejunglen.

Dawn farer vild i pap, papir og dåser: Men jeg er jo tvunget til at handle

Forbrugere har ikke en chance for at gå efter varer i emballage, der er fri for hormonforstyrrende eller potentielt kræftfremkaldende stoffer. Men nu rykker branchen, butikkerne og miljømærkerne på sig.

Forbrug

Det røde økomærke og et grønt nøglehul lokker med sunde signaler på et bjerg af plastikindpakkede agurker, mens gule og røde pebre ligger uindpakket fremme til fyraftentravle kunder i Rema 1000’s grøntafdeling. Dawn Fastholm har løftet en lille bakke med cocktailtomater op, så hun kan nærstudere den.

»Her ligger tomaterne på pap, og så er der plastik over. Jeg ville ikke vide, om berøringen med det her plast eller pappet kan skade, det står jo ikke skrevet nogen steder«, siger den 44-årige forbruger, mens hun vender og drejer varen.

Dawn Fastholm er en af den slags kunder, som butikker som Rema 1000 og Coop får bekymrede spørgsmål fra stadig oftere. De vil vide, om der er fluorstoffer i pappet, skadeligt bisphenol A inde i dåserne, pvc eller hormonforstyrrende ftalater i plastikken. Lørdagsliv tager en tur rundt i Rema 1000 med hende for at høre, hvilke emballager hun er i tvivl om. Og forsøge at finde svar.

»Jeg er i tvivl om rigtig mange emballager og forsøger at undgå for eksempel dåser så meget som muligt. Men er de små kartoner med tomater sikrere? Det gør mig en lille smule skizofren, når jeg står nede i butikken, for jeg er jo tvunget til at handle alligevel«, siger Dawn Fastholm.

Hun betegner sig selv som en forbruger, der er optaget af sundhed, men ikke fanatisk. Hun prøver at købe økologisk, men køber det ikke konsekvent. Og som så mange andre forældre har hun været særligt optaget af skadelige stoffer, da hendes søn, som nu er 14 år, var lille.

»Han er min eneste søn, og hvis jeg skal være farmor en dag, skulle de her stoffer ikke ødelægge hans evne til at få børn«, siger hun med et grin.

Det forstår Anders Jensen, der er indkøbs- og marketingdirektør i Rema 1000, godt.

Når emballagen er selve varen, så får jeg at vide, hvordan den er lavet. Men når emballagen er uden om en madvare, så får jeg ikke noget at vide

»Man skal virkelig holde tungen lige i munden. Vi får en del kundehenvendelser om bestemte stoffer, og vi vil komme til at se endnu flere. Folk ved, at der kan være noget skadeligt i, og de vil have rene varer. Så det må vi prøve at hjælpe dem med«, siger Anders Jensen.

Test afslører skadelig kemi

Det er ikke så underligt, at Dawn Fastholm er i tvivl. For emballager er ikke omfattet af alle de oplysninger, som vi ellers kan få om vores madvarer. Når æblerne er økologiske, brødet lavet med rigeligt fuldkorn eller tunen fisket på ansvarlig vis, får forbrugerne besked via mærker som det røde Ø-mærke, fuldkornsmærket, Nøglehullet eller MSC-mærket for bæredygtig fisk.

Men når det handler om emballager, så kan stoffer, som er mistænkt for at påvirke hormonerne og vores immunforsvar, måske øge risikoen for kræft eller for, at mennesker udvikler overvægt, godt være til stede og vandre ind i fødevarerne, uden at vi som forbrugere får besked om det.

Selvfølgelig siger fødevarelovgivningen, at den enkelte emballage og vare ikke må udgøre en sundhedsfare for forbrugeren. Særligt plastikemballager er omfattet af regler for, hvilke stoffer man må bruge sammen med fødevarer. Andre typer af materialer, der anvendes i emballage, som for eksempel pap og papir, lim og lakbelægninger, findes der til gengæld ingen regler for.

Derfor kan mange små bække af skadelige kemikalier fra emballager være et stort problem, siger Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

»Som forbrugere er vi bare ikke stillet særligt godt i dag, når det kommer til emballage. Mange vil gerne undgå stofferne, fordi de er bekymrede for den samlede påvirkning fra hormonforstyrrende kemikalier, men du kan ikke se på varen, hvad emballagen er fremstillet af«, siger Stine Müller.

I løbet af det seneste år har Forbrugerrådet Tænk Kemi fundet potentielt skadelige stoffer i sine tests. Fem ud af otte dåser med flåede tomater var behandlet indvendig med lak, som indeholdt stoffet bisphenol A, som er mistænkt for at virke hormonforstyrrende.

Papiret om en række købekager blev testet, og fire af dem havde store mængder fluorstoffer i emballagen. Stoffer, som forskere blandt andet kæder sammen med øget risiko for ufrivillig abort, kræft og overvægt.

I en test af dåsetun blev der fundet stoffet Badge, som også kan indeholde bisphenol A, i fem ud af 14 dåser.

»Ingen af varerne er sundhedsskadelige enkeltvis, men de bidrager til den samlede mængde af potentielt skadelige stoffer, som forbrugerne udsættes for, og som kan have en negativ effekt«, siger Stine Müller.

I Rema 1000 har Dawn Fastholm har taget en pakke med færdiglavede wraps i kølemontren. På siden er den mærket med FSC-mærket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Her står der faktisk noget: Mixed paper from responsible sources (blandet pap fra bæredygtige kilder, red.). Så her giver man besked om, at der er brugt genbrugspapir, eller urskoven er bevaret, men fortæller ikke, om der er noget i, der er giftigt for mig«, siger Dawn Fastholm.

Frivillige grænser er usynlige

Netop pap og papir har været i fokus, fordi den slags emballager ofte bliver behandlet med fluorerede stoffer – en stor familie af stoffer, som ikke skal forveksles med det fluor, der er i tandpasta. Nogle fluorstoffer er gennemtestede og fundet skadelige, og derfor er brugen af dem stoppet. Når det sker, begynder nogle producenter at bruge andre, mindre gennemtestede.

Det bekymrer forskere, og deres fokus fik i august 2015 daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at beslutte en vejledende grænseværdi for fluorstoffer i emballage på 0,35 mikrogram fluor per kvadratdecimeter papir. Men som forbruger kan du ikke se, hvilke der kommer fra producenter, som følger den vejledende og dermed frivillige grænseværdi.

Den viden gad Dawn Fastholm godt at have. Hun er standset foran hylden med madpapir, og her bærer nogle af pakkerne det nordiske miljømærke Svanen. De er produceret uden fluorerede stoffer. Hun undrer sig over, at mærkerne er så inkonsekvente i butikkerne.

»Når emballagen er selve varen, så får jeg at vide, hvordan den er lavet. Men når emballagen er uden om en madvare, så får jeg ikke noget at vide«, siger hun. Men nu arbejder forskellige kræfter på at rette op på problemet. Det gælder blandt andet supermarkeder som Rema 1000.

»Når kunderne er bekymrede, går vi tilbage til leverandørerne og siger: Kan du levere varen uden de stoffer i emballagen? Så er den måske lidt dyrere, men næste gang kan vi sige til kunden: Det behøver du ikke at bekymre dig om«, siger Anders Jensen, indkøbs- og marketingdirektør.

Butikker kræver rene varer

Samme taktik følger supermarkedskoncernen Coop, som står bag Fakta, Kvickly, Irma samt Dagli-, Lokal- og SuperBrugsen. I maj sidste år fjernede Coop mikrobølgepopcorn fra hylderne, fordi pakkerne indeholdt fluorerede stoffer. Popcornene kom først tilbage i oktober, da producenten kunne levere en pakke uden de bekymrende stoffer.

Coop har lovet sine kunder, at alle koncernens egne varer produceres uden fluorerede stoffer. Mærkevarer fra andre producenter kan butikkerne ikke garantere for.

Også popcornmærket Popz, som sælges i blandt andet Netto, og en pizzabakkeproducent har taget fluorstoffer ud af deres varer. Det glæder Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk, at nogle producenter arbejder på at fjerne fluorstoffer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hatten af for det. Men når producenter skriver ’ikke tilsat fluorstoffer’, er der ingen, der kontrollerer, om emballagerne indeholder stofferne. Derfor er der brug for, at emballagerne for eksempel kunne få Svanemærket«.

Det nordiske miljømærke findes i dag på alt fra byggerier og sofaer til muffinforme og opvaskemiddel. Men hidtil har det ikke været klar til at sætte på mademballager. Det kommer formentlig til at ændre sig, lyder meldingen fra Miljømærkning Danmark, som har ansvaret for de officielle miljømærker Blomsten og Svanen.

»I første omgang er vi ved at undersøge, om emballager med flydende fødevarer kan blive svanemærket. Det bliver formentlig i løbet af næste år. Hvis det viser sig at gå godt, kan det være, at det nordiske miljømærkenævn vil gå videre med andre fødevareemballager«, siger kriteriechef Lisbeth Engel Hansen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce