Franz Nikolai Schöbel og hans familie kan tage på ferie i forvisning om, at der er kommet mere luft i budgettet.
Foto: Boll Ivan Riordan

Franz Nikolai Schöbel og hans familie kan tage på ferie i forvisning om, at der er kommet mere luft i budgettet.

Forbrug

Få styr på dit månedlige rådighedsbeløb - og få et billigere lån og en dyrere bolig

Danskerne undervurderer deres rådighedsbeløb med godt 2.000 kroner om måneden , en dyr uskik, når vi skal låne penge i banken, viser ny analyse.

Forbrug

Ved du egentlig, hvor mange penge du har du tilovers hver måned, når du har betalt dine regninger?

Ved du, hvad der er tilbage til mad, til rejser, gaver, tøj, fest og fornøjelser?

De undersøgelser, vi har lavet gennem årene viser meget klart, at en stor del af danskerne, faktisk hver fjerde, aldrig har lagt et budget

Hvis du ikke er helt sikker, er du bestemt ikke den eneste. De fleste af os er så usikre på, hvordan vi beregner rådighedsbeløbet, at vi nærmest konsekvent undervurderer beløbet med flere tusinde kroner om måneden.

Og det er en dyr uskik, viser en ny analyse fra prisportalen Mybanker.

Selvmål for 100.000 kroner

Skal du låne penge til en ejerbolig eller en andelsbolig, er det en helt afgørende del af bankens kreditvurdering at tjekke, om du har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb i din privatøkonomi hver måned.

»Vi kan se, at forbrugeren i snit undervurderer deres rådighedsbeløb med mere end 2.000 kroner om måneden, og der skal man altså bare vide, at det kan påvirke prisen på det lån, man tager i banken«, siger Peter Jensen, kommunikationschef i Mybanker.

»Samlet set kan man meget nemt komme til at skyde sig selv i foden for mange tusinde kroner hvert år, og det kan sagtens løbe op i både 50.000 og 100.000 kroner på et låns samlede løbetid«, siger han.

Skift bank og få luft i budgettet

For Franz Nikolai Schöbel var det lidt af en øjenåbner, da familien for nylig skiftede den gamle bank ud med en ny.

Målet var udelukkende at få skabt mere luft i budgettet, så familien kunne få råd til lidt flere rejser og oplevelser sammen.

»Vi har ikke gået og holdt et knivskarpt øje med, hvad vi havde tilovers hver måned, når udgifterne var betalt, men når man så skal præsentere hele ens økonomi over for en ny bank - så får man ligesom regnet det hele igennem«.

»Og det var på mange måder en øjenåbner, både fordi det viste sig, at vi havde et større rådighedsbeløb, end vi selv gik og troede, men også fordi vi kunne bruge processen til at trimme vore udgifter og dermed også overskue, hvad vi kunne undvære«, fortæller Franz Nikolai Schöbel.

I 2012 flyttede familien fra en 75 kvadratmeter ejerlejlighed på Østerbro i København til en 196 kvadratmeter stor andelslejlighed i samme bydel. Med to voksne og to livlige drenge var der behov for mere plads.

Vi har egentlig altid været meget loyale bankkunder, men det har vi ikke rigtig fået noget ud af

»Så fandt vi vores store andelslejlighed, men her er lånene jo noget dyrere end et realkreditlån til en ejerbolig, og København er jo ikke landets billigste kommune at bo i - og da både min kone og jeg er offentligt ansatte, er der ikke store mængder luft i budgettet«, siger Franz Nikolai Schöbel og fortsætter:

»Vi har egentlig altid været meget loyale bankkunder, men det har vi ikke rigtig fået noget ud af, så derfor tænkte vi; nu prøver vi at se, om der er noget at spare på at få det hele set efter - også af andre banker. Og det er altså endt med, at vi har skiftet bank«.

»Og nu har vi simpelthen besluttet, at vi laver samme øvelse hvert år; får hele privatøkonomien set efter - og kan vi få noget ud af det, så tøver vi ikke med at skifte bank, for den der trofasthed, den bliver man ikke rig af«, siger Franz Nikolai Schöbel, der stadig ikke er helt sikker på, hvor stort rådighedsbeløbet ideelt set bør være, når familien tæller far og mor og to børn.

Så meget skal du have tilovers

Her kommer hovedreglen:

Er du single, skal du helst have 5.000 kroner tilbage på kontoen hvor måned, når alle faste udgifter er betalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bor du sammen med din kæreste eller ægtefælle, skal I helst have et sted mellem 8.500 og 10.000 kroner til rådighed hver måned, og har I børn, så skal der være yderligere 2.500 kroner at gøre godt med per barn per måned.

Sådan lyder Finanstilsynets tommelfingerregel. Ifølge Mybankers analyse rammer især gifte par forkert, når de skal beregne det månedlige rådighedsbeløb.

Her undervurderer parrene typisk deres fælles rådighedsbeløb med mere end 2.700 kroner om måneden. Mens enlige i gennemsnit regner små 500 kroner skævt.

Og ifølge analysen kan den forskel omsættes i en stor månedlig lånebesparelse, hvis ægteparret, kæresteparret eller singlerne får styr på rådighedsbeløbet, når de går i banken for at låne penge.

»Når vi regner forkert skyldes det nok især, at vi tager for mange udgifter med i beregningen«, siger Peter Jensen fra Mybanker.

400.000 mere at købe bolig for

Han peger blandt andet på, at mange danskere lægger penge til side til ferier, familiefester eller større investeringer. Men den slags opsparinger er netop ikke faste udgifter, og derfor skal de heller ikke trækkes fra i rådighedsbeløbet, understreger han.

I Arbejdernes Landsbank kalder cheføkonom Signe Roed-Frederiksen undersøgelsen overraskende.

»Jeg havde ikke troet, at folk regner så meget ved siden af, for rådighedsbeløbet er jo det, vi ser på, når vi skal afgøre en lånesag«, siger hun.

At danskerne i snit undervurderer rådighedsbeløbet med 2.000 kroner om måneden, svarer til, at kunderne i hver eneste sag kunne have købt for 400.000 kroner mere bolig, når man tager afsæt i et standard fast forrentet boliglån med 30 års løbetid, viser en beregning, Arbejdernes Landsbank har foretaget for Politiken.

»De undersøgelser, vi har lavet gennem årene viser meget klart, at en stor del af danskerne, faktisk hver fjerde, aldrig har lagt et budget. Og det er klart, at kan man ikke lægge et budget, så vil man også skyde forkert på sit rådighedsbeløb«, siger cheføkonomen, der dog tilføjer:

»Når det er sagt, så vil regnefejlen jo i langt de fleste tilfælde blive opdaget, i det øjeblik kunden går ned og lægger papirerne foran en bankrådgiver, i hvert fald når der er regnet så meget forkert«.

Men den konklusion køber Mybanker ikke uden videre:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Husker banken at sænke renten?

»Det vil da nok ske i mange tilfælde, men bankens forhåndstilbud bliver jo netop givet ud fra de oplysninger kunden i første omgang selv har afleveret. Og spørgsmålet er, hvor ofte bankerne retter til og sætter renten ned, når de finder ud af, at rådighedsbeløbet faktisk er større«, siger Peter Jensen:

»En kunde, der selv tror, at rådighedsbeløbet er lavt, stiller jo ikke hårde og ultimative krav til lånevilkårene«:

»Og hvor mange af os husker løbende at gøre banken opmærksom på det, når vores rådighedsbeløb bliver så meget større, at vi bør have en lavere rente«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce